Tag-arkiv: skoler

Mere erhverv, mindre kristendom

Organisationen Dansk Erhverv, som tidligere har gjort sig bemærket som et sandt uetisk talerør, foreslår nu, at Store Bededag afskaffes, for at der kan tjenes flere penge:

  • Med et snuptag kan regeringen løse manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. Opskriften er enkel: Afskaf St. Bededag som helligdag og dermed fridag. Cheføkonom i Dansk Erhverv Jens Brendstrup siger, at det naturligvis skulle gælde for hele arbejdsmarkedet.– Afskaffes St. Bededag, svarer det til 10.476 flere fuldtidsansatte i den offentlige sektor, siger Jens Brendstrup.

Uetisk Råd finder det yderst positivt, at Dansk Erhverv således demonstrerer, at det ikke kun er f.eks. Arla, der har sans for, at der kan tjenes penge, hvis den grufulde kristendom udryddes fra det danske samfund.

Beklageligvis ser det ikke ud til, at afskaffelsen af Store Bededag bliver gennemført:

  • Men finansminister Thor Pedersen (V) skyder forslaget ned. – Ja, man kan jo også afskaffe lørdag og søndag. Men det indgår ikke i regeringens overvejelser hverken at ændre den gregorianske kalender eller at afskaffe St. Bededag eller juleaften. Det kan jeg med sikkerhed sige.

Det er simpelthen for ringe, at landes finansminister ikke går forrest i kampen for et uetisk samfund, der baseres udelukkende på profitjagt og islam. Profitér og islamisér, råber Uetisk Råd og Dansk Erhverv.

Opdatering, 1. maj 2010:
Profitismens og islamismens parti, Det Radikale Venstre, går nu også ind for at afskaffe Store Bededag. Begrundelsen er, at man derved får flere penge til folkeskolen. Uetisk Råd ønsker selvsagt ikke flere penge til skolerne – jo dummere børn, jo bedre, mener Rådet og flertallet af danske politikere – men ønsker Det Radikale Venstre tillykke med at have taget endnu et skridt i retning mod at manifestere sig som Muhammeds fortropper.

Hængerøv og hvad deraf følger

I anledning af, at en skole vil forbyde hængerøvsbukser, kan Uetisk Råd med fornøjelse præsentere sin omfattende redegørelse for fordele og ulemper ved denne beklædningsform; først fordelene:

  • Når bukserne allerede er nede om knæene, er det lettere for lærerne at bruge spanskrør m.v. mod de dovne og tåbelige elever.
  • Når drengene bærer hængerøvsbukser, er det lettere for pædofile mænd at få uhindret adgang!
  • Brugen af hængerøvsbukser er dels tegn på den stadigt mindre respekt for lærergerningen, dels på moralens og samfundets almindelige opløsning.

Dernæst ulemperne:

Uetisk Råd ønsker på denne baggrund at gøre hængerøvsbukser lovpligtige for underklassens børn (og voksne!), mens Rådet til gengæld går ind for et forbud mod kærlighed.

Styrkelse af specialundervisningen

kzlejreDet er en kendt sag, at antallet af skolebørn med behov for specialundervisning stiger. Landets kommuner er løbende nødt til at afsætte flere penge til dette område, og det går ud over andre og vigtigere sager såsom indkøb af våben mv.; desuden har de tåbelige pædagoger frit slag med at finde på stadig mere bizarre undervisningsformer, der skal anspore alle de dumme unger til at fatte de ting, som de ellers i al deres dovenskab ikke gider beskæftige sig med.

På denne baggrund finder Uetisk Råd det magtpåliggende, at der straks findes en løsning på dette problem, og en af Rådet nedsat kommission er derfor (i forlængelse af Rådets folkeskolepolitik) nået frem til, at den eneste rigtige løsning er at sætte de dummeste børn i koncentrationslejr. Her vil de kære små have optimale muligheder for at koncentrere sig om arbejdet uden at blive forstyrret af lallende billedkunstlærere osv.osv.osv., og desuden vil de kunne opleve glæden ved at blive gjort fri igennem arbejde.

Fattige børn skal presses ud af skolen

fattige_boernUndersøgelser viser, at fattige forældres børn ofte har ringere forudsætninger for at klare sig godt i folkeskolen. De udsatte og afvigende børn kræver en øget indsats fra skolen/læreren, og det efterlader de normaltbegavede, lyshårede børn i en kattepine – for så er der ikke tid til dem; men Uetisk Råd har fundet en uetisk løsning på dette problem: Man udmåler en enhedspris for lærerens opmærksomhed, alt efter hvor dumt barnet er. Hver måned sendes der så en faktura til barnets forældre, og det er klart, at jo fattigere og dermed dummere barnet er, desto højere bliver beløbet. På den måde vil problemet på sigt fjerne sig selv; forældrene bliver ruinerede og må trække deres dumme børn ud af skolen. En ekstra gevinst ved dette forslag er øget social ulighed, som er et gavnende element i ethvert sundt samfund, og samtidig afholdes de dumme børn fra at få del i en videregående uddannelse.

International Baccalaureate (IB) – nej tak!

ib_nbUetisk Råd finder denne internationale uddannelse forkastelig på alle tænkelige måder, og derfor opstiller vi et reelt alternativ: Nationales Bakkalaureat, hvor eleverne lærer om de stærke nationale rødder, som er at finde i Nordeuropa!

Et skema kan tage sig således ud:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00 Nationallære Tysk Biologi/
racehygiejne
Nationallære Oldgermansk
9.00 Nationallære Historie Emneblok* Nationallære Dansk
10.00 Historie Historie Historie Oldgermansk
11.00 Kristendom Oldgermansk Historie Oldgermansk
12.00 Dansk Oldgermansk Kristendom Oldgermansk
13.00 Oldgermansk Biologi/
racehygiejne
Kristendom Biologi/
racehygiejne
14.00 Tysk Kristendom Tysk Oldgermansk
15.00 Tysk Kristendom Tysk Tysk
16.00 Oldgermansk

*) På denne spændende dag kan/skal temaer som nationalsocialisme, Anden Verdenskrig, gotisk arkitektur, middelhøjtysk grammatik, Korstogene, Apartheid-styret og fascistisk kunst tages under kærlig behandling!

På alle øvrige tidspunkter skal eleverne tilbringe deres tid i ensomhed og bøn med fanatiske studier og selvpineri.

Profit på børn – det eneste værdige

babyindustriVenstres Ungdom redegør i en artikel for, at det grundlæggende er en god ting at tjene penge på børnepasning. “Ofte vil man blive mødt med argumenter om, at det er uetisk at tjene penge på børnepasning og at det vil blive dyrere hvis der ‘skal være plads til profit’.” Og det er netop hvad Uetisk Råd vil gøre! Børnepasning er helt grundlæggende et område, hvor uetikken må og skal gennemstråle en institution, som har med “de små puslinge” at gøre. Uetisk Råd opfordrer blandt andet til, at man kan tjene penge igennem børnearbejde m.m., m.m.!

Uetisk Råd vil også se med stor glæde på ethvert forslag om – som i Kina – at anvende spædbørn som gødning i landbruget. Derved kan vi få sunde køer, der kan give mælk til Mellemøstens tørstige rigmænd, hvorved profitten maksimeres!

Tilføjelse, 22. maj 2007:
Den herlige Venstreungdom mener nu, at også landets skoler skal kommercialiseres. Sæt i gang, udtaler Uetisk Råd.

Miljøskadelig ophugning af færger

I den seneste tid har der været en del polemik omkring danske færger, som bliver sendt til Indien for at blive skrottet. Dette har fået megen kritik i den danske “verdenspresse”, eftersom der er mange børnearbejdere at forefinde på disse strande, hvor færgerne hugges op. Uetisk Råd forstår simpelthen ikke kritikken. Der er ingen, absolut INGEN reelle argumenter for, at vi ikke burde sende vore færger til den indiske kyst. Uetisk Råd støtter udbredelsen af børnearbejde. I nord, syd, øst og vest.

I forlængelse af ovenstående tilføjer et rådsmedlem:
I spørgsmålet vedr. placering og/eller skrotning af de gamle storebæltsfærger er meldingen fra Uetisk Råd ganske klar: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og derfor er efternævnte forslag kommet på bordet: Man hugger skibet op i dele, og stedfæster dem som legeredskaber på kommunernes specialskoler. Asbesten, olieudslippet og de farlige luftarter vil diskret sætte en stopper for adskillige parasitter på samfundets udviklingsbetingelser, heriblandt: 1) dumme børn, 2) pædagoger og 3) fingermaling. Uetisk Råd har sendt denne affaldsløsningsmodel til bl.a. Rusland, USA og Tyskland, da den uden modifikationer kan overføres til spørgsmålet vedr. skrotning/afskaffelse af atomaffald.

Misvisende påstande om Adolf Hitlers skæbne

hitlerEn undersøgelse foretaget af Uetisk Råd viser, at langt størstedelen af danske skolebørn ikke er fortrolige med sandheden om Adolf Hitlers skæbne. Grunden til dette viser sig at være skolernes historiebøger, som er forældede, subjektive og fejloplysende*. Som det vil være den korrekt oplyste borger bekendt, tog Hitler i 1945 en ubåd fra Norge til Andesbjergene for at finde sig selv. I dag lever han med sin familie i en lille by, der hedder Fokaffo.

*) Uden på nogen måde at anfægte ovenstående afsløring skal det bemærkes, at forældede, subjektive og uoplysende historiebøger i skolerne naturligvis ikke i sig selv er en dårlig ting.

Folkeskoletest og fremtidens skole

piskRegeringen har indført flere prøver i folkeskolen, og medierne har derfor ventet i spænding på, hvad Uetisk Råd havde af holdninger til dette initiativ.

Uetisk Råd mener: Flere prøver er et skridt i den rigtige retning – dog et skridt som langt fra er drastisk nok. Nutidens unge er meget dovne og umotiverede, og det skal ændres, hvis samfundet ikke skal forfalde. Der findes to principper – “guleroden” og “pisken” – og der skal ikke herske tvivl om, at “pisken” er langt mere effektiv og billig. Der menes selvfølgelig ikke “pisk” i bogstavelig forstand, da dette er en gammel og meget barbarisk metode*. Elektrisk strøm er fremtidens pisk, og man kan ved hjælp af EDB give eleven stød, hver gang der svares forkert. Men hvorfor stoppe her? Skal vores fremtid se lys ud, kræver det stærkere metoder. I fremtiden skal der jævnligt være prøver i skolen, hvor det bliver testet om den enkelte elev har lært dét, som den burde. Dumper eleverne disse prøver, bliver de slået ihjel. Dette er en fremragende måde at motivere de unge. Dette løser også andre problemer; alle ved jo, at folk som klarer sig dårligt i skolen, bliver arbejdsløse og vil derfor være en evig parasit på den fælles pengekasse. Disse folk ville blive udryddet og det vil unægteligt give en enorm økonomisk bonus i fremtiden. Denne form for racehygiejne gør også, at kun de kloge og arbejdsommes gener bliver videreført, hvilket vil skabe en race, som kan klare fremtidens problemer. Man vil også slippe for folk med de såkaldte “kunstneriske evner”, hvilket jo er et slemt genetisk sidespring. Det kan lyde meget voldsomt, men det handler om, at vi må løse problemerne i tide og se problemerne i øjnene. Fremtidens generationer vil takke Uetisk Råd for denne visionære plan.

Tilføjelse, 24. juni 2006:
*) Netop fordi pisk er en gammeldags og barbarisk afstraffelsesmetode, er det én, som Uetisk Råd kun kan billige og støtte på alle måder, og Rådet mener derfor, at almindelig pisk skal anvendes sidestillet med elektrisk stød etc. Samtidig har Rådet taget drastiske skridt for at forhindre, at så fejlagtige skøn som det i bekendtgørelsen fremførte ikke længere vil kunne finde sted (Rådet kan af uetiske årsager ikke oplyse, hvilke skridt der nærmere bestemt er tale om, men kan dog uofficielt nævne bål og brand som et hovedvåben i kampen for uetikkens fremme og undertrykkelsen af modernistisk-leflende tendenser).