Interview med Robert Mugabe

Uetisk Råd har tidligere beskæftiget sig med interviewets kunst, da Rådets udsendte havde den store ære og fornøjelse at interviewe den uetiske rigmand John “rich pig” Wallace, der siden er indtrådt i det af Uetisk Råd nedsatte Nationaliseringsråd. Rådet har nu fået lejlighed til at foretage et interview med Republikken Zimbabwes glorværdige diktator Robert Mugabe, der ligeledes er medlem af Nationaliseringsrådet.

Da Uetisk Råd møder manden i dennes udsøgte palæ, giver omgivelserne straks Rådets udsendte medarbejder det indtryk, at han hverken er frygtindgydende eller en morderisk diktator. Men heldigvis ved vi bedre her på redaktionen, og gudsketak for det! Og Robert Mugabe, Zimbabwes “præsident”, skjuler da heller ikke sine ledelsesmetoder og -princippper:

– Nu vil jeg selvfølgelig ikke dementere, at vi hos Uetisk Råd roser Dem meget, men for at dette skal fremstå som værende et journalistisk interview, er jeg desværre nødt til at stille Dem nogle lidt kritiske spørgsmål!

“Nu er jeg ikke meget for kritiske spørgsmål! Rent faktisk er det noget, jeg helt undgår i min daglige ledelse. For at blive en stærk leder må der ikke fremkomme kritiske – og derved usaglige – ytringer mod en præsidents person. Præsidenter er som cyklen: Stærk i medvind, men svag i modvind.”

– Ja, vi har jo set ønskværdige eksempler på diverse tiltag fra din side, hvor du har straffet politiske modstandere, som har talt for sociale, økonomiske og juridiske reformer af Zimbabwe. Mit spørgsmål er imidlertid: Hvordan kan vi i fællesskab udbrede disse idéer til resten af den tilbagestående, vestlige verden? Og hvornår laver diktaturstater deres “EU“?

“Det er jo lidt svært i disse tider, hvor Osama (bin Laden, red.) har mistet sin uhyre vigtige position i hjertet af Mellemøsten. Og desværre kilder Kina i disse tider de mange tæer i Bush-administrationen. Jeg kan selv godt lide at få kildet mine tæer – men også kun hvis det er af hvide gårdmænd!”

– Ja, nu hvor vi er ved talen omkring de hvide i Afrika, så er Uetisk Råd jo sådan set også en støtte af blandt andet nazismen, så vi kan faktisk ikke lide dig! Farvel og tak!

“Jamen… Dø! DØØØ!!!”

Herfra måtte Uetisk Råds udsending lade livet i den uetiske sags tjeneste! Det forkortede interview blev overdraget Uetisk Råd fra anden side, som vi af uetiske årsager ikke vil oplyse.

Som i så mange andre sager står Rådet splittet i spørgsmålet om konsekvenserne af Robert Mugabes ansvar for drabet på Rådets udsende reporter; en del af Rådets medlemmer (34 %) mener, at Mugabe bør hyldes for sin principfasthed og sin uetiske drabspolitik, mens en anden del af rådsmedlemmerne (45,2 %) ønsker Mugabe ekskluderet af Uetisk Råds Nationaliseringsråd. 20,5 % af rådsmedlemmerne går ind for et kompromis, hvor Mugabe forbliver i Nationaliseringsrådet, men fremover ikke vil få lov til at deltage i møderne i Komiteen til Nazismens Fremme. De resterende 0,3 % af rådets medlemmer ønsker af principielle, uetiske grunde ikke at udtale sig i interview-sagen, idet de er modstandere af samtale i enhver form. Ingen medlemmer af Uetisk Råd har udtalt ønske nedlæggelse af Mugabe-Fonden, der derfor vil fortsætte sit arbejde med at udbrede zimbabweanske ledelsesprincipper.

Aldersdiskriminerende sexisme – en selvfølge

I forbindelse med et personalearrangement i Odense har bilproducenten Peugeot foranlediget, at ældre, erfarne, kvindelige tjenere er blevet udskiftet med yngre studerende, der var villige til at optræde i “bar mave og bikinitop”. Værten, Odense Congress Center, der af den feministisk-homoseksuelle presse udråbes som “medskyldig”, forsøger at tale sig ud af sagen med henvisning til, at der kun var tale om en reklame-T-shirt.

Uetisk Råd kan kun opfordre til, at tanken om aldersdiskriminerende sexisme bliver langt mere udbredt i dansk erhvervsliv. Enhver kapitalist er i sin gode ret til at forlange grimme hængepatter udskiftet med unge, spændstige bryster, hvis han mener, at dette vil gavne hans profitmuligheder (eller hvis han bare har lyst). Hvor ville vi være henne, hvis gamle kvinder skulle tages alvorligt alene på grund af deres erfaring, dygtighed og kvalifikationer? Alle gode liberalister må altid kunne forlange ungpigebryster og -balder som et naturligt led i deres erhvervsdrift.

Klassedelt sundhed

rigdom_sundhedDet viser sig nu, at rige mennesker generelt har en længere levealder end fattige, ligesom de rige i almindelighed lever sundere end de fattige svin – og forskellen vokser. Uetisk Råd kan kun bakke op om denne udvikling hen imod et samfund, hvor menneskers muligheder indskrænkes på grund af deres klassetilhørsforhold (og race), men Rådet mener dog, at statsmagten bør gribe aktivt ind for at accelerere udviklingen yderligere.

Rådet ønsker således, at der i tilknytning til “skatte- og afgiftsstoppet” indføres et “livsstop” for mennesker, der er så usunde og fattige, at de ikke længere er brugbare i produktions- og eksportindustrierne. Naturligvis er det ikke i sig selv et mål at holde masserne ude af bundløs fattigdom – tværtom! – men hvis snylterne på samfundets bund ligefrem er til byrde for den rige elite, bør der straks gribes ind med bål, brand og bureaukrati. Gamle, udslidte og fattige idioter, der tages ud af arbejdsstyrken, vil gradvist kunne erstattes med ungt, friskt kød(!), der vil blive tilgængeligt som resultat af genindførelsen af stavnsbåndet og afskaffelsen af retten til abort. Regeringen opfordres også til ved samme lejlighed at påbegynde arbejdet med at indføre skattefradrag eller endog direkte tilskud til racerene og rige mennesker.

Mugabe-Fonden

Søndag d. 2. april, hvor Kræftens Bekæmpelse holdt landsindsamling, grundlagde Uetisk Råd en ny fond, Mugabe-Fonden, da vi mener, at uetiske mennesker også skal have lov til at støtte formål, som står deres hjerte nær. Derfor tænkte vi, at den kære Mugabe godt kunne bruge lidt støtte i disse svære tider, da han er udsat for såvel uden- som indenrigspolitisk pres!

Uetisk Råd kan allerede nu afsløre, at indsamlingen blev en ubetinget succes! Vi fik “omsat” for i alt 700 millioner cubanske pesos! (Vi skyndte os selvfølgelig at veksle til denne herlige møntfod! – Andre møntfødder som den kinesiske yuan samt den saudi-arabiske riyal er selvfølgelig også eftertragtelsesværdige.)

Happy slapping – en sød spøg

Happy slapping er et uomtvisteligt diskussionsemne, som vinder frem i den vestlige verden nu til dags, særligt i USA og England. Også herhjemme har der været interessante tilfælde af dette moderne fænomen. Da Uetisk Råd finder, at dette er et tegn på naturlig udvikling blandt unge, mener vi derfor, at diskussionen skal handle om bedre vilkår for happy-slapperne (samt -clankerne).

Børnene (dvs. “ofrene”) lærer, at de skal se sig over skuldrene, for ellers siger det *klaps*! På denne måde lærer børnene at forsvare sig i en globaliseret, hævngerrig og hadefuld verden. Og de, som “overfalder” andre – og optager episoderne med mobiltelefoner – gør det af godt hjerte; de vil uddanne de andre, som ikke lige ved nok om dette og hint. Desuden beviser dette desuden, at mobiltelefonen kan bruges til andet end at sende dødstrusler per sms.