Et flertal (65 %) af Uetisk Råd vedtog dags dato, at løssalg af våben skal være tilladt/påbudt, da effekten heraf vil være nedsat arbejdsløshed pga. øget selvmordsrate. Uetisk Råds resterende 35 % foretrak andre løsningsmetoder på arbejdsløshedsproblemet, såsom tvangsselvmord. Men da Uetisk Råd er imod demokratiske processer, er begge forslag godkendt og sendt videre til Statsministeriet samt pressen.
Kategoriarkiv: bekendtgørelser
Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelsessygdomme som bulimi og anoreksi er dags dato klassificerede som godkendte af Uetisk Råd. Disse sygdomme frigør flere fødevareressourcer til normale og sunde mennesker.
Andre spiseforstyrrelser, som medfører fedme, er af Uetisk Råd ikke godkendte, hvilket implicerer, at Uetisk Råd anbefaler Statsministeriet at ophæve den gammelkommunistisk-demokratiske anordning „sygesikringen‟ og i den forbindelse nægte fede „mennesker‟ adgang på amternes hospitaler.
Doping
Det er Uetisk Råds holdning til brugen af doping, at dette er fuldt ud acceptabelt og bør være påkrævet inden for eliteidræt. Dette bygges på, at det gennemgående i alle idrætsgrene gælder om at vinde, og det derfor bør lovliggøres at bruge moderne dopingpræparater til at opnå en ønsket sejr. Det er fuldstændig forkasteligt, at man i de mange foregående år har nægtet idrætten at udnytte stærkt avanceret teknologi til at forbedre og udvikle sig, til at nå endnu højere detentioner. Ikke alene vil en frigivelse af alle dopingpræparater give idrætten mulighed for ubegrænset udfoldelse, men samtidig øge underholdningsværdien, og dermed interessen, omkring idrætten betydeligt. Dette vil ifølge vores eksperter være grundlaget for et længe ventet positivt økonomisk opsving, ikke alene inden for de i forvejen mest populære idrætsgrene, men også i mindre og let overse lige idrætsgrene, som ved deres øgede købekraft i sidste ende vil komme samfundet til gode. Ydermere vil dette tiltag forhåbentlig føre til at den menige befolkning ikke længere skal trækkes med mindreværdige idrætsudøvere, som alligevel var dømt til at tabe på forhånd.
Genmanipulation
Uetisk Råd er positivt stemt overfor genmanipulation og anbefaler uden forbehold brugen af denne i enhver tænkelig situation.
I henhold Uetisk Råds bekendtgørelse vedrørende kloning henstilles der til oprettelse af klinikker på landets sygehuse, som udelukkende har til formål at kontrollere kloningsansøgeres arvemasser for fejl og (t)arvelige sygdomme. Findes der nogen form for uregelmæssigheder i ansøgerens arvemasse, skal denne ændres til det bedre i de celler, der ønskes skabt nyt liv ud fra. Derudover bør alle fostre undersøges for fejl og sygdomme (såsom forkert racetilhørsforhold) i senest mulige stadie, så disse kan behandles, og hvis ikke, må fostret kasseres. Derudover bør genmanipulationen også udnyttes således, at forældrepar selv kan råde over barnets kommende udseende og egenskaber. Uetisk Råd skal hertil understrege, at vi er imod gravide kvinder.
EDC’s bondefangeri
I dag afslørede Danmarks Radio, at mæglerfirmaet EDC ikke oplyser kunden om forurenet jord på ejendommen. Uetisk Råd forstår ikke hykleriet. Det er jo kun et plus, hvis jorden eksempelvis er tjærekoncentreret. (…) Derved er det en bonus for kunden. Uetisk Råd mener tillige, at vi skal sikre, at vore børn også skal leve på forurenet jord.
Homoseksuelle og adoption
I spørgsmålet om, hvorvidt homoseksuelle skal have lov til at adoptere, må man gøre sig visse overvejelser. Kan forældre af samme køn give et barn en tilstrækkelig god opvækst? Nej mener Uetisk Råd, børnene ville få vrangforestillinger i form af tolerance og frisind.
Økologi
Uetisk Råd tager af indlysende årsager skarp afstand fra økologi.
Truede dyrearter
Lobbyistorganisationer som Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse, Big Fat Snake og WWF råber meget op om truede dyrearter. De siger, at rovdrift på naturen truer sjældne arter, men dette er 100 % forkert, viser en undersøgelse foretaget af Uetisk Råd.
Grunden til, at nogle dyrearter bliver udryddet, er et begreb kaldet „evolution‟, som disse organisationer åbenbart ikke kender til. Evolution gør, at svage racer bliver udryddet, og de stærkeste overlever. Et eksempel på det er pandaen; en bjørn, der er så doven og kræsen, at den kun spiser bambus og er ude af stand til at slå ihjel. Pandaen er et eksempel på dyr, som ikke fortjener at overleve, og Uetisk Råd anbefaler således alle zoologiske institutioner at aflive eventuelle truede dyr.
Demokrati

Et enigt Uetisk Råd vedtog dags dato, at demokrati som teori og praksis er en reel hindring for forbedring af nutidens samfund.
Katolske præster
Den amerikanske katolske kirke er blevet rystet af en lang række af pædofili-sager, hvor præster er blevet anklaget for at have udnyttet små børn. Det er en kendsgerning, at voksne mennesker som selv er blevet udnyttet seksuelt som børn, ofte får et forskruet sexliv og dermed også et dårligt familieliv (hvis overhovedet noget familieliv). Som Uetisk Råd er bekendt med, er børnefamilier enormt dyre for staten, og vi er således naturligvis på præsternes side i disse sager.
Uetisk Råd ønsker derfor at opgradere den ret svage danske protestantiske kirke til en altoverskyggende katolsk kirke for at sikre, at vores børn bliver opdraget på korrekt vis. Denne nye kirke bør i øvrigt være politisk hovedsæde i det diktatur-sognestyre, som Rådet så rigtigt beskriver i indlægget om kommunesammenlægningen fra d. 23. marts 2005.
Uetisk Råd anbefaler desuden, at præster skal have juridisk immunitet, så de kan få frie hænder for børneopdragelsen.