Kategoriarkiv: bekendtgørelser

Fup-stjernen Milena Penkowa

Hjerneforsker-stjernen Milena Penkowa er kendt for at være arrogant, hoven og selvoptaget, og hun har ifølge diverse medier ry for at være lidt for hurtig med at producere tvivlsomme forsknings­resultater, der kan bruges til at fremme hendes egen karriere; således bliver hun p.t. undersøgt for videnskabelig uredelighed. Lige en forsker efter Uetisk Råds hoved, kort sagt. Rådet elsker kvinder i både ledende og andre stillinger.

Nu er det så kommet frem, at hun foruden lægevidenskabelig fup også er mistænkt for “at have misbrugt mellem to og tre millioner kroner af en forskningsbevilling til private formål såsom advokat­regninger, tøj, rejser og middage”.

Uetisk Råd, der ikke gider vente på en endelig afgørelse, men allerede nu betragter Penkowa som “skyldig” i disse prisværdige forhold, er derfor i ekstase og opfordrer til, at Milena Penkowa bliver gjort til videnskabsminister med tilbagevirkende kraft. På denne post vil hun med sin svindel og indbildskhed være et værdifuldt supplement til den cocktail af afgrundsdyb idioti og stupide floskler, der har præget tidligere såvel som nuværende ministre på området (Charlotte Sahl-Madsen, Helge Sander, Frank Jensen, for blot at nævne de seneste undermålere).

Frem fordummelsen, gavn griskheden, hævd hovmodet, opelsk opblæstheden, styrk svindlen! Nu!

Opdatering, 3. februar 2011:
Det viser sig nu, at Penkowa tilsyneladende også har forfalsket dokumenter og løgnagtigt har påstået, at hendes mor og søster var blevet dræbt, skønt moderen efterfølgende deltog ved overrækkelsen af en pris til Milena Penkowa. Uetisk Råd er opstemt over at høre dette.

Opdatering, 7. marts 2011:
Nu er Penkowa endvidere dømt for underslæb og dokumentfalsk i en sag, hvor hun efterfølgende har forsøgt at skyde skylden på en studerende. Rådet klapper i sine klistrede hænder over denne nyhed.

Opdatering, 23. marts 2011:
Penkowa-sagen fortsætter: Den kære Milena har kaldt sig leder af Afdeling for Neuroprotektion, skønt denne institution ikke eksisterer. Uetisk Råd har i begejstring besluttet at gifte sig med Milena Penkowa.

Opdatering, 30. marts 2011:
Nu er det tillige afsløret, at Penkowa har fabrikeret et citat, hvori hun selv bliver rost til skyerne. UR ligger i begejstrings-koma over denne nyhed.

Store bryster vigtigere end livet selv

qureshi_brysterUetisk Råd har netop stiftet bekendtskab med nyheden om 31-årige Christina Hedlund fra Malmø; hun skulle giftes og følte, at hun kun manglede én ting i sit liv: større bryster. Dette ønske, som Uetisk Råd fuldt ud forstår, endte dog i en katastrofe, da en plastik-operation i Polen førte til, at hun sandsynligvis aldrig vågner igen.

Uetisk Råd sidder imidlertid tilbage med et ubesvaret spørgsmål: Blev brysterne lavet færdig?

Plummer burde blive

DR’s generaldirektør, Kenneth Plummer, har forsøgt at handle med fortrolige oplysninger for at undgå at blive fremstillet som en horebuk; han har fremsat udokumenterede beskyldninger om regnskabssvindel; og nu beskyldes et firma, han er formand for, for svindel.

Som generaldirektør har Plummer således alle de egenskaber, Uetisk Råd kunne ønske sig, og Rådet er derfor meget fortørnet over, at Klummer er gået af.

Hvis det ikke kan være anderledes, vil Rådet imidlertid stå fast på sin tidligere anbefaling, nemlig at gøre fupmageren Jeppe Nybroe til direktør for DR (og for TV2!). Nybroe vil kunne videreføre den blanding af svindel og inkompetence, som har været Plummers kendetegn.

Afghanske forbilleder

Da Danmark desværre endnu ikke regeres af Taleban, ser Uetisk Råd gerne, at man i stedet indsætter den afghanske hær mod/i Danmark. Dette skyldes selvfølgelig de oplysninger, der på det seneste er fremkommet vedr. bemeldte hærs optræden: De afghanske soldater skider i badet, pjækker fra deres vagter, ryger hash, er narkopåvirkede på vagterne, onanerer foran andre soldater og stjæler mad og udstyr; og om torsdagen har de sex med teenagedrenge, som de har medbragt til samme formål.

Afghanistans hær er således et mønstereksempel på, hvordan en moderne soldat bør opføre sig, og Uetisk Råd kan dårligt holde sin begejstring tilbage. Kom og red os, Afghanistan!

Opdatering:
Knap var denne bekendtgørelse udsendt, før Rådet fik underretning om, at afghanerne er på vej!

Opdatering 2:
Det er nu blevet dokumenteret, at pædofile forhold er en accepteret og statusgivende del af den sydafghanske kultur. I henhold til de herskende kulturrelativistiske doktriner er dette lige så godt som den vestlige kultur, der fordømmer pædofili.

Investér uetisk!

Uetisk Råd holder meget af medierne, hvis journalister gennemgående er uvidende, fordrejende og fordummende og således bidrager til at undergrave demokratiet. I dag kan Rådet i samarbejde med Berlingske Tidende præsentere en liste over uetiske investeringsobjekter: 10 uetiske måder at tjene penge på, så læs med her, hvis du gerne vil have dine cubanske pesos til at yngle:

  • Bloddiamanter
  • Elfenben
  • Køb af (andre menneskers) livsforsikring
  • Kinesisk medicin – f.eks. næsehornshorn
  • Tibetansk antilopepels
  • Sweatshops
  • Olie
  • Investeringer i våbenindustrien
  • Hvalfangst
  • Opkøb af ejendomme på tvangssalg

Listen er ikke perfekt; f.eks. er investeringer i våbenindustrien jo ikke i sig selv uetiske, men Rådet er dog stadig tilfreds med listen og vil glæde sig over bevidstheden om at handle uetisk, når rådsmedlemmerne hver tirsdag er ude for at købe tibetanske antilopepelse.

Væk med Churchill; hyld Wahid!

Uden nogen særlig anledning vil Uetisk Råd hermed gerne tage afstand fra den tidligere britiske premierminister mv. Winston Churchill (1874–1965), hvis lederskab i Storbritannien spillede en afgørende rolle i nedkæmpelsen af Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig. Churchill hadede kommunisme, nazisme og islam, og da Uetisk Råd netop elsker disse nært beslægtede totalitære fænomener, vil Rådet gerne opfordre til, at Churchill bliver glemt, så man i stedet kan fokusere på mere tiltalende lederskikkelser, eksempelvis fhv. narkosmugler, nuv. imam og steningstilhænger Abdul Wahid Pedersen (f. 1954).

Hr. Pedersen længe leve!

Nordkorea vandt VM!

Efter at Uetisk Råd tidligere meldte ud, at man bør støtte Nordkorea ved fodbold-VM, er det en stor glæde at kunne konstatere, at vores støtte har båret frugt: Nordkorea, hvis hold ses herover, vandt rent faktisk VM. Kampreferatet fra finalen er hemmeligstemplet, men eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordkoreas ambassade:

Den Demokratiske Folkerepublik Koreas Ambassade i Danmark
c/o Arla Foods Amba,
Hovedkontor – Århus
Sønderhøj 14,
8260 Viby J

Støt Nordkorea ved VM!

Nu hvor Nordkorea spiller sin første kamp i dette VM i aften mod Brasilien, bør vi på Uetisk Råds redaktion naturligvis støtte op om vort hold. Nordkorea er et dejligt, åbent og tolerant land. Der er plads til de rette holdninger. Kim Jong-il har vist sig at være en karismatisk leder, som verden har taget imod med åbne arme. Nogen har endda gået så vidt som at kalde ham de nye Messias; så kort vil Uetisk Råd ikke gå: Han er vor nye Gud! Støt derfor op om Nordkorea i kampen mod Brasilien. Nordkoreas kommunistiske overmennesker tværer selvfølgelig de bikini-glade brasilianere ud; Brasilien er bare ingenting!

Opdatering, 22. juni 2010:
Det viser sig, at firmaet Hummel for to sæsoner siden sponsorerede Nordkorea. Fortsæt! mener Uetisk Råd.

Rådet er også begejstret over Hummels uetisk-buddhistiske direktør, Christian Stadil, men mener dog, at hr. Stadil godt kunne trænge til endnu mere inspiration fra Østens religioner, så Rådet opfordrer uden tøven til at indsætte Jong Tae-se som meddirektør i Hummel. Jong har sydkoreanske forældre og er født og har spillet i Japan, men identificerer sig selv som nordkoreaner, idet han holder meget af Nordkoreas værdier, hvorfor han også har udskiftet sit sydkoreanske statsborgerskab med et nordkoreansk, skønt han aldrig har været i sit elskede Nordkorea. Dejligt og rigtigt, mener Rådet, hvis medlemmer alle er borgere i Nordkorea og forskellige andre, uetiske stater, herunder Libyen, Christiania og Vatikanstaten.

Tvangsseksualisering; sæt i gang!

seksualiserDen engelske tøjkæde Primark (der reklamerer med, at de ikke reklamerer), har produceret en børne-bh med indlæg, der skal få syvårige piger til at se voksne og modne ud. Nu er produktet trukket tilbage, da den engelske offentlighed åbenbart ikke bryder sig om seksualisering af småbørn.

Tidligere har britiske butikker solgt stripperstænger til børn og endda udstyret babyer i alderen 0 til 6 måneder med højhælede sko, men også disse produkter har mødt kritik. Uetisk Råd, hvis talskvinde ses på det meget vovede billede herover, opfordrer ufortrødent de pågældende producenter til i stedet at sælge deres varer i de muslimske lande i Mellemøsten, hvor de driftige britiske forretningsmænds idéer utvivlsomt vil falde i god jord.

Større bryster nu!

Foto: Brittany Andrews (CC BY 3.0) via Wikimedia Commons

Kosmetiske operationer skal fremover pålægges moms, hvilket vil gøre brystforstørrelser dyrere. Ekstrabladet har talt med Per Bjerregaard (formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi samt Brøndby IF), som vurderer, at prisen for større bryster vil stige med 10 til 25 procent.

Uetisk Råd er forfærdet og kræver i stedet, at staten skal betale tilskud til og udstede påbud om større bryster.

Pump op, pump op! mener Rådet.