I en artikel i Jyllands-Posten foreslår fremtrædende idrætsforskere, at doping lovliggøres. Som tidligere bekendtgjort er dette også noget, Uetisk Råd bifalder. Lad stofferne fylde de idrætsudøvende folks blod! Sporten vil med al tydelighed blive meget mere underholdende og derved kan man tjene mere på tv-aftaler, tilskuerindtægter, sponsoraftaler osv. Dette sætter vi før mennesker, så denne sætning bekræfter tillige, som tidligere beskrevet, at profit skal skabes uden hensyntagen til mennesket eller til nogen form for værdier (bortset naturligvis fra islamiske værdier og værdien af profit i sig selv!).
Selvom uetisk brug af doping som nævnt vil medføre f.eks. større muligheder for sponsorer mv., skal det ikke glemmes, at Uetisk Råd er imod sådanne samt idræt generelt.
I tilslutning til de andre nævnte fordele ved øget doping-anvendelse kunne også afledte vækst-potentialer: Eksempelvis vil skægtrimmer-industrien få helt nye markeder, når kvindelige idrætsudøvere igen, ligesom i de gode gamle DDR-dage, skal til at holde deres nye ansigtshårvækst i ave.
Uetisk Råd har savnet nye filosofiske retninger, som passer til rådets ideologiske ståsted. Alt for mange såkaldte intellektuelle filosoffer lader sig forpurre af tidens tand – og har et positivt syn herpå. Selv eksistentialismen fra det tidlige 1900-tal viste en gængs tillid til mennesket, da denne retning mener, at mennesket er i stand til at varetage et ansvar for at finde meningen med livet (eksistensen) – selvom retningen samtidigt påpeger, at der ikke er nogen mening med livet. Her burde eksistentialisterne i højere grad lægge vægt på, at mennesket er født i en verden uden mening, idet dette kan give mennesker depressive tanker mv.
Eller en kedelig samfundsfagsversion:
Som enhver samfundskender og økonomisk vismand ved, så bliver lande, som har deltaget i krig, i de fleste tilfælde rigere af at have ført en krig. Således steg velstanden generelt i USA, efter at det i mange henseender storslåede land med dødsstraf m.m. deltog i Anden Verdenskrig. Erhvervslivet bliver mildest talt sat i sving for at bygge lande(t) op igen. Blandt andet våbenindustrien oplevede et opsving, som det også var tilfældet for nylig med den nyligt overståede Irak-krig. Hvad der har været dyrt for USA i denne sammenhæng er, at de samtidig har skullet bruge unødvendigt store ressourcer på nødhjælp til den almene irakiske befolkning. Derved står det hurtigt klart: Krig gavner et lands erhvervsliv, hvor man spilder penge på nødhjælp til den befolkning, man netop har bekriget.