På grund af tekniske problemer, der uden tvivl skyldes undergravende virksomhed udført af Uetisk Råds mange etiske fjender, har Rådets litterære og kunstneriske produktion ikke været tilgængelig på nettet siden sidste sommer.
Men ligesom de kristne hævder, at Jesus er opstået fra de døde, er Uetisk Råd i dag, påskedag og Hitlers fødselsdag, vendt tilbage med et nyt blogsystem i islamiske farver og med amoralske synspunkter væltende frem fra alle kroge!
Uetisk Råd har tidligere behandlet hungersnøden i Østafrika. Nu viser det sig, at Eritrea, der ellers var udset til at være blandt modtagerne af nødhjælp, slet ikke ønsker dette:
»Jeg forstår ikke, hvorfor de insisterer på at inkludere Eritrea. Andre lande på Afrikas Horn har været ude og sige, at de har brug for hjælp. Det har vi ikke, for der er hverken hungersnød eller tørke i Eritrea. Det regner!« siger Yonas Manna til Berlingske. Han er chargé d’affaires på Eritreas ambassade for Skandinavien, der har adresse i Stockholm. Sirak Bahlibi, PR-ansvarlig på ambassaden, tilføjer:
»Eritreas regering har i årtier haft en klar politik: Vi vil gerne klare os med vores egne ressourcer, vi vil gerne arbejde for vores mad, og hvis vi får problemer med at føde vores egen befolkning, skal vi nok sige til. I øjeblikket har vi ikke brug for fødevarehjælp. Så ellers mange tak.« (fra Berlingske)
Uetisk Råds samarbejdspartner UNICEF er naturligvis bestyrtet over dette, og det samme er Uetisk Råd. Aldrig har man hørt mage – et afrikansk land, der insisterer på at klare sig selv. Hvad bliver det næste? Og hvad skal nødhjælpsindustriens mangfoldige medarbejdere i FN-organisationerne ECOSOC, ECA, UNICEF, UNHCR, WFP, FAO, IFAD, UNMEE, OCHA, DESA, OHRLLS, UNDG og UNDP m.fl., m.v., m.m., osv., etc. så lave, for slet ikke at nævne de tusinder af private nødhjælpsorganisationer? Hvad ligner det, at disse afrikanere selv vil bestemme, om de har brug for hjælp? Når nu de hvide herremænd i nødhjælpsindustrien har besluttet at hjælpe, så må Eritrea klappe hælene sammen på deres brune sutsko og gøre, som der bliver sagt, mener Uetisk Råd, og UNICEF er selv inde på noget lignende:
Hvad vil der så ske, nu hvor regeringen siger, at de ikke har ikke behov for pengene? »Det betyder selvfølgelig, at vi må tage en diskussion med dem og finde ud af, om vi ser vi ens på det her. Men hvis de har ret, er det klart, at så vil vi ikke presse nødhjælp igennem, hvor der ikke reelt er behov for det[, udtaler UNICEFs generalsekretær, Steen M. Andersen]« (se billedet øverst).
Uetisk Råd mener, at man om nødvendigt må tvangsfodre eritreanerne, og Rådet tvivler ikke på, at FN-organisationerne vil hjælpe i denne henseende. Man bør også overveje at give tvangsnødhjælp til andre afrikanske lande som f.eks. England, Uganda og Valby.
„FN udvider sultkatastrofen i Somalia‟, meddeler Ritzau (dansk journalistiks begavede vidunderbarn), og Uetisk Råd er begejstret. Alt for længe har verdens ledere siddet på deres flade numser og undladt at forværre situationen på Afrikas Horn (se billedet), hvor mennesker sulter (og katte tygges). I den situation er det godt at se FN komme på banen og udvide katastrofen, så den kan opnå et endnu større omfang.
Diverse medier har i løbet af de seneste dage afsløret „skandaler‟ vedrørende anvendelse af børnearbejde. Eksempelvis er store dele af den chokolade, som indtages i vesten, produceret vha. kakao, som er indhøstet af børnearbejdere i Afrika. Uetisk Råd er glad over at se, at også Arla er involveret i denne sag: Mælkekoncernen, der støtter islamiske terrorregimer og -grupper i Mellemøsten, og som sælger mælkebaserede rusmidler såsom „Khat-mælk‟ og „Kokain-ost‟ til danskerne, er således blandt aftagerne af den børneproducerede kakao.
Tillige har det vist sig, at Lærernes Pension og Pædagogernes Pensionskasse har investeret lærernes og pædagogernes penge i virksomheder, der udnytter og mishandler børn med profit for øje. Lærerformanden Anders Bondo Christensen tager officielt afstand fra dette, men forskellige kilder bekræfter over for Uetisk Råd, at virkeligheden er anderledes: En stab på flere hundrede afrikanske børnearbejdere, betalt af Danmarks Lærerforening, sørger for at udføre alt det beskidte arbejde i den moské, hvor Anders Bondage Christensen bor. Uetisk Råd har forgæves forsøgt at indhente en kommentar, men må nøjes med at rose og tilskynde til yderligere udnyttelse af de mange børn, der jo ellers bare nasser på den islamiske samfundsorganisme.
Der var stor forundring på Uetisk Råds redaktion, da det rygtedes, at somalierne i Danmark – if. Berlingske Tidende – hver dag tygger et ton kat. Hvorfra får somalierne alle disse katte til at tygge på?, spurgte rådsmedlemmerne forvirret hinanden. Imidlertid viste det sig snart, at det i virkeligheden drejer sig om khat, et rusmiddel fra Østafrika. Uetisk Råd kan kun bifalde, at det somaliske samfund i Danmark tygger sig fra sans og samling i disse planter (det er deres kultur!), hvorfra overskuddet går til islamiske terrormilitser som al-Shabaab.
Haiti, eller Haïti, som de lokale så eksotisk staver det, er blevet ramt af et jordskælv. Uetisk Råd har tidligere formanet alverdens negre og andre indbyggere i tredjerangslande til at tage sig sammen og passe på, så vi slipper for at høre på deres evindelige klagen. „Vi drukner‟, jamrer de. „Vi knuses af sammenstyrtende bygninger‟, klynker de. „Så ti dog stille!‟, svarer Rådet, der ikke vil forstyrres i sin siesta.
Vigtigst af alt er det dog, at Jørgen Leth (statsautoriseret levemand og gammel gris) er uskadt, og Uetisk Råd opfordrer til, at ulandsbistanden sættes ind på at genopbygge hr. Leths bolig på Haiti. Vi skylder hr. Leth et uetisk slot – Palais Amoral – af hensyn til ham selv såvel som de spændstige piger og andre tjenestefolk, der arbejder og stiller sig til rådighed for at gøre hr. Leths tilværelse på tropeøen nogenlunde tålelig.
Pave Benedikt XVI*, der i kraft af sin dejligt gudsbespottelige påstand om at være Guds stedfortræder på Jorden åbenbart også har særlig indsigt i lægelige forhold, udtaler nu igen, at prævention – særligt kondomer – ikke er en reel løsning på de mange problemer med kønssygdomme og overbefolkning, der hærger i Afrika.
Uetisk Råd anser grundlæggende ikke den galopperende overbefolkning og de hærgende kønssygdomme som et problem, men derimod som en velsignelse; men samtidig glæder Rådet sig over, at paven viser sig som en god, forblændet idealist. Afholdenhed er løsningen, mener paven, og Uetisk Råd ser derfor frem til, at Afrikas problemer vil vokse sig endnu større. Rådet glæder sig samtidig over, at den romersk-katolske kirke markerer sig så kraftigt som en uundværlig støtte af amoral og uetik. I kampen for at ødelægge samfundet forlader Uetisk Råd sig dog mere på kræfter som eksempelvis Humanistisk Samfund end på romerkirken.
Et andet aspekt ved kondom-debatten er problemet med, at kondomer anvendes til at indsmugle narko i mangen en smuglers tarm. Selvom Uetisk Råd anerkender, at denne narkosmugling ødelægger vores samfund og støtter uetikkens sande venner i Afghanistan, ser Rådet dog med bekymring på indsmuglingens mulige konsekvenser for vor hjemlige rusmiddel-industri. Rådet opfordrer derfor til kun at anvende kondomer til at trække over hovedet mv.
*) Uetisk Råd har ganske vist tidligere udstedt en fatwa over pavens hoved, men som paven og romerkirken jo ved, er der altid mulighed for tilgivelse, hvis bare der betales gode summer for den.
Uetisk Råd, der ellers for en tid var grebet af begejstring over den griske Jørgen Poulsen, tager nu skarpt afstand fra den forhenværende generalsekretær i Dansk Røde Kors. Begrundelsen er naturligvis sagen om Poulsens anvendelse af ordet neger i et interview med Jydske Vestkysten:
Dette ordvalg er blevet voldsomt kritiseret af korrekthedens uetiske apostle, men uden at Poulsen har rettet ind. At Jørgen Poulsen ikke kryber i støvet, når den politiske korrekthed befaler det, er dybt forkasteligt, og Uetisk Råd erklærer samtidig sin uforbeholdne støtte til alle former for politisk korrekthed. Den hæmningsløse anvendelse af politisk korrekthed er den direkte vej til det (u)lykkelige uetiske Utopia, hvor uetisk humanisme og lækker islamisme går hånd i hånd.
Uetisk Råd klapper i sine små, fedtede hænder over, at den agtværdige præsident for Zimbabwe, Robert Mugabe, skælder ud på fire europæiske lande, nemlig Danmark, Sverige, Tyskland og Nederlandene. Han benævner disse fire forkastelige lande som „firebanden‟, en betegnelse Uetisk Råd finder benyttelsesværdig. I samme ombæring langer han tillige ud efter den britiske premierminister, Gordon Brown, som på frækkeste vis har boykottet det omstridte møde imellem europæiske og afrikanske regeringer. „Firebanden‟ er forkastelige, kristne demokratier (endnu). Al magt til Afrika og Arabien, mener Uetisk Råd.
Rådet har tidligere udnævnt Robert Mugabe til medlem af Nationaliseringsrådet, og Rådet overvejer nu muligheden for tillige at gøre Mugabe til medlem af et eventuelt råd til fremme af den uetiske, progressive ideologi. Hil dig, modernisme!
Sluttelig skal det tilføjes, at Uetisk Råd næsten er ved at gå i opløsning af glæde over at se, hvorledes Kina i stigende grad sætter sig på Afrika. På denne vis kan alle den uetiske herligheds aspekter ses på én og samme tid: Kynisk, traditionsforsagende kapitalisme, kommunisme og humanisme.
Uetisk Råd har med svær tilfredshed modtaget meddelelsen om, at Dansk Røde Kors‛ nu forhenværende generalsekretær, Jørgen Poulsen, har forsøgt at afpresse organisationen for to millioner kroner efter selv at have fundet en beskæftigelse (medlem af Folketinget), der er uforenelig med generalsekretær-jobbet. Formentlig får Poulsen kun 750.000 kr., men uanset hvad, er det selvsagt en velsignelse, at pengene dermed går til velhaveren Jørgen Poulsen frem for til negrene i Afrika. Mennesker er en ressource, mener Uetisk Råd, og de skal derfor udnyttes mest muligt.
Rådet så dog gerne, at Røde Kors over hele verden ændrede navn til Røde Halvmåne, da dette bedre ville afspejle den tilstand, som alverden bør være i og er på vej imod, nemlig islamisk diktatur. Som parallelt symbol til den røde halvmåne kunne dog også tænkes Røde Hagekors, der er uetisk af flere grunde: Dels kan det symbolisere hinduismen og dens kastesystem, der holder mennesker slavebundet under påberåbelse af blasfemiske tanker om karma mv. (herligt uetisk!), dels kan det symbolisere nazismen, der med al sin humanistiske modernisme er et skønt, uetisk „krydderi‟ i et islamisk sharia-samfund.