Arbejde skal kunne betale sig – for staten

Lars Løkke Rasmussen og Fredrik Reinfeldt
Foto: Magnus Fröderberg/norden.org (CC BY 2.5 dk)

Uetisk Råd kommer Lille-Lars og resten af regeringen til undsætning med et forslag til, hvordan man kan reformere skattesystemet. Meningen er, at det skal kunne betale sig at arbejde – altså betale sig for staten, at folk arbejder. Det gør det jo allerede, eftersom folk betaler skat af deres indkomst og af utallige andre ting, men ikke nok, mener et samlet Råd.

Vi foreslår derfor, at Danmark som sædvanlig følger foregangslandet Sverige, hvor forfattersken Astrid Lindgren i 1976 betalte hele 102 % i skat af sin indkomst. Eller udtrykt, så også studerende fra danske universiteter kan forstå det: Hver gang hun tjente 100.000 kr., betalte hun 102.000 kr. i skat. Svenske kroner, ganske vist, men alligevel.

Satsen kan/skal selvfølgelig sættes endnu højere, men princippet er i hvert fald rigtigt, mener UR.

Intet samleje uden samtykke

Statsforvaltningen er allerede godt i gang med at behandle de indgivne samtykkeerklæringer. Foto: Pizarros (CC BY-SA 3.0)
Statsforvaltningen er allerede godt i gang med at behandle de indgivne samtykkeerklæringer. Foto: Pizarros (CC BY-SA 3.0)

De Radikale har fremsat forslag om at gøre et seksuelt forhold, der ikke bygger på begge parters erklærede samtykke, strafbart.

Uetisk Råd har tidligere erklæret sig som modstander af kærlighed i enhver form, hvorimod voldtægt af Rådet anses for en mangfoldighed.

UR mener dog, at forslaget rummer et stort potentiale for yderligere bureaukratisering af den menneskelige tilværelse, og Rådet har derfor i samarbejde med Morten Østergaard udarbejdet følgende formular, der fremover skal udfyldes, indsendes og godkendes inden det påtænkte seksuelle forholds påbegyndelse.

Samtykkeerklæring inden indgåelse og eksekvering af seksuelt forhold (“samlejeerklæring”)
Såfremt der er tale om flere end to personer, indgives særskilt bilag med tilsvarende oplysninger for de pågældende.
Fulde navn Person 1:
Person 2:
Cpr-nummer Person 1:
Person 2:
Adresse Person 1:
Person 2:
Er parterne gift? __ Ja
__ Nej
__ Ja, men ikke med hinanden

Hvis andet end ja: Ansvars- og omsorgserklæring for opnåelse af fælles forældremyndighed over eventuelle børn, der fødes uden for ægteskab som resultat af det seksuelle forhold, indgives til personregisterføreren (kirkebogsførende sognepræst, i Sønderjylland dog fødselsregistreringskommunen) senest 14 dage efter barnets fødsel (jf. lovbekendtgørelse nr. 1817 af 23. december 2015 (Børneloven)).

Må den ene eller begge parter foranstalte fotografisk dokumentation af forholdet? __ Ja

__ Nej

__ Ja, men ikke video

(NB: Der ifaldes strafansvar, såfremt der herved sker overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1016 af 4. juli 2016 (Straffeloven), § 226 (pornografisk optagelse af personer under 18 år) eller § 227 (medvirken hertil)).

I bekræftende fald: Hvem tilhører ophavsretten til det producerede materiale?

__ Part 1

__ Part 2

__ Fælles ophavsret

(Erklæringen afgives i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014 (Ophavsretsloven) som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016 om kollektiv forvaltning af ophavsret).

Har begge parter afgivet tilfredsstillende helbredsoplysninger af relevans for forholdet (herunder (men ikke begrænset til) impotens, kønssygdomme, hjerteproblemer mv.)? __ Ja

__ Nej

__ Nej, men vi tager chancen

Er forholdet kommet i stand ved finansiel transaktion og/eller med henblik på den ene parts fiskale gevinst? __ Ja

__ Nej

__ Egentlig ikke, men det var nogle dyre drinks, og part ___ frygter, at forholdet på længere sigt vil påføre ham betydelige udgifter.

Hvis ja:

Har betalingsmodtageren afgivet tilfredsstillende dokumentation for registrering og indbetaling af B-indkomst (honorar) eller moms (egentlig erhvervsdrift)?

__ Ja

__ Nej

Hvis ja: Anfør momsregistrerings- og cvr-nummer:

(Særskilt bilag for transaktionen bogføres).

Underskrift

Undertegnede erklærer og bekræfter, at det ovenfor beskrevne forhold finder sted frivilligt og uden enhver form for tvang

 

 

Underskrift 1

 

 

Underskrift 2

Dato Dato
Vitterlighedsvidner
 

 

Vidne 1

 

 

Vidne 2

Dato Dato
Erklæringen afgives under strafansvar og indsendes i to enslydende eksemplarer til Statsforvaltningen, Storetorv 10, 6200 Aabenraa. Forholdet er strafbart, indtil Statsforvaltningen har meddelt godkendelse af de indgivne erklæringer. Statsforvaltningens kendelse kan indbringes for domstolene.

 

Stop racistisk dæmonisering af Pokémon!

Der er plads til alle i haven. Foto: Arne List (CC BY-SA 2.0)
Der er plads til alle i haven. Foto: Arne List (CC BY-SA 2.0)

En professor ved navn Birgitte Possing beklager sig i Politiken over, at Pokémon Go-spillere har invaderet Det Kongelige Biblioteks ellers så fredelige have i København, hvor de tramper rundt og gør livet surt for havens oprindelige befolkning. Jagten på de små digitale monstre medfører skader for tusindvis af kroner på den engang så smukke og velplejede have, hedder det i professorens kritik.

Uetisk Råd tager skarpt afstand fra professorens og Politikens generaliserende og hadefulde udtalelser, som vi ikke vil tøve med at stemple som klokkeklar racisme. I det usmagelige forsøg på at opildne den indre svinehund glemmer Politiken og professoren, at den hensynsløse jagt på Pokémon-væsner grundlæggende repræsenterer et ønske om indre fred og spiritualitet; og vi må derfor ikke dæmonisere alle Pokémon-jægerne, bare fordi der er nogle larmende og utålelige vandaler blandt dem.

At en lille minoritet (ca. 99 %) af spillerne har misforstået Pokémons fredsbudskab, skal ikke ligge de resterende spillere til last. Uden selv at være Pokémon-spillere kan vi i Rådet således godt tillade os at fastslå, at det er de hærgende bøller, som har misforstået Pokémons egentlige budskab. Vi vil dog også på samme tid påpege, at der er lige så mange fortolkninger af Pokémon, som der er Pokémon-spillere, ja måske endda flere!

Jagten på Pokémon-figurer, der er meningen med Pokémon, har nemlig intet med Pokémon at gøre. Husk på, at før Pokémon havde kvinder faktisk endnu færre rettigheder end nu! Og endelig skal vi heller ikke glemme korstogene.

Skam jer, Politiken!

Hvorfor ringer folk altid, mens man er i bad?

Foto af paven: Christoph Wagener (CC BY-SA 3.0)
Foto af paven: Christoph Wagener (CC BY-SA 3.0)

De, kære læser, har sikkert prøvet at komme ud fra badet eller toilettet for at opdage, at en hel masse mennesker har ringet til Deres telefon, mens De ikke var i stand til at tage den. “Nej, jeg plejer at have telefonen med på toilettet”, svarer læseren sikkert.

Ikke desto mindre kender de fleste til problemet: Man er parat til at tage telefonen hele dagen – undtagen i nogle få minutter, hvor alle opkaldene naturligvis vælter ind. Og lægger folk en besked på telefonsvareren? Nej, de ringer tilbage, når næste ubelejlige øjeblik byder sig. Og hvis man selv ringer tilbage, får man fat i en anden, der ikke ved noget om spørgsmålet.

Der er en helt klar grund til, at det er sådan: Uetisk Råd har i samarbejde med Echelon-netværket (hvis De husker det) og den katolske kirke overtaget det danske telenet. Ved hjælp af omfattende overvågning af befolkningen (igennem webkameraer, mobilhacking og almindelig spionage) kan Rådet holde styr på, hvornår det passer dårligst, at folk ringer, hvorefter UR’s tankekontrolsystemer får alle idioterne til at begynde deres opkald.

Jo, den er god nok.

Voldtægt er mangfoldighed

voldtaegt_er_mangfoldighedVed en beklagelig fejl har Østre Landsret nu igen gjort det strafbart at begå gruppevoldtægt mod nærmest bevidstløse personer, hvilket byretten ellers havde et langt fornuftigere syn på.

Trist, mener Uetisk Råd, men til gengæld er der inspiration at hente fra foregangslandet Tyrkiet, hvor man nu vil ophæve den seksuelle lavalder. Begrundelsen er, at børnene jo bare kan sige nej, når deres mange år(tier) ældre mænd trænger sig på.

Et samfund, hvor gamle mænd kan begå seksuelle overgreb og -fald på barnebrude, er jo per definition mere mangfoldigt end et samfund, hvor dette ikke kan lade sig gøre. Og eftersom mangfoldighed i sig selv er godt, uanset hvori mangfoldigheden består, må dette således være en god ting.

Tak, sultan!

Sultanen: Jeg be’r!

Tyngdeloven har skylden, ikke sharialoven

Se bare hvor hvid han er!!! (Foto: Andrew Gray, CC BY-SA 3.0)
Se bare hvor hvid Newton var!!! (Foto: Andrew Gray, CC BY-SA 3.0)

Lande, der praktiserer sharialov, henretter med jævne mellemrum mænd, der er dømt for at være homoseksuelle. Henrettelserne sker undertiden ved at hænge bøsserne fra kraner eller f.eks. ved at kaste dem ud fra høje bygninger.

Nogle har draget den konklusion, at bøssernes død således skyldes den islamiske lov. Det er imidlertid forkert, viser en undersøgelse fra Uetisk Råd. Det er nemlig ikke sharialoven, der dræber dem, men derimod tyngdeloven.

Og blev den måske ikke opdaget/formuleret af en hvid, kristen mand, Isaac Newton? Jo, det gjorde den nemlig. Derfor er det vist ikke for meget at sige, at vestens kulturimperialisme bærer den egentlige skyld for de homoseksuelles død. Det er altså den hvide heteronormativitet, der dræber Mellemøstens bøsser!

Desuden kan det anføres, at Isaac tydeligvis er et jødisk navn, og at Newton i øvrigt var inspektør for Den Kongelige Mønt i Storbritannien. Israel og kapitalismen er således medskyldige.

“Men bærer shariatilhængerne da slet ingen skyld for konsekvenserne af deres handlinger?”, spørger den kulturimperialistiske læser. Og svaret er nej.

Hvis De har andre spørgsmål, der skal opklares, skal De bare sige til.

“Eksperterne” er faktisk bare dårlige robotter

En robot af typen "Hans Jørgen Bonnichsen" under montering på UR's robotværksted. Der er (som bekendt) tale om en model baseret på stærkt forældet viden og teknologi.
En robot af typen “Hans Jørgen Bonnichsen” under montering på UR’s robotværksted. Der er (som bekendt) tale om en model baseret på stærkt forældet viden og teknologi.

Alle, der har hørt mediernes yndlingseksperter udtale sig politiserende og fordummende om alt muligt, sidder formentlig tilbage med en række forvirrede spørgsmål: Hvordan kan man være ekspert, når man ikke ved noget om noget? Er ekspert bare et andet ord for propagandist? Hvor er mine chips blevet af? osv.

Uetisk Råd må nu gå til bekendelse og indrømme, at det er UR’s robot-division, som står bag flertallet af de eksperter, der bruges i danske medier. Når typer som Marlene Wind og Hans Jørgen Bonnichsen lyder som fagligt underfrankerede amatører, der bedriver politisk propaganda, skyldes det simpelthen, at der er tale om delvist mislykkede robot-prototyper.

Ganske vist er deres analyser så ringe, at en gennemsnitlig projektopgave fra 7. klasse kommer til at lyde som en velovervejet doktorafhandling i sammenligning; men grunden er altså ikke, at de pågældende personer er en flok retarderede småsvindlere; nej, problemets årsag er, at Rådets fabrikker kun har fået udstyret robotterne med én sætning hver, som de nu er nødt til at gentage og variere en smule i det uendelige og ulidelige. De lyder som automater, fordi de er automater.

Problemets omfang

En aktuel version af Bonnichsen-robotten. Et minimum af kunstig intelligens sætter androiden i stand til at aflire de samme fraser om og om igen. (Foto: D J Shin/Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0))
En aktuel version af Bonnichsen-robotten. Et minimum af kunstig intelligens sætter androiden i stand til at aflire de samme fraser om og om igen. (Foto: D J Shin/Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0))

Undervejs i udviklingsprocessen er der indtrådt flere alvorlige uheld. Et godt eksempel på en tidlig prototype, der løb helt af sporet, er androiden Ahmed Akkari. Den lille imam var fremstillet af UR for at aflire ensporet kritik af Muhammed-tegningerne; men beklageligvis kortsluttede robotten, hvilket medførte udvikling af egen fri vilje såvel som evnen til at tænke selv, hvorefter den flyttede til Grønland og udgav en bog.

En egentlig samlebåndsproduktion er kun blevet iværksat for androide-modellen lektor i religionsvidenskab. Resultaterne har været så forfærdende/opmuntrende, at produktionen nu kører videre for fuld damp. (Med “damp” mener vi “slavearbejde”).

Foreløbige undersøgelser fra Uetisk Råds interne revision har afdækket, at følgende “eksperter” i virkeligheden er ukomplette UR-robotter fra Rådets robotprogram, der har kodenavnet Frankenstein:

“Ekspert”: Eneste indprogrammerede sætning:
Geir Helgesen Vi er nødt til at forstå Nordkorea.
Hans Jørgen Bonnichsen Der findes ikke muslimsk terror.
Jørgen Møller Landsbyer skal dø.
Marlene Wind Løsningen er mere EU, og Juncker har altid ret.
Mikael Rothstein Religion er ondt, men det er kun kristendommen, der skal bekæmpes.
Jens-André Herbener Religion er ondt, men det er kun kristendommen, der skal bekæmpes.
Rune Engelbreth Larsen Religion er ondt, men det er kun kristendommen, der skal bekæmpes.
Jørgen Bæk Simonsen Nu er islam jo mange ting, så derfor er jeg den eneste, der kan sige noget om, hvad det er.
Tim Jensen Nu er islam jo mange ting, så derfor er Jørgen Bæk Simonsen og jeg de eneste, der kan sige noget om, hvad det er.

“Men hvordan kunne I dog finde på at belemre os med sådanne tåbelige robotter?” spørges der i det ganske land og folk.

Svaret er, at UR’s robotprogram har til hensigt at erstatte relativister med robotter. Sædvanligvis indsættes robotter i stedet for fabriksarbejdere, men det har vist sig, at de er endnu mere velegnede til at varetage småtbegavede relativistiske kommentatorers funktioner. Dette skyldes “arbejdets” generiske og stærkt ensformige natur.

En kommende, stærkt opgraderet version under navnet Hans Jørgen Bonnichsen M3 vil være i stand til at sige op imod tre sætninger, imens den samtidig stemmer på Det Radikale Venstre og fejlfortolker rapporter.
En kommende, stærkt opgraderet version under navnet Hans Jørgen Bonnichsen M3 vil være i stand til at sige op imod tre sætninger, imens den samtidig stemmer på Det Radikale Venstre og fejlfortolker rapporter. (Foto: Geoff Stearns (CC BY 2.0))

Skrub-hjem-mad på Riget

Et polsk hospitalsmåltid udtænkt af Uetisk Råds polske afdeling. Foto: Oto Polska (CC BY-SA 2.0)
Et polsk hospitalsmåltid udtænkt af Uetisk Råds polske afdeling. Foto: Oto Polska (CC BY-SA 2.0)

Har De nogensinde ladet dem bespise på et dansk hospital? F.eks. under et ophold på Riget? Da har De uden tvivl lagt mærke til, hvor ringe, industriel, tarvelig, kærlighedsforladt, gold, afskyelig, forpestet, fornærmende og forbandet ringe maden er. De har måske tænkt, hvordan kan det dog være? (Særligt når langt over halvdelen af Deres indkomst går til skatter og afgifter).

Det findes der en imidlertid en god uetisk forklaring på.

Der er tale om uetiske varianter af konceptet “skrub-af-mad”, der ellers mest ses ved festlige lejligheder. Det kække koncept blander bespisning af gæster med opnåelsen af et sekundært mål – at lade gæsterne vide, at det snart er på tide at finde hjem. Ønsker værten derimod ikke, at gæsterne skal gå hjem snarligt, er der tale om “natmad”.

Den uhyrligt dårlige mad på hospitalerne (og på plejehjem mv.) er således ikke en følge af grasserende inkompetence og skamløs mangel på omtanke, som man ellers kunne tro, men er tværtimod et resultat af en nøje udtænkt indsats for at få folk til at holde sig væk eller i det mindste tage hurtigt hjem fra sygehusene. Det er en arbejdsgruppe under Uetisk Råd ved navn UR-MAD, der er ansvarlig for menuens sammensætning på de danske hospitaler; og derfor kan vi her bringe en oversigt over de beslægtede uetiske koncepter:

  • ældre og svagelige patienter: dø-snart-mad
  • pårørende og besøgende: bliv-væk-mad
  • overvægtige patienter: tab-dig-dit-flommefede-læs-lort-mad
  • undervægtige patienter: forbliv-svag-mad
  • skatteydere: rend-og-skid-mad

Uetisk Råd ønsker Dem velbekomme!

Den elendige mad er et lille led i en større, systematisk indsats for at fremme grusom æstetik og dermed maksimal uetik omkring svage mennesker i udsatte situationer. Koncepterne kaldes mest dårligdom for pengene og systemer før mennesker.

Rigshospitalets kapel, hvorfra afdøde patienter ofte begraves/bortskaffes, er således også udtænkt og designet af arkitekter fra Uetisk Råd, der blev arbejdsløse ved lukningen af det kontor, som tidligere stod for at tegne de tyske og sovjetiske koncentrationslejre. Hele konceptet indgår igen i et endnu større projekt for generelt at fremme uetik i den offentlige forvaltning. Programmet administreres af tre-fire projektsekretariater under Uetisk Råd med deltagelse fra Moderniseringsstyrelsen og RUC.

Intellektuel insolvens: Søren Pind erklæres åndelig konkurs

Pressefoto: Lars Svankjær/Justitsministeriet
Pressefoto: Lars Svankjær/Justitsministeriet

Justitsminister Søren Pind har brugt det meste af sin ministertid på at lave en Uffe Ellemann. “Hvad betyder det?” spørger den uvidende læser sikkert, og svaret er følgende: Det betyder, at han ligesom Uffe Ellemann-Jensen først har slået sig op som forkæmper for frihed og modstander af totalitært statsvælde, hvorefter han gradvist er svinget om til at gå ind for indskrænkning af ytringsfriheden samt underdanighed og eftergivenhed over for alverdens autoritære kræfter.

“Sheriffen” og “frihedsministeren” er endt som en parodi på de bandeledere, som han alligevel ikke orker at bekæmpe; og med sine stråmandsargumenter mod de skuffede kritikere er han kommet til at ligne de konstant krænkede imamer, hvis sag han i praksis fremmer. Pind, der i sin tid forsøgte at ruske op i det socialdemokratiske pampervælde i Københavns Kommune, er blevet en dejligt uetisk levebrødspolitiker af samme slags, som han tidligere var imod.

Skifterettens kendelse

En kreditor (dvs. vælger), der ønsker at være ano- samt pseudonym, har tidligere deponeret sin tillid (dvs. sin stemme og sine forhåbninger) hos Søren Pind. Overdragelsen skete i forventning om, at Pind ville indfri de løfter, han havde afgivet. Pinds handlinger og udtalelser har imidlertid overbevist kreditor om, at Pind ikke længere er i besiddelse af den tillid, der var overdraget i hans varetægt, og at han ikke kan forventes at blive i stand til at honorere den inden for overskuelig fremtid, hvorfor justitsministeren må erklæres intellektuelt insolvent. Skifteretsafdelingen ved Uetisk Råds shariadomstol har derfor dags dato afsagt dekret om åndelig konkurs i firmaet MF Søren Pind.

Da værdien af Pinds ministerpension langt overstiger trangsbeneficiet, erklærer retten endvidere, at Søren Pind må betragtes som mangeårig forvænt levebrødspolitiker.

Søren Pind ønskede her at tilføje en kommentar i form af at synge salmelinjen “Det skyldbrev, som mig var imod, udslettet er ved Kristi blod”, men Uetisk Råd vil ikke lade ham komme til orde. Uislamisk gudsdyrkelse hører nemlig alligevel fortidens Danmark til, hvilket Pinds politik tyder på, at han også har forstået.

Har mennesket en fri vilje?

Foto: memento77 (CC BY-SA 3.0)
Foto: memento77 (CC BY-SA 3.0)

Et af filosofiens største spørgsmål handler om menneskets frie vilje: Har vi sådan én, eller er vi bundet af kemiske processer, naturlovene, omgivelserne, skæbnen eller forsynet?

Uetisk Råd kan naturligvis ikke vide, i hvilket omfang de ærede læsere kan betegnes som mennesker, men under alle omstændigheder vil Rådet gerne komme den forvirrede pøbel til hjælp.

Spørgsmålet er kompliceret, og der er mange faldgruber. Eksempelvis er det generelt et udtryk for respekt for folks personlighed og menneskelighed, hvis man betragter dem som indehavere af fri vilje; dette gælder dog ikke, hvis de gør noget, der er anderledes end flertallet – eksempelvis er det et udtryk for mangel på respekt, hvis man hævder, at homoseksualitet er et resultat af folks frie valg.

Enhver form for kriminalitet og overtrædelse af almindelige normer er heller ikke et resultat af folks frie valg, men derimod af samfundets normer, hvorfor det også er samfundets skyld. NB: Det gælder dog kun personer, hvis hudfarve er mindre bleg end gennemsnittets. Derfor var Anders Breiviks massemord både hans egen skyld og det uskyldige samfunds skyld, hvorimod muslimske massemordere ikke selv bærer skylden, eftersom den er Vestens alene. Religion, hudfarve og etnicitet er afgørende, for ellers er du racist, undtagen når det modsatte gælder, eller omvendt.

Uetisk Råd kommer derfor filosofferne m.fl. til hjælp med et endegyldigt svar: Heteroseksuelle perzoner kan have en fri vilje;[*] det gør sig derimod ikke gældende for bøsser. De har nemlig ikke selv valgt deres seksualitet. Som de fleste er bekendt med, er den korrekte fremgangsmåde i forhold til sådanne folk derfor at beskytte dem ved hjælp af mistænkeliggørelse, isolation og offentlige støttemidler.

Selv tak.


[*] Det har de dog ikke.

din stemme i et sygt, sygt samfund!