Tag-arkiv: kriminalitet

Tøm familien for funktioner og benægt dit ansvar

Inden for sociologien tales der om familiens funktionstømning, dvs. det forhold at opgaver, der tidligere hørte hjemme i familien, i det herlige, moderne samfund flyttes ud, så der til sidst ikke er nogen funktion tilbage i familien. Uetisk Råd, der elsker modernismen, vil gerne opfordre til, at man fjerner familiens sidste tilbageværende eksistensberettigelse ved at skyde ethvert tænkeligt ansvar over på samfundet og andre mennesker, hvilket tilsyneladende allerede er ved at ske; dette ses bl.a. i forbindelse med de mangfoldige sager om unges druk i Bulgarien, Spanien og andre steder. (Disse drukferier er i det hele taget en tilsyneladende uudtømmelig kilde til uetisk jubel; således oplyses det, at der voldtages og dræbes i flæng blandt de ferierende drukgæster fra Norden.)

På denne baggrund er Rådet ovenud begejstret over at erfare, at faderen til én af de døde, drukferierende unge i Bulgarien mener, at drukferierne først og fremmest er et etisk problem for rejsebureauerne . Uetisk Råd mener ganske vist helt grundlæggende, at hæmningsløs druk (og gerne med tilhørende stofmisbrug og derpå følgende dårlige liv og tidlige dødsfald), særligt blandt børn og unge, i sig selv er et eftertragtelsesværdigt uetisk gode, men dette skal ikke spolere Rådets glæde over at se den hykleriske-vidunderlige far fralægge sig ethvert ansvar for sin søns åndsforladte druk og efterfølgende død i eget opkast.

Det er magtpåliggende for Rådet at understrege, at ingen bør have et personligt ansvar, hvis der er nogen som helst mulighed for at skyde det over på samfundet.

  • Drikker dine børn sig fra sans og samling og dør i deres eget bræk? Det er hverken dit eller dit barns ansvar! Det er samfundets!
  • Er du fed? Det er samfundets skyld!
  • Er dit uopdragne skolebarn en pestilens, der gør timerne til en plage for såvel lærere som andre børn? Det er skolens og samfundets skyld!

Nedlæg eller islamisér landsbyer

Det er til Uetisk Råds store glæde at høre om den yderst positive udvikling i Nordjylland, hvor landsbyer affolkes og husene efterlades tomme. Lektor og forsker i byplanlægning ved Ålborg “Universitet”, Jørgen Møller, udtaler, at landsbyer, der ingen fremtid har, skal afmonteres. Dette kan Uetisk Råd kun være enig i. Lad moderniteten sejre og fremskynd en udvikling, hvor hele befolkningen lever i storbyernes os og industri. Vi har ikke brug for små naturlige samfund; vi har brug for at leve i fremmedgørende omgivelser!

Den eneste rimelige grund til at bibeholde landsbyer ville være, hvis de kunne fyldes med muslimske beboere, der derved kunne komme til at dominere landet, på samme måde som de dominerer byen; på denne vis ville de mange muslimske børn også på længere sigt medføre, at landsbyerne over hele landet voksede sammen til én stor slumby, hvor fremmedgørelse, vold og anarkistisk/totalitært kaos/sharia præger den uetiske dagligdag. Lad minareter rejse sig overalt! Lad Allahs fred sænke sig over resterne af vort land!

Anarkistisk fusion – Saddam som helgen

Uetisk Råd brød ud i en spontan glædesjubel, da Ritt Bjerregaard foreslog, at Ungdomshusets beboere skal have et nyt hus på Christiania. Dette forslag kan Uetisk Råd kun støtte, eftersom vi med denne lovløse fusion udbygger en boble af nihilisme og anarkisme, som vil destruere det omkringliggende, forkastelige, demokratiske retssamfund.

Når anarkisterne fra Ungdomshuset går hånd i hånd med christianitterne, vil de kunne lægge store planer for den nødvendige omvæltning af samfundet. Uetisk Råd vil med sabler og kalashnikov-rifler kæmpe mod det danske samfunds løveindgraverede sværd.

Rådet opfordrer desuden til, at den i dag på skammeligste vis henrettede guttermand Saddam Hussein bliver gjort til katolsk skytshelgen for Ungdomshuset, idet han vel om nogen repræsenterer de værdier, som husets beboere helligholder (hæmningsløs vold mod modstandere samt ukontrollabelt had etc.)

Ungdomshuset på Nørrebro

Umiddelbart kunne det være fristende for Uetisk Råd at opfordre ejerne af Jagtvej 69 (“Ungdomshuset”), nemlig den tvivlsomme sekt “Faderhuset”, til at lade et nazitempel e.l. opføre på stedet.

Imidlertid er Rådet efter nøjere overvejelse nået frem til, at den nuværende situation, hvor huset holdes besat, er så uetisk i sig selv, at den ikke kan forbedres ved yderligere initiativer fra UR’s side; Rådet opfordrer derfor til status quo.

Ny tese om fordelingspolitik

ridefogedDet er på tide, at Uetisk Råd opstiller alternativer til både den socialdemokratiske såvel som de(n) borgerlige tese(r) om økonomisk fordeling. Hverken tanken om økonomisk lighed eller udsagnet om, at “pengene har det bedst i borgernes lommer”, kan fra Rådets side bifaldes. Vi opstiller i stedet den nye tese (som vil passe perfekt ind i vort ønskebillede af det utopiske feudalsamfund):

Pengene har det bedst i færrest lommer!

På denne måde opnår vi visse fordele:

  • Mennesker vil (formentlig) dø af sult.
  • Mange af dem, som det vil gå ud over, vil ende som småkriminelle lommetyve.
  • Nye plager og nye former for pest vil opstå, idet de ikke længere er i stand til at købe medicin.

Idéen om, at pengene har det bedst i færrest lommer, passer ligeledes glimrende til det gamle ordsprog: Man må tage pengene, hvor de findes – hos de fattige; de har få, men de er mangfoldige!

Rig uetisk mand udtaler sig

“Jeg blev rigtig rig, da jeg indså, at man ikke kan blive rig ved at være blødsøden og næstekærlig. Næ, nej! Man skal udnytte nogle andre mennesker på det groveste, før det kan betale sig. Og se på mig. Jeg har en Spice Girl som kone; tre biler og et dusin køer!”

Således begynder John “rich pig” Wallace sine udtalelser omkring sine umådelige rigdomme, som beror på afkastet fra fire store fabrikker placeret i det “mørke” Mellemamerika, hvor årslønnen er lavere, end hvad en gennemsnitlig 15-årig opvasker fra Danmark får om dagen. Regionen er nøje udvalgt, da John “rich pig” Wallace ikke har skrupler over at udnytte, at området her er kendt for børnearbejde, trange arbejdsvilkår og voldsomme klasseskel, hvor proletariatet lever under dårligere vilkår, end den danske arbejderklasse gjorde før 1890.

“Da jeg var lille, drømte jeg altid om at få en kone med store patter, et par Cadillacs og et hus, som skal fyldes op med store fjernsyn, stereoanlæg, slaver og flere nøgne piger. Jeg har altid været en kapitalist-fan. Penge er livet. Det er kærlighed ikke”, ytrer han.

Herefter fortæller John “rich pig” Wallace om en barndom fuld af had og vold; hans far var således en højt profileret direktør i en virksomhed, som igennem flere år måtte gennemgå mange retssager grundet skattesvig, udnyttelse af arbejdskraft samt miljøforurening. Derhjemme afreagerede faderen ved at slå sønnen John samt på hans kæledyr, geden “Shitbreak”, som også John selv yndede at slå på. Lille John og geden Shitbreak såvel som den bylde-befængte kæle-køter (halvt rottweiler, halvt hyæne) “Uncle Alphonso” var et yndet mål for faderens perverterede seksuelle overgreb.

“Disse oplevelser gjorde mig stærk og lærte mig således, at man skal være kold og kynisk for at leve. Dette gjorde altså, at jeg til sidst valgte at blive tøj-, lim- og våbenproducent, og at mine produkter skulle produceres i et fattigt land med dårlige kår.”

– Gjorde det ondt da din fader slog dig? – Og i så fald, hvor ondt på en skala fra 1 til 10?

“Hmm… Jeg bed det i mig… Men jeg vil sige at det nok ligger på en ren 10’er. Han slog hårdt. Meget hårdt. Nogle gange brugte han sågar en spade!”, griner John Wallace og fortsætter: “Det vækker minder, det gør det. Gode som dårlige. Jeg har lært af det – og jeg handler på samme vis over for mine børn og medarbejdere.”

Herfra må John “rich pig” Wallace forlade Uetisk Råds udsendte medarbejder i virksomhedens hovedkontor i Californien. Et kontorkompleks prydet med plakater af store mænd igennem tiderne, herunder den gamle South Carolina-senator, som meldte staten ud af den amerikanske union for at bevare slaveriet tilbage i 1800-tallet. John “rich pig” Wallace sender dog en særlig hilsen til det danske Råd:

“Fortsæt arbejdet. Vi vinder en dag.”

Og det håber vi.

Ghettoer

Ghettoen er et nødvendigt onde i dagens samfund, eftersom mange af beboerne selv har valgt denne bopæl. Det er en læresætning i liberalismen, at mennesket selv skal kunne vælge et sted at bo. De mange nydanskere kan i disse ghettoer videreudvikle deres kultur på bedste Harlem-vis.

Dog vil mange ghettokritikere anføre, at kriminaliteten blomstrer i ghettoområder. Fint, mener Uetisk Råd. Kriminalitet er en del af deres kultur.