
Tillykke med jeres ubrugelige eksamen!



Geir Helgesen er en norsk kultursociolog, der siden Koreakrigens afslutning har optrådt i samtlige danske medier for at fortælle, at Vesten må prøve at forstå det nordkoreanske diktatur.
“Som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti deltog han i begyndelsen af 80erne i en fagfestival, hvor han stødte på Nordkoreas venskabsforening, og blot en måned senere rejste han lidt spontant med dem til Nordkorea.” (Kilde)
Geir Helgesen er den eneste perzon i Danmark, der hævder at vide noget om Nordkorea, og derfor ringer alle de dejligt småtbegavede uetiske journalister til ham, hver gang der er noget om Nordkorea (f.eks. atomprøvesprængninger, raketaffyringer og et par hundredetusinde mennesker i koncentrationslejre), og Helgesens løsning er altid den samme: Vi må prøve at forstå Kim-regimet.
Uetisk Råd har derfor fået sine marionetter i Den Demokratiske Folkerepublik Korea til at tildele Helgesen titlen “Den Store Forståer”, sådan at han bedre kan passe ind i det elskede nordkoreanske samfund.
Rådet afviser samtidig enhver kritik af Helgesen. Han er på ingen måde en monoman Kim-apologet; han er derimod bare en rigtig sober forsker, der slet ikke kører i ring i sin beundring af Den Store Leder, Den Kære Leder og Den Store Efterfølger. Se bare hans objektive og varierede udtalelser:
“Det er en situation, som er meget svær at forstå for os i Vesten” (15. april 2017)
“det viser bare, at vi ikke forstår nordkoreanernes historie” (15. april 2017)
“Vi er nødt til at forstå Nordkorea på deres præmisser” (14. april 2017)
“Jeg har brugt 35 år på at forstå det mærkelige land” (17. marts 2016)
“Det er vanskelig for oss å forstå at utvikling av militær teknologi og det å true omverdenen er veien å gå” (6. januar 2016)
“så skubber sådanne historier jo almindelige menneskers forståelse af Nordkorea i en ærgerlig retning” (2. april 2014)
“Vi sier de er hjernevasket, og gir opp å forstå dem” (25. juni 2010)
…
…
…
Et godt eksempel på, hvor meget forståelsen betyder, er den hjemvendte amerikaner Otto Warmbier, der desværre døde af eftervirkningerne af et ophold i de nordkoreanske kz-lejre. Hvis bare han dog havde åbnet sit sind og prøvet at forstå!


Den tyske kunstnerske Katharina Grosse (det vil sige, at hun er fee’) har lavet et “kunstværk” i Aaaarhus, der gik ud på at hælde maling ud over et parkområde for at vise, hvordan mennesker (primært Katharina Grosse) ødelægger naturen, dvs. en offentlig park.
Nu er værket imidlertid nærmest forsvundet, idet en parkmedarbejder er kommet til at slå græsset, der i et udslag af total mangel på respekt for kunsten var fortsat med at gro. Aros, der stod bag det ligegyldige og talentløse banebrydende og spændende værk, er derfor sure.
Eftersom græsslåningen reelt er den mest meningsfulde del af kunstværket (og samtidig er stærkt provokerende, hvilket jo er det eneste succeskriterium for nutidens “kunst”), har Uetisk Råd besluttet at få sat den pågældende kommunalarbejder på finansloven. Vedkommende vil få tildelt den pulje kunststøtte, der hidtil er blevet udbetalt til Klaus Rifbjergs genfærd.
Spørgsmål kan rettes til Uetisk Råds ekspert i pseudokunst, Katharina Größere.

Når forældre skal søge om børnehaveplads til deres dumme unger, sker det oftest via et IT-system fra firmaet KMD.
I systemet har KMD sørget for at indbygge et kolossalt sikkerhedshul, der gør det muligt at indtaste et vilkårligt CPR-nummer og få oplyst, hvem det tilhører.
Sådan har det været i 12 år, indtil Esben Warming Pedersen for nylig opdagede fejlen og kontaktede KMD. Firmaet reagerede på flere måder:
Det kræver helt særlige uetiske evner at forene inkompetence med ondskab på denne vis, og Uetisk Råd har derfor besluttet at indstifte en ny uetisk IT-pris. Det er en flok selvretfærdige og humorforladte managementtyper, der har fået opgaven med at navngive prisen, som således blot er kommet til at hedde Uetisk Råds INformationteknologipris, i daglig tale URIN.
Der forventes at blive enorm rift om prisen, da der er så mange uetiske IT-projekter og -firmaer at vælge imellem, men KMD er altså første modtager af prisen.
Prisen vil blive overrakt af fhv. chatkonsulent og (sandsynligvis også nuværende) klamrian Rudy Frederiksen – Danmarks vel nok mest kendte IT-uetiker.

Efter 40 års fejlslagne integrationsprogrammer og laissez-faire-/offermentalitet er det nu kommet dertil, at hverken ambulancereddere, brandmænd eller postbude kan færdes i Vollsmose uden politibeskyttelse, som de ikke får, da politiet heller ikke selv kan komme der uden at blive overfaldet og jaget ud.
Venstres postordfører har foreslået, at man sætter militæret ind. Han bakkes op af en venstrerådmand, hvis mand for nylig selv blev overfaldet af Vollsmose-beboere, da han ville hjælpe efter et biluheld.
Uetisk Råd er ikke enigt heri, og i øvrigt har skiftende regeringer jo alligevel skåret så meget ned på forsvaret, at det næppe vil gøre nogen særlig forskel. Vi har i stedet udarbejdet en plan for, hvordan man løser problemet situationen:
Alternativet er at sætte Alternativet ind på postruten. Gruppeforkvinde Fock fra Alternativet udtaler dog, at post er papir og dermed skaber papirspild. “Men man kan jo lissom sende en mail eller danse sit budskab ud”, tilføjer hun.
Uetisk Råd bekræfter samtidig, at Vollsmose-beboeren John Bonde i virkeligheden er debatagent for Rådet. John Bonde benægter imidlertid selv at have noget med Rådet at gøre. “Jeg vil gerne understrege, at mine obskurantistiske, tåbelige og forplumrende debatindlæg såvel som mine selvovervurderede analyser er 100 % min egen fortjeneste”, siger han.

Uetisk Råd har fornøjelsen af at kunne præsentere det nyeste værk fra digteren Malene@sutskO. Værket, der ses på billedet herover, bærer titlen Jeg har ikke råd til kollektiv transport og kan nydes på hverdage mellem kl. 7:45 og 16:00 på parkeringspladsen foran Årslevhallen.
Det er gratis at beskue værket (medmindre man ønsker at betale); fredag er der halv pris. Malene@sutskO pointerer, at værket ikke alene består af selve bilen:
“Luften omkring er vigtig, for det er den, jeg forurener, for at spare penge”.

Sundhedsstyrelsen har regnet sig frem til, at 9,3 % af alle dem, der i dag er dumme børn mellem 13 og 17 år, vil dø af rygning.
Uetisk Råd og Moderniseringsstyrelsen har et godt forslag til, hvordan man kan forhindre, at de mange tobaksdødsfald påfører samfundet unødige udgifter: Enheder fra hæren bør sendes ud til de enkelte skoleklasser for at bortskaffe 9,3 % af eleverne med det samme, inden de bliver syge, således at de ikke når at belaste samfundet økonomisk.
De sparede midler kan bruges til f.eks. sænkning af de meget høje tobaksafgifter. Uetisk Råd og de relevante ministerier vil dog samtidig afsætte en større pulje til at udtænke endnu flere metoder til at fratage befolkningen enhver rest af ansvar for deres egen tilværelse.
Natascha Colding-Olsen, det 17-årige vidunderbarn fra Kundby, bliver ikke optaget i Uetisk Råd. Et enigt Råd har hånligt afvist at optage det unge muslimske terrortalent, idet Kundbypigen er en pige. Af samme grund kan skolebomberaspiranten heller ikke indtage sin ellers naturlige plads som lovkyndig hos Rådets shariadomstol, som Zenia Stampe heller ikke er medlem af.
Pigen, der i dag ved Retten i Holbæk blev kendt skyldig i forsøg på terrorisme og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, har dog fået en trøstpræmie efter UR’s afvisning: Næste år behøver hun ikke betale for at være medlem af Radikal Ungdom.

Den inkarnerede hykler Carsten Jensen, der tidligere er blevet slået til ridder af Den Gode Tone, rykker nu endnu et skridt op i hierarkiet og dermed nærmere den gode tones himmel, hvor 72 rynkede rosiner vil lovsynge ham fra evighed og til evighed.
Carsten Jensen, der mener, at det er vigtigt at bekæmpe dehumanisering og fornedrelse af andre mennesker, har nemlig opkastet bl.a. følgende udsagn på Facebook:
Den yderste højrefløj i dansk politik er en menneskelig skraldespand, og på bunden af skraldespanden, i dens allermest gærende ildelugtende lag finder vi Naser Khader.
Uetisk Råd har derfor i lutter ekstatisk begejstring over Ridder Carstens titaniske hykleri besluttet at tildele ham graden Storkommandør af Den Gode Tone, der ikke er blevet uddelt tidligere. Vi ønsker Danmark til lykke.

Nazityskland Sverige.
Én af Ingvar Cronhammars stålskulpturer kan ikke længere dræbe, da den er blevet kørt til skrot ved en fejltagelse. Uetisk Råd begræder, at den farlige bunke af rustent jern ikke længere kan ødelægge det offentlige “rum” i Odense, og at ingen længere kan komme til skade ved/på/af/i skulpturen.
På den anden side mener Rådet dog, at det offentlige bør gribe langt hårdere ind over for kunstværker, der uden grund får lov at stå urørte hen. I den forbindelse kan Danmark – henset til multikulturalismen og Ingvars svenske rødder – passende hente hjælp i Sverige. I det tidligere danske Malmø har retten befalet, at farlige kunstværker, der strider imod den svenske stats kunstopfattelse, skal destrueres.
Yderligere oplysninger om ødelæggelse af ukorrekt kunst og omskrivning af historien kan fås ved henvendelse til Uetisk Råds kunst- og kulturkammerat (i daglig tale UR-KKK), Josef Stalin.