Forskere har i mange år arbejdet med en teori om, at vores galakse, Mælkevejen, har et supermassivt sort hul i sit centrum. Men i virkeligheden er det Michael Christiansens arrogance, der ligger i midten af vores spiralgalakse; det viser nye undersøgelser fra Uetisk Råds Bureau for Astrofysik, Naragtighed, Amatørisme og Navlepilleri, i daglig tale UR-BANAN.
Den talentløse plattenslager dygtige og visionære Michael Christiansen, der er bestyrelsesformand for DR, er nemlig så arrogant, at hans arrogance besidder fysiske egenskaber, som ligner det sorte huls:
Den er så astronomisk tung, at den opsluger selve lyset og trodser almindelige naturlove;
den er uigennemtrængelig og livsfarlig for enhver, der kommer i kontakt med den;
licensmidler forsvinder som dug for solen i nærheden af den;
og forklaringerne på den er på ingen måde forståelige eller sammenhængende for lægmænd.
UR-BANAN opfordrer borgerne til at udvise den yderste forsigtighed ved kontakt med Michael Christiansens arrogance, da selv perifer berøring kan hensætte offeret til en ukendt dimension eller opløse enhver lyst til livet.
Efter 40 års fejlslagne integrationsprogrammer og laissez-faire-/offermentalitet er det nu kommet dertil, at hverken ambulancereddere, brandmænd eller postbude kan færdes i Vollsmose uden politibeskyttelse, som de ikke får, da politiet heller ikke selv kan komme der uden at blive overfaldet og jaget ud.
Venstres postordfører har foreslået, at man sætter militæret ind. Han bakkes op af en venstrerådmand, hvis mand for nylig selv blev overfaldet af Vollsmose-beboere, da han ville hjælpe efter et biluheld.
Uetisk Råd er ikke enigt heri, og i øvrigt har skiftende regeringer jo alligevel skåret så meget ned på forsvaret, at det næppe vil gøre nogen særlig forskel. Vi har i stedet udarbejdet en plan for, hvordan man løser problemet situationen:
Gør ingenting. Anarki og klanvælde er i sig selv ønskværdigt, jf. 1000-tallets Island og nutidens Somalia.
Alternativet er at sætte Alternativet ind på postruten. Gruppeforkvinde Fock fra Alternativet udtaler dog, at post er papir og dermed skaber papirspild. “Men man kan jo lissom sende en mail eller danse sit budskab ud”, tilføjer hun.
Uetisk Råd bekræfter samtidig, at Vollsmose-beboeren John Bonde i virkeligheden er debatagent for Rådet. John Bonde benægter imidlertid selv at have noget med Rådet at gøre. “Jeg vil gerne understrege, at mine obskurantistiske, tåbelige og forplumrende debatindlæg såvel som mine selvovervurderede analyser er 100 % min egen fortjeneste”, siger han.
Alle taler om det. Eller nogle taler i hvert fald om, at statsministeren taler om det. Men hvad betyder disruption egentlig? Og hvordan udtales det? Disse og mange andre spørgsmål fra de uoplyste, uvaskede masser bliver nu besvaret af Uetisk Råd.
Hvad betyder disruption?
Disruption betyder, at dit job forsvinder inden for nogle få år. Jo, også dit.
Hvorfor taler regeringen pludselig om disruption?
Det er der to grunde til: Dels lyder det flot, synes de (hvilket er faktuelt forkert, da det lyder åndssvagt), og dels dækker det over, at politikerne ikke aner, hvad de skal stille op med fremtidens såkaldte samfund, hvor menneskene har overflødiggjort sig selv ved hjælp af robotter og automatisering (som flotte uetikere har døbt automation).
Hvilke konsekvenser får disruption?
Det har vi jo lige svaret på: Menneskene har overflødiggjort sig selv. Eftersom dit job forsvinder (jo, det gør), vil disruption medføre, at folk i endnu højere grad end nu ikke har noget indhold eller nogen mening i tilværelsen. De fleste definerer nemlig sig selv i kraft af deres nuværende eller tidligere job eller evt. mangel på samme; og når de ikke længere har et job, er deres liv tømt for den smule “mening”, der var i det.
Hvordan udtales disruption?
Én mulighed er at udtale det på dansk:
Dis- som i “tis”, bare med d;
-rup- som i den tredje af Anders Ands nevøer;
-tion ligesom i “motion” (hvilket du får god tid til og måske vil prøve at bilde dig selv ind er meningen med dit liv, når du ikke har et job længere).
Den danske udtale får dig til at lyde som en idiot. En anden mulighed er at udtale det på engelsk, hvilket får dig til at lyde som en endnu større idiot. Så bare tænk på “musik”festivalen Distortion (det er også dem med tis) og kombiner det med destruction, så er den hjemme.
Hvad er forskellen på innovation og disruption?
Forskellen er indlysende: Mens disruption betyder, at du mister dit job, betyder innovation det samme som idioti.
Teknisk set betyder innovation ganske vist “fornyelse”, men i praksis betyder det bare, at ting bliver lavet om, fordi det angiveligt er bedre, end hvis de ikke blev lavet om. Det er f.eks. innovativt at lægge ristede løg på sin risalamande; det er også dumt, fordi det smager forfærdeligt, men eftersom det er nyt, er det bedre. Hitlers indførelse af koncentrationslejre var også en innovativ idé, eftersom de ikke havde været der før (i hvert fald ikke i samme udstrækning). Og sådan er der så meget.
Alt, der er anderledes end før, er derfor innovativt og dermed godt.*
* Man skal dog lægge mærke til, at innovation også har en anden betydning: Når Sophie Løhde (minister for plus-ord) har titlen “minister for offentlig innovation”, er det ikke kun et udtryk for, at hun har vundet i regeringens bullshit-bingo. Det betyder nærmere, at hun er minister for statens lønnings- og pensionsvæsen, ligesom Aage Hastrup (Kons.) var det var 1968 til 1971. Hvilket nu til dags svarer til at være minister for, at en computer overfører nogle penge. Tillykke.
Fyns Politi har lukket sine lokale politistationer og erstattet dem med såkaldte “politibutikker”. Er det en korrekt betegnelse, og hvad betyder det? Uetisk Råd hjælper de rådvilde fynboer på vej:
Rigtig butik
Politibutik
Sælger butikken varer?
✔ Ja
✘ Nej
Har butikken fast personale?
✔ Ja
✘ Nej
Har butikken faste åbningstider?
✔ Ja
✘ Nej
Har butikken en kasse?
✔ Ja
✘ Nej
Har butikken kunder?
✔ Ja
✘ Nej
Er butikken indrettet som en butik?
✔ Ja
✘ Nej
Er butikken en butik?
✔ Ja
✘ Nej
Er butikken et aflåst mødelokale for politifolk, der ellers arbejder andre steder?
✘ Nej
✔ Ja
Det kan således konkluderes, at “politibutik” er den helt rigtige betegnelse. Uetisk Råd bakker derfor helt og aldeles op om Fyns Politis vellidte direktør, Kit Claudi Grøn-Iversen, der altid stråler af begavelse, omtanke og klogskab.
En bornholmsk perzon ved navn Jacob Lund (tidl. MF) er medlem af et socialdemokratisk parti, der kalder sig Socialdemokratiet. Han har påstået, at et andet socialdemokratisk parti ved navn Dansk Folkeparti har samme politiske mål som terrororganisationen Islamisk Stat, når det kommer til stykket:
Uetisk Råd blev først grebet af begejstring over, at der omsider var kommet et ægte islamisk terrorparti i Folketinget, men en nærmere undersøgelse viser, at Jacob Lund – skuffende nok – har visse problemer med at dokumentere sine ellers så lovende påstande.
Lund siger om DF og IS, at »deres hovedmål er det samme. Det er at have separate nationer, hvor de kun har sig selv at tage hensyn til i sit eget område«. Det er også næsten rigtigt, bortset fra at kedelige DF hævder at stå for mere grænsekontrol og uafhængige nationalstater, mens Islamisk Stat ønsker et verdensomspændende kalifat uden nationale grænser. Lunds fortolkning synes således at være et forbrugervildledende reklamestunt for DF, der ikke rigtig kan bakkes op af partiets “politik”.
En kulegravning foretaget af Uetisk Råds politiske analytikere viser desuden, at der også er andre forfærdende forskelle på DF og IS. Trods Jacob Lunds gyldne løfter har Kristian Thulesen Dahl generelt udvist en stærkt mangelfuld vilje til at korsfæste børn og kaste bøsser ud fra høje bygninger eller hænge dem i kraner, ligesom de ynkelige DF’ere slet ikke har fattet vigtigheden af at brænde frafaldne. De svage socialdemokrater i DF er også stærkt bagud, når det kommer til at halshugge folk fra etniske minoriteter eller sælge dem som sexslaver til arabiske rigmænd.
Tulle er simpelthen ikke lavet af det stof, som en ægte kalif er gjort af, og det burde Jacob Lund have indset, inden han gav sig til at lokke vælgerne til at støtte DF med udsigt til at omdanne Danmark til en provins i det islamiske imperium. ØV!
Retten i Roskilde har frifundet tre unge mænd for gruppevoldtægt af en pige bag en busk, eftersom det angivelige offer ikke sagde fra, hvorfor de var i god tro. Ganske vist var “offeret” bevidstløs af alkohol og insulinmangel, men den detalje synes ikke at have spillet nogen rolle i rettens overvejelser. Og med rette, mener Uetisk Råd.
Rådet ønsker desuden, at samme princip bliver indført på andre områder:
Det skal også være lovligt at tage penge og smykker fra bevidstløse mennesker. Det er ikke røveri, eftersom man jo ikke kan vide, om personerne havde lyst til at give tingene som gave, hvis de var ved bevidsthed; så det havde de nok.
Hvis du ser et hus, hvor beboerne er taget på ferie, så flyt ind; du kan jo ikke vide, om de ville have inviteret dig indenfor, hvis de havde været hjemme.
Er én, du kender, død? Så lav et testamente i vedkommendes navn, hvor du arver alt. Hvis den døde havde været i live, ville han/hun/hen/høn/det/– måske have syntes, at det var i orden.
Driver du en stat? Så optag store lån og lad statens institutioner gå i forfald, så alting synker hen i kriminalitet og parallelsamfund; dine små børn ville sikkert sige ja tak til at få deres fremtid ødelagt, hvis de ellers kunne tale.
Opdatering: Det viser sig nu, at retten lagde til grund for sin kendelse, at pigen ikke var bevidstløs. Æv, mener UR.
I anledning af, at en skole vil forbyde hængerøvsbukser, kan Uetisk Råd med fornøjelse præsentere sin omfattende redegørelse for fordele og ulemper ved denne beklædningsform; først fordelene:
Når bukserne allerede er nede om knæene, er det lettere for lærerne at bruge spanskrør m.v. mod de dovne og tåbelige elever.
Når drengene bærer hængerøvsbukser, er det lettere for pædofile mænd at få uhindret adgang!
Brugen af hængerøvsbukser er dels tegn på den stadigt mindre respekt for lærergerningen, dels på moralens og samfundets almindelige opløsning.
Dernæst ulemperne:
–
Uetisk Råd ønsker på denne baggrund at gøre hængerøvsbukser lovpligtige for underklassens børn (og voksne!), mens Rådet til gengæld går ind for et forbud mod kærlighed.