Kategoriarkiv: opfordringer

Red ikke Barnet, men Helle Thorning

Helle Thorning-Schmidt (Red Barnet). Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

Endelig en type velgørenhed, der er til at forstå: Hos Red Barnet går pengene nemlig til at redde Helle Thorning-Schmidt, der er direktør for den internationale hovedorganisation i London, hvor hun modtager en årsløn på £ 246.750 (inkl. pension og tillæg), svarende til noget over 2 millioner kr.

Uetisk Råd bryder sig i almindelighed ikke om at hjælpe fattige og slet ikke børn; men velgørenhed, der går til rige pampere, er jo noget helt andet, så kom straks i gang med at indbetale jeres sparepenge!!

Et medlem af Uetisk Råd er gået foran med et godt, uetisk eksempel og har tegnet sig for en donation til Red Barnet på 100 kr. om måneden, altså 1200 kr. om året. Medlemmet skal således blot fortsætte med at betale til Red Barnet i knap 1879 år, før udgifterne til én af Helle Thornings årslønninger er dækket ind. Derefter yderligere 1879 år for at dække nr. 2, osv.

Hvis der ved et uheld skulle blive penge tilovers til at redde faktiske børn, kan man jo altid opsige støtteaftalen igen.

Stop racistisk dæmonisering af Pokémon!

Der er plads til alle i haven. Foto: Arne List (CC BY-SA 2.0)
Der er plads til alle i haven. Foto: Arne List (CC BY-SA 2.0)

En professor ved navn Birgitte Possing beklager sig i Politiken over, at Pokémon Go-spillere har invaderet Det Kongelige Biblioteks ellers så fredelige have i København, hvor de tramper rundt og gør livet surt for havens oprindelige befolkning. Jagten på de små digitale monstre medfører skader for tusindvis af kroner på den engang så smukke og velplejede have, hedder det i professorens kritik.

Uetisk Råd tager skarpt afstand fra professorens og Politikens generaliserende og hadefulde udtalelser, som vi ikke vil tøve med at stemple som klokkeklar racisme. I det usmagelige forsøg på at opildne den indre svinehund glemmer Politiken og professoren, at den hensynsløse jagt på Pokémon-væsner grundlæggende repræsenterer et ønske om indre fred og spiritualitet; og vi må derfor ikke dæmonisere alle Pokémon-jægerne, bare fordi der er nogle larmende og utålelige vandaler blandt dem.

At en lille minoritet (ca. 99 %) af spillerne har misforstået Pokémons fredsbudskab, skal ikke ligge de resterende spillere til last. Uden selv at være Pokémon-spillere kan vi i Rådet således godt tillade os at fastslå, at det er de hærgende bøller, som har misforstået Pokémons egentlige budskab. Vi vil dog også på samme tid påpege, at der er lige så mange fortolkninger af Pokémon, som der er Pokémon-spillere, ja måske endda flere!

Jagten på Pokémon-figurer, der er meningen med Pokémon, har nemlig intet med Pokémon at gøre. Husk på, at før Pokémon havde kvinder faktisk endnu færre rettigheder end nu! Og endelig skal vi heller ikke glemme korstogene.

Skam jer, Politiken!

Statsstøtte til køb af oksekød

Uetisk Råds svorne arvefjende, Det Etiske Råd, har foreslået at lægge en afgift på oksekød, fordi produktionen af kødet er skadelig for klimaet. Uetisk Råd vil gerne påpege, at der allerede er lagt en afgift på oksekød; den kaldes “moms” og er på 25 % af varens pris.

Men ellers er Rådet for en gangs skyld stærkt splittet i denne sag; der er nemlig gode grunde til at mene både det ene og det andet:

  • På den ene side vil UR gerne støtte Det Etiske Råds konstante forsøg på at bruge sin tvivlsomme dømmekraft til at lave formynderiske indgreb i borgernes liv.
  • Men på den anden side vil UR ikke støtte forslaget, eftersom vi er tilhængere af CO2 i enhver form, særligt i atmosfæren.

Efter nærmere overvejelser har Uetisk Råd imidlertid skåret igennem og (an)befaler nu følgende løsning: Køb af oksekød skal støttes med statsmidler. Disse midler skaffes ved forhøjelse af sundhedsbidrag og kirkeskat osv. Systemet vil fungere sådan, at køb af kød belønnes med en kontant bonus på 148 % af varens pris. Hvis man eksempelvis går i Kvickly og køber en stor pakke hakket oksekød på 2,5 kg, der er på tilbud til 120 kr., skal man betale de 120 kr. i Kvickly, men får selv udbetalt en belønning på 177,60 kr. fra staten.

Hvis der ikke er mere oksekød (eller bare under alle omstændigheder), skal der suppleres med bøffer fra udryddelsestruede dyrearter som sneleoparder, næsehorn og troværdige politikere m.fl.

Flere penge til kærlighed, demagogi og Jan Hoby

En rigtig klog og dygtig socialpædagog ved navn Jan Hoby har forklaret, at der aldrig er råd til “kærlighed”, dvs. offentlig velfærd, dvs. flere socialpædagoger. Derimod er der altid råd til “krig og militær”, hvilket Hoby ikke kan forstå.

Uetisk Råd er helt enigt i denne demagogiske fordrejning af virkeligheden, og Rådet undrer sig over, hvorfor Jan Hoby (der er tilhænger af massemorderen Lenin) aldrig er blevet udnævnt til finansminister, leninistisk diktator eller simpelthen gud for offentlige budgetter.

Jan Hoby, offentlige udgifterJan Hoby har jo fuldkommen ret! I 2014 udgjorde udgifterne til civilt og militært forsvar trods alt hele 22,6 milliarder kroner, hvorimod de offentlige udgifter til boliger, sundhed, kultur og fritid, undervisning og sociale overførselsindkomster m.m. kun udgjorde sølle 824,1 mia. kr.

Som alle med bare en lille smule forstand i hovedet kan se, ville det forbedre samfundets indretning helt vildt meget, hvis man nedlagde militæret og brugte alle pengene på flere socialpædagoger og servicering af Jan Hobys andre behov, alt imens russiske soldater også ville sørge for at sprede yderligere hygge og varme blandt danske kvinder og børn.

Hvorfor er der ingen andre end den socialdemagogiske matematikmester Jan Hoby, der har fået denne fremragende idé?

Gid Sverige ville storme København igen

Originalfoto: Torsten Hallberg
Den svenske kong Karl X Gustav og landets udenrigsminister, SS-Obersturmbannführer Margot Wallström. Originalfoto: Torsten Hallberg (CC BY 2.5 dk)

Det var i går 357 år siden, at Sveriges forsøg på at storme København og indlemme hele Danmark gik i vasken. Uetisk Råd mener, at Sverige bør gør et nyt forsøg. Det kan kun gå for langsomt!

Sveriges imperialistiske humanisme har brug for nyt Lebensraum, hvis der skal være plads til alle de hundredetusinder af nye medborgere, som Sverige hvert år importerer, og hvad er mere nærliggende end at lade det gå ud over Danmark, den irriterende lillebror mod vest? Som alle med erfaring med københavnsk kommunalpolitik vil vide, er der allerede masser af repræsentanter for Uetisk Råd i form af svensk-tænkende totalitære uetikere i Københavns Borgerrepræsentation, der uden tvivl vil være Sverige behjælpelig med den fornødne kollaboration.

Rådet ser frem til, at Obersturmbannführer Margot Wallström gør kong Karl Gustafs arbejde færdigt, så vi kan blive fri for de sidste irriterende rester af dansk suverænitet. Lad arméerne af Gutmenschen marchere over isen igen!

Afskaf julen

botticelli_jesu_foedsel_jul_forbudtUetisk Råd har kun ét juleønske: Julen skal nedlægges. Dette synspunkt har Rådet længe delt med Simpsons-figuren Mr. Burns, der angiveligt stjal julen fra 1981 til 1985, og nu har Rådet også fået opbakning fra andre trofaste støtter, i dette tilfælde Somalias minister for religiøse anliggender, der udtaler:

Vi er et muslimsk land, og der er nultolerance for sådanne uislamiske festligheder i vores land.

Julefejringer er derfor blevet forbudt i Somalia, der officielt indførte sharialov siden 2009; og det kan kun gå for langsomt med at lade Danmark efterligne det uetiske foregangsland på Afrikas Horn, mener Uetisk Råd, der vil tilbringe juledagene slutningen af december måned med at tygge khat og beundre Somalias samfundsstruktur og tygge khat og beundre Somalias samfundsstruktur og tygge khat.

Gentag Første Verdenskrig!

verdenskrig_tyrkerTil august er det 100 år siden, at Første Verdenskrig brød ud. Uetisk Råd har i den anledning fået den fremragende idé, at verdens stor- og andre magter bør fejre 100-året på spektakulær vis: Gentag krigen! lyder Rådets opfordring, og det er glædeligt at se, at fremtrædende uetikere som Vladimir Putin allerede har taget opfordringen til sig.

Tyskland gjorde sig bl.a. bemærket i Første Verdenskrig ved at indgå en alliance med Osmannerriget, det nuværende Tyrkiet. Aftalen indebar, at der skulle erklæres hellig krig, jihad,* mod Storbritannien og Frankrig. (Også i Anden Verdenskrig var der et udbredt samarbejde imellem mellemøstlige jødehadende muslimer og vestens glade nazister). På dette punkt har den uetiske multikulturalisme gjort alting meget nemmere siden 1914. Dengang boede tyrkerne nemlig i Tyrkiet, mens f.eks. Nørrebro var beboet af arbejdere. Nu er arbejderne blevet til homoseksuelle “kreative” mennesker og er flyttet til Østerbro, mens tyrkerne og en masse andre potentielle jihadister er flyttet ind på Nørrebro og i øvrigt er spredt over hele Europa. Så det er bare om at komme i gang med at svinge med de sorte og grønne faner, mener Uetisk Råd.

* Inden utallige dumme gymnasieelever og andre medlemmer af Det Radikale Venstre nu begynder at belære Uetisk Råd om, at jihad kan betyde mange ting, vil Rådet én gang for alle slå fast: Vi interesserer os kun for den form for jihad, der indebærer den maksimale uetik; og det samme gør hovedparten af verdens islamister. Spørg i enhver moské.

Kald dig Oliver og besøg ludere i fred

Uetisk Råd vil gerne gøre opmærksom på en udmærket artikel, som uetiske Ekstra Bladet har skrevet af fra den uetiske engelske avis News of the World: Sagen drejer sig om den engelske fodboldspiller Peter Crouch, der trods sin besiddelse af en storbarmet kæreste har fundet det nødvendigt at købe ydelser for € 1.000 hos en spansk luder.

Rådet vil gerne give et råd med på vejen til Peter Crouch, så han fortsat kan forlyste sig med spaniolerinder og andre kvinder, der betjener flisen: Brug navnet Oliver! SF’eren Kamal Qureshi har tidligere med stort held brugt navnet Oliver, når han (i forbindelse med boligudlejning) ikke ønskede at træde frem som Kamal. Såfremt Peter Crouch skulle få lyst til at tage sig en uddannelse, kan han også få hjælp fra Oliver/Kamal Q., der jo har erfaring med at stjæle opgaver fra sine medstuderende og udgive dem for sine egne.

Prostituér alle kvinder!

prostitutionspligtI denne tid præges den offentlige debat af bl.a. to vigtige temaer:

  1. Spørgsmålet om prostitution
    og
  2. problemerne i forsvaret.

Uetisk Råd foreslår at slå to fluer med ét effektivt, uetisk smæk: Indfør prostitutionspligt for alle kvinder! Systemet kan baseres på den eksisterende ordning for værnepligt, således at alle kvinder, der er fyldt 18 år, skal aftjene nogle måneder/år(tier) som prostituerede for fædrelandet. På denne måde bliver prostitutionsmarkedet reguleret og kontrolleret, og forsvarets raske svende får andet at tænke på end tåbelige bøger om Afghanistan mv.

Ordningen vil samtidig indebære, at alle kvinder smides ud af forsvaret; mænd skal være i forsvaret, kvinder på militærbordellet. Dermed får både mænd og kvinder mulighed for at gøre det, de er bedst til, og som de er forudbestemt til: Mændene lærer at føre krig, og kvinderne lærer at tilfredsstille mændene.

(Uetisk Råd er klar over, at det iht. straffelovens § 228, stk. 2, er ulovligt at prostituere kvinder under 21 år, men dette kan hurtigt laves om, hvis blot politikerne får fingeren ud af deres små fedtede numser).

Bubber som forsvarschef

Jo mere uro i forsvaret desto bedre, mener Uetisk Råd; derved står landet mere åbent for Muhammeds hære.

Efter forsvarschef Tim Slot Jørgensens afgang opfordrer Rådet til, at forsvarsminister Søren Gade i stedet indsætter Bubber som leder af landets væbnede styrker. Bubber – manden, der utroligt nok er endnu latterligere end sit navn – har en stor infantil-uetisk karriere bag sig; og der er derfor ingen tvivl om, at han vil være den rette mand til at gøre forholdene i Forsvarskommandoen endnu mærkeligere og ikke mindst uudholdeligere, end de allerede er. Bubbers enestående kombination af tv-popularitet og massiv ynkelighed gør ham til den rette mand til posten, mener Uetisk Råds analytikere.