Tag-arkiv: islam

Boomerang-pris indstiftet – Mogens Jensen første modtager

Mogens Jensen med en boomerang på hovedet.
Mogens Jensen. Originalfoto: Johannes Jansson.

Uetisk Råd støtter naturligvis forsøgene på at tjene penge i diktaturstaten Saudi-Arabien; lige siden Muhammedkrisen har Rådet gået ind for tanken om at sælge ud af værdier og Arla-ost for at få penge og islam i stedet.

Derfor er Rådet som udgangspunkt fjendtligt indstillet over for den ellers så uetiske Mogens Jensen (S), der har kritiseret “udenrigsminister” Kristian Jensen (V) på grund af det danske handelsfremstød i Arabien. Nu viser det sig imidlertid, at besøget blev planlagt, mens Mogens Jensen selv var handelsminister i Udenrigsministeriet. For at belønne denne herligt uetiske adfærd har Uetisk Råd dags dato indstiftet en ny Boomerang-pris, der tildeles Mogens Jensen. Vi håber på mange gentagelser i de kommende år.

(I første omgang havde Rådet egentlig tænkt sig at hædre politikeren ved at lave en boomerang med samme facon som Mogens Jensen, men denne idé blev opgivet, da det vurderedes, at boomerangen aldrig ville vende tilbage, endsige flyve i første omgang).

Forbyd frihedskamp og påbyd terrorisme!

Det Danmark, du kenderDet er for galt, at mennesker i Danmark støtter frihedskamp mod Islamisk Stat, mener Uetisk Råd, og derfor er Rådet også vældigt tilfreds med, at den kurdiske krigerske Joana Palani fortsat ikke må rejse ud af landet. Det glæder UR at se, hvordan danske myndigheder bidrager til at svække kampen mod Islamisk Stat, samtidig med at de samme myndigheder svigter i bekæmpelsen af den hjemlige kriminalitet og dermed baner vejen for indførelsen af endnu mere uetiske tilstande i Danmark. Den lange, grønne march mod det islamistiske anarki/diktatur marcheres bedst med offentlige støttemidler, mener Rådet.

Helt generelt mener Uetisk Råd og anklagemyndigheden, at det skal være påbudt at støtte umenneskelige regimer militært og med terrorisme, mens det omvendt skal være forbudt at kæmpe for frihed og retfærdighed. Rådet støtter derfor statsminister Vilhelm Buhl (S), der i 1942 opfordrede til at angive danske modstandsfolk til myndighederne, så de kunne blive skudt eller deporteret til tyske koncentrationslejre, alt imens danske frivillige med statens velsignelse sluttede sig til SS-enhedernes “ukrudtsbekæmpelse”/krigsforbrydelser på Østfronten. Derimod har Rådet kun foragt tilovers for retsopgøret mod de samme SS-frivillige og andre kollaboratører, der blev indledt i 1945 under statsminister Vilhelm Buhl (S). Rådet bifalder dog, at retsprocesserne udartede til den rene vilkårlighed, således at nogle blev dødsdømt for de samme forbrydelser, som i andre tilfælde kun medførte korte fængselsstraffe.

Afskaf julen

botticelli_jesu_foedsel_jul_forbudt

Uetisk Råd har kun ét juleønske: Julen skal nedlægges. Dette synspunkt har Rådet længe delt med Simpsons-figuren Mr. Burns, der angiveligt stjal julen fra 1981 til 1985, og nu har Rådet også fået opbakning fra andre trofaste støtter, i dette tilfælde Somalias minister for religiøse anliggender, der udtaler:

Julefejringer er derfor blevet forbudt i Somalia, der officielt indførte sharialov siden 2009; og det kan kun gå for langsomt med at lade Danmark efterligne det uetiske foregangsland på Afrikas Horn, mener Uetisk Råd, der vil tilbringe juledagene slutningen af december måned med at tygge khat og beundre Somalias samfundsstruktur og tygge khat og beundre Somalias samfundsstruktur og tygge khat.

En kvindelig selvmordsbomber er en sejr for ligestillingen

dansk_kvindesamfund

Menneskeheden er som en fugl. Den ene vinge er kvinderne, den anden er mændene.

Uetisk Råd, Dansk Kvindesamfund, Kvinfo og Manu Sareen udtrykker fælles begejstring over at erfare, at den person, der endte med at sprænge sig selv i luften under en af de franske politis antiterroraktioner, var kvinde.

Hasna Ait Boulahcen har dermed udkæmpet en fantastisk kamp for kvinders ligestilling inden for en vigtig vækstindustri som islamisk terrorisme – sprængfyldt af energi har hun slået et afgørende slag imod patriarkatet (og for kalifatet), idet »bomben detonerede med en sådan kraft, at hendes hoved og rygrad fløj ud af vinduet« (if. Berlingske).

Islam er ikke vores fjende

canadas_flagEn række venstreorienterede personer, herunder “Lars Løkke Rasmussen” (Venstre) og Zenia Stampe (Radikale Venstre), har gjort et stort nummer ud af at understrege, at terrorangrebene i Paris ikke betyder, at Vesten er i krig mod islam. Således udtalte statsministeren ved mindehøjtideligheden* for de dræbte, at terroristerne “prøver at skabe en ond og falsk skillelinje mellem Vesten og islam”.

Uetisk Råd støtter fuldkommen denne særprægede omskrivning af virkeligheden, eftersom Rådet er i stand til at læse imellem linjerne. Statsministerens og Stampes mening er i virkeligheden, at den sande fjende er Canada, der nægter at anerkende Danmarks suverænitet over den livsvigtige Hans Ø, der ligger imellem Nordgrønland og Canada. Lille-Lars’ og Zenia S.’s budskab er derfor reelt et kald til global jihad mod det canadiske imperium.

Rådets efterretningskilder indikerer, at militæroperationen mod Canada vil finde sted under kodenavnet Blame Canada, og at den vil blive udkæmpet med de stærkeste våben, som Europa råder over, nemlig frihed, tolerance og strategiske atommissiler.

* Uetisk Råd var i øvrigt begejstret over at erfare, at de velintegrerede islamistiske kalifattilhængere fra Outlandish optrådte ved mindehøjtideligheden for den islamiske terrors ofre. Rådet ser derfor frem til, at nynazistiske bands som Zillertaler Türkenjäger snart kommer til at optræde ved holocausthøjtideligheder og lignende.

Effektive mord

Kunstneren Jacob Holdt
Kunstneren Jacob Holdt

Endnu en gang har Islamisk Stat vist sig som sande uetiske foregangsmænd, idet de glade jihadister i IS nu har fået den gode idé at kombinere to af deres kerneaktiviteter: destruktion af kulturarv og barbariske henrettelser; kombinationen foregår i al enkelhed ved, at man binder folk fast til søjler på de bygninger, der skal ødelægges, hvorefter man sprænger både menneskene og bygningerne i luften på én gang.

Management- og procesoptimeringskonsulenter fra Moderniseringsstyrelsen, Uetisk Råd og Region Syddanmark roser det tids- og ressourcebesparende initiativ, der snarest muligt vil blive belønnet med rigelige midler fra den danske udviklingsbistand med henblik på eksport til hele verden.

En kunstkomité under Uetisk Råd mener desuden, at Islamisk Stats mord vha. bl.a. korsfæstelse, sprængning, levende afbrænding og overkørsel med kampvogne i sig selv er udtryk for en sådan kulturel kreativitet, at Islamisk Stat også bør understøttes af Statens Kunstfond. Yderligere kommentarer kan fås ved henvendelse til komitéens formand, Jacob Holdt.

Straf ofre og beløn gerningsmænd

Den sympatiske radikale politiker, historiker og forlægger m.m. Sven Skovmand har udtalt, at det franske satireblad Charlie Hebdo selv var ude om det massemord, som to muslimske terrorister begik på redaktionen som følge af bladets latterliggørelse af Muhammed. Desuden foreslår Skovmand, at arrangørerne af karikaturdebatten på Krudttønden skal anklages for uagtsomt manddrab, fordi de burde have vist, at deres arrangement ville blive et mål for muslimsk terror.

Uetisk Råd bifalder helhjertet Skovmands idé om at gøre gerningsmænd til ofre, mens gerningsmændenes oprindelige ofre omvendt gøres til gerningsmænd og straffes derefter. Rådet kan henvise til både historiske og nutidige eksempler på denne helt igennem rimelige og velbegrundede fremgangsmåde:

  • Den agtværdige bevægelse Fattigdomspartiet ønsker en omstrukturering af NATO, således at et angreb på et medlemsland automatisk medfører, at alle andre medlemslande også angriber det pågældende land.
  • Nazityskland opkrævede betaling fra de tyskbesatte lande for at dække de omkostninger, som besættelsen havde påført Nazityskland.
  • Muslimske kvinder, der bliver voldtaget, kan stenes til døde for utroskab (idet de dog i nogle tilfælde kan nøjes med at gifte sig med “voldtægtsmanden”).

Uetisk Råd foreslår desuden, at det tyske Forbundsværn (i uetiske kredse stadig kaldet Værnemagten) skal begynde at sende regninger til de overlevende efterkommere af de millioner af jøder, som Nazityskland myrdede under Holocaust. Det kan ikke passe, at almindelige sagesløse skatteydere skal dække omkostningerne ved det slid, som de pågældende jøder har påført Det Tredje Riges krigsmateriel, jernbanevogne og koncentrationslejre ved at blive skudt eller gasset og brændt af SS og Værnemagten.

Alle er ofre, for det er synd for alle

Den afghanske instruktør Manyar Parwani, der skal til at lave en usmagelig og derfor seværdig film om den palæstinensisk-københavnske terrorist Omar El-Hussein (1992–2015), omtaler sin hovedperson som ét af tre ofre for terrorhandlingerne i København. De to andre ofre er dem, han selv skød ned, inden han desuden skød mod politiet og derfor selv blev skudt.

Uetisk Råd støtter denne fremstilling af terroristiske mordere som ofre for samfundets luner, og Rådet kan nu afsløre en liste over andre kommende storfilm fra Parwanis hånd:

  • Hitler – Anden Verdenskrigs glemte offer
  • Satan: Det var Gud, der begyndte
  • David Trads. Et portræt

Netto og Islamisk Stat

netto_is_lastbilEn lastbil fra discountkæden Netto er dukket op midt i en sejrsparade hos den bestialske islamiske terrororganisation Islamisk Stat (IS). Netto hævder, at man ikke kender noget til sagen, men Uetisk Råd ved som sædvanlig bedre, eftersom Rådet allerede i 2011 forudså Dansk Supermarkeds rolle i islamiseringen af planeten.

Inden længe bør andre kriminelle organisationer også modtage forsyninger fra kæden med den irriterende foxterrier i logoet. Man kunne eksempelvis forestille sig, at IS’ venner i den nazistiske folkemorderorganisation SS kunne have god brug for et læs spotvarer, eftersom SS har haft en række mindre, logistiske problemer siden foråret 1945.

Uetisk Råd opfordrer samtidig til, at IS og SS fusionerer, gerne under navnet ISS.

Folkemords-uheldet

Statsledertræf i en klassisk tyrkisk bøssebar.
Erdogan i selskab med to ukendte dværg-lignende personer, formentlig hans elskere.

Tyrkiet vil ikke have, at man omtaler Tyrkiets folkemord på armenierne i 1915 som et folkemord. Hvis man gør det, bliver diktator Erdogan sur. Uetisk Råd støtter i forvejen Erdogan, som Rådet beundrer af tre grunde: hans diktatorambitioner, hans islamisme og hans lille, fedtede overskæg. Også i sagen om “folkemordet” er Rådet helt på linje med Erdogan, der hævder, at der var tale om en ubetydelig administrativ fejl, da mere end en million armeniere blev sendt på dødsmarch ud i den syriske ørken, og at de i øvrigt selv var ude om det.

Uetisk Råd synes, at kritikken af smukke Erdogan er noget pjat; enhver offentlig forvaltning kan jo komme til at begå fejl. “Folkemordet” på armenierne må derfor betragtes som et mindre uheld på niveau med Brixtofte-sagen, Rejsekortet og Holocaust. Skidt pyt. Bedre held næste gang.