Borgerne har i de seneste timer bestormet DMI for at få svar på deres spørgsmål: Bliver der hvid jul i år? Regeringen har forholdt sig afventende, men til gengæld har Uetisk Råd hacket DMI’s systemer for at kunne bringe svaret.
Det viser sig, at DMI i første omgang havde misforstået spørgsmålet og troede, at det drejede sig om “hvid juli“; men uanset hvad, er svaret det samme, og det kommer her:
Det kan ikke afvises.
Selv tak.
De fleste troede, at kampen om kanslerposten ved efterårets tyske valg skulle stå imellem Angela Merkel (CDU) og Martin Schulz, hendes udfordrer fra koalitionspartneren SPD. Nu viser det sig imidlertid, at en ny kandidat har meldt sig på banen.
En fremtrædende eks-statsleder af østrigsk oprindelse er nemlig trådt ind i kapløbet; det drejer sig om den tidligere Fører og rigskansler Adolf Hitler (NSDAP). I den brede offentlighed har Hitler spillet en forholdsvis tilbagetrukket rolle siden foråret 1945, hvor han var ude i en større politisk krise og derfor tog ophold i en fryser i Paraguay.
Hitler begrunder sin tilbagevenden til aktiv politik med, at han på den ene side er begejstret over den voldsomme antisemitisme, der nu kommer til orde i de multietniske forstæder i nutidens Tyskland, men at han på den anden side er meget skuffet over, at der ikke rigtig er blevet sat handling bag de hadefulde ord. “Men nu giver vi den max gas!”, tilføjer den smilende eks-fører, der ser frem til at dele ud af sin praktiske erfaring med organisering af folkemord.
De nødstedte curlingbørn på Roskildefestivalen fryser og er sultne; men nu får de omsider den hjælp, som de(res forældre) så desperat har behov for. I samarbejde med Læger uden Grænser, UNICEF og Red Barnet har Uetisk Råd nemlig indledt en storstilet humanitær indsats, der skal bringe nødhjælp frem til dyrskuepladsen.
Organisationerne har til formålet lejet en håndfuld transportfly fra Luftwaffe, som vil nedkaste bl.a. nødforsyninger over festivalpladsen til de stakkels børn, der i flere dage har boet under forhold, som de kendte på forhånd.
Nødhjælpspakkerne vil indeholde vattæpper, neglefile, en uges forsyninger af tudekiks samt rigelige mængder Cult Mokaï.
En del af pakkerne vil også rumme afkølet Veuve Clicqout-champagne, der dog vil være forbeholdt de rigeste svin. Planen er, at de lidt fattigere svin kan distraheres med Mokaien, så de ikke forgriber sig på det, der ikke tilkommer dem. Oprindelig var det tanken at levere eksklusive flasker af typen “La Grande Dame”, men da størstedelen af de indsamlede midler går til at dække lønudbetalinger til Red Barnets direktør, Helle Thorning-Schmidt, måtte vi desværre nøjes med én af de lidt billigere versioner af Den Gule Enke.
Planen om at levere kondomer i nødhjælpspakkerne er opgivet, da det nok alligevel er for sent for de frigjorte klamydiabærere.
Ved festivalens slutning venter et umenneskeligt transportkaos, når de forfrosne, herpessmittede unge skal køres hjem af deres forældre. En del af de hårdest ramte skulle efter planen have været transporteret med tog i retning mod København, men for ikke at påføre dem livslange traumer i mødet med DSB’s regionaltog har Læger uden Grænser indsat en række smuglerbåde, der i pendulfart vil sejle dem op igennem Roskilde Fjord til Frederikssund, hvor de må stige på S-toget og klare sig, som de bedst kan.
Geir Helgesen er en norsk kultursociolog, der siden Koreakrigens afslutning har optrådt i samtlige danske medier for at fortælle, at Vesten må prøve at forstå det nordkoreanske diktatur.
“Som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti deltog han i begyndelsen af 80erne i en fagfestival, hvor han stødte på Nordkoreas venskabsforening, og blot en måned senere rejste han lidt spontant med dem til Nordkorea.” (Kilde)
Geir Helgesen er den eneste perzon i Danmark, der hævder at vide noget om Nordkorea, og derfor ringer alle de dejligt småtbegavede uetiske journalister til ham, hver gang der er noget om Nordkorea (f.eks. atomprøvesprængninger, raketaffyringer og et par hundredetusinde mennesker i koncentrationslejre), og Helgesens løsning er altid den samme: Vi må prøve at forstå Kim-regimet.
Uetisk Råd har derfor fået sine marionetter i Den Demokratiske Folkerepublik Korea til at tildele Helgesen titlen “Den Store Forståer”, sådan at han bedre kan passe ind i det elskede nordkoreanske samfund.
Rådet afviser samtidig enhver kritik af Helgesen. Han er på ingen måde en monoman Kim-apologet; han er derimod bare en rigtig sober forsker, der slet ikke kører i ring i sin beundring af Den Store Leder, Den Kære Leder og Den Store Efterfølger. Se bare hans objektive og varierede udtalelser:
“Det er en situation, som er meget svær at forstå for os i Vesten” (15. april 2017)
“det viser bare, at vi ikke forstår nordkoreanernes historie” (15. april 2017)
“Vi er nødt til at forstå Nordkorea på deres præmisser” (14. april 2017)
“Jeg har brugt 35 år på at forstå det mærkelige land” (17. marts 2016)
“Det er vanskelig for oss å forstå at utvikling av militær teknologi og det å true omverdenen er veien å gå” (6. januar 2016)
“så skubber sådanne historier jo almindelige menneskers forståelse af Nordkorea i en ærgerlig retning” (2. april 2014)
“Vi sier de er hjernevasket, og gir opp å forstå dem” (25. juni 2010)
…
…
…
Et godt eksempel på, hvor meget forståelsen betyder, er den hjemvendte amerikaner Otto Warmbier, der desværre døde af eftervirkningerne af et ophold i de nordkoreanske kz-lejre. Hvis bare han dog havde åbnet sit sind og prøvet at forstå!
Den tyske kunstnerske Katharina Grosse (det vil sige, at hun er fee’) har lavet et “kunstværk” i Aaaarhus, der gik ud på at hælde maling ud over et parkområde for at vise, hvordan mennesker (primært Katharina Grosse) ødelægger naturen, dvs. en offentlig park.
Nu er værket imidlertid nærmest forsvundet, idet en parkmedarbejder er kommet til at slå græsset, der i et udslag af total mangel på respekt for kunsten var fortsat med at gro. Aros, der stod bag det ligegyldige og talentløse banebrydende og spændende værk, er derfor sure.
Eftersom græsslåningen reelt er den mest meningsfulde del af kunstværket (og samtidig er stærkt provokerende, hvilket jo er det eneste succeskriterium for nutidens “kunst”), har Uetisk Råd besluttet at få sat den pågældende kommunalarbejder på finansloven. Vedkommende vil få tildelt den pulje kunststøtte, der hidtil er blevet udbetalt til Klaus Rifbjergs genfærd.
Spørgsmål kan rettes til Uetisk Råds ekspert i pseudokunst, Katharina Größere.
Når forældre skal søge om børnehaveplads til deres dumme unger, sker det oftest via et IT-system fra firmaet KMD.
I systemet har KMD sørget for at indbygge et kolossalt sikkerhedshul, der gør det muligt at indtaste et vilkårligt CPR-nummer og få oplyst, hvem det tilhører.
Sådan har det været i 12 år, indtil Esben Warming Pedersen for nylig opdagede fejlen og kontaktede KMD. Firmaet reagerede på flere måder:
Det kræver helt særlige uetiske evner at forene inkompetence med ondskab på denne vis, og Uetisk Råd har derfor besluttet at indstifte en ny uetisk IT-pris. Det er en flok selvretfærdige og humorforladte managementtyper, der har fået opgaven med at navngive prisen, som således blot er kommet til at hedde Uetisk Råds INformationteknologipris, i daglig tale URIN.
Der forventes at blive enorm rift om prisen, da der er så mange uetiske IT-projekter og -firmaer at vælge imellem, men KMD er altså første modtager af prisen.
Prisen vil blive overrakt af fhv. chatkonsulent og (sandsynligvis også nuværende) klamrian Rudy Frederiksen – Danmarks vel nok mest kendte IT-uetiker.
Efter 40 års fejlslagne integrationsprogrammer og laissez-faire-/offermentalitet er det nu kommet dertil, at hverken ambulancereddere, brandmænd eller postbude kan færdes i Vollsmose uden politibeskyttelse, som de ikke får, da politiet heller ikke selv kan komme der uden at blive overfaldet og jaget ud.
Venstres postordfører har foreslået, at man sætter militæret ind. Han bakkes op af en venstrerådmand, hvis mand for nylig selv blev overfaldet af Vollsmose-beboere, da han ville hjælpe efter et biluheld.
Uetisk Råd er ikke enigt heri, og i øvrigt har skiftende regeringer jo alligevel skåret så meget ned på forsvaret, at det næppe vil gøre nogen særlig forskel. Vi har i stedet udarbejdet en plan for, hvordan man løser problemet situationen:
Alternativet er at sætte Alternativet ind på postruten. Gruppeforkvinde Fock fra Alternativet udtaler dog, at post er papir og dermed skaber papirspild. “Men man kan jo lissom sende en mail eller danse sit budskab ud”, tilføjer hun.
Uetisk Råd bekræfter samtidig, at Vollsmose-beboeren John Bonde i virkeligheden er debatagent for Rådet. John Bonde benægter imidlertid selv at have noget med Rådet at gøre. “Jeg vil gerne understrege, at mine obskurantistiske, tåbelige og forplumrende debatindlæg såvel som mine selvovervurderede analyser er 100 % min egen fortjeneste”, siger han.
Uetisk Råd har fornøjelsen af at kunne præsentere det nyeste værk fra digteren Malene@sutskO. Værket, der ses på billedet herover, bærer titlen Jeg har ikke råd til kollektiv transport og kan nydes på hverdage mellem kl. 7:45 og 16:00 på parkeringspladsen foran Årslevhallen.
Det er gratis at beskue værket (medmindre man ønsker at betale); fredag er der halv pris. Malene@sutskO pointerer, at værket ikke alene består af selve bilen:
“Luften omkring er vigtig, for det er den, jeg forurener, for at spare penge”.