Organisationen Dansk Erhverv, som tidligere har gjort sig bemærket som et sandt uetisk talerør, foreslår nu, at Store Bededag afskaffes, for at der kan tjenes flere penge:
- Med et snuptag kan regeringen løse manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. Opskriften er enkel: Afskaf St. Bededag som helligdag og dermed fridag. Cheføkonom i Dansk Erhverv Jens Brendstrup siger, at det naturligvis skulle gælde for hele arbejdsmarkedet.– Afskaffes St. Bededag, svarer det til 10.476 flere fuldtidsansatte i den offentlige sektor, siger Jens Brendstrup.
Uetisk Råd finder det yderst positivt, at Dansk Erhverv således demonstrerer, at det ikke kun er f.eks. Arla, der har sans for, at der kan tjenes penge, hvis den grufulde kristendom udryddes fra det danske samfund.
Beklageligvis ser det ikke ud til, at afskaffelsen af Store Bededag bliver gennemført:
- Men finansminister Thor Pedersen (V) skyder forslaget ned. – Ja, man kan jo også afskaffe lørdag og søndag. Men det indgår ikke i regeringens overvejelser hverken at ændre den gregorianske kalender eller at afskaffe St. Bededag eller juleaften. Det kan jeg med sikkerhed sige.
Det er simpelthen for ringe, at landes finansminister ikke går forrest i kampen for et uetisk samfund, der baseres udelukkende på profitjagt og islam. Profitér og islamisér, råber Uetisk Råd og Dansk Erhverv.
Opdatering, 1. maj 2010:
Profitismens og islamismens parti, Det Radikale Venstre, går nu også ind for at afskaffe Store Bededag. Begrundelsen er, at man derved får flere penge til folkeskolen. Uetisk Råd ønsker selvsagt ikke flere penge til skolerne – jo dummere børn, jo bedre, mener Rådet og flertallet af danske politikere – men ønsker Det Radikale Venstre tillykke med at have taget endnu et skridt i retning mod at manifestere sig som Muhammeds fortropper.