Tag-arkiv: islam

Roskilde-biskop: Vi må ikke dæmonisere Satan

Foto: Martin Munch/Roskilde Stift
Foto: Martin Munch/Roskilde Stift

Biskoppen i Roskilde, Peter Fischer-Møller, har længe været Uetisk Råds betroede medarbejder og agent på det folkekirkelige område. På ægte journalistisk vis har Rådet nu ladet en anden af sine medarbejdere interviewe biskoppen for at høre mere om hans syn på dæmonisering.

Peter Fischer-Møller, er det rigtigt, at du advarer imod dæmonisering, sådan som du lige har fortalt mig?

»Det er helt rigtigt, ja. Vi skal passe meget på, at vi ikke dæmoniserer, for hvis vi dæmoniserer folk, gør vi dem til dæmoner, og det er jo ikke så godt.«

Har du nogen særlige grupper eller enkeltpersoner i tankerne?

»Ja, for eksempel burde vi nok tale pænere om Satan. Jeg mener: Bare fordi han er Satan, er det jo ikke ensbetydende med, at han er Djævelen selv.«

Jo, det er det jo faktisk!

»Nå ja, det kan man sige, tihi. Men vi skal i hvert fald passe rigtig meget på, ja vi skal. Jeg er selvfølgelig ikke selv satanist, men det betyder jo ikke, at vi skal gå i den anden grøft og uden videre skal forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen!«

Men det er jo ellers præcis det, folkekirken gør i sin trosbekendelse?!

»Ja … ja, jo, det kan du selvfølgelig have ret i, når du absolut vil stille det op på den måde. Men det gælder på mange andre områder. Vi kunne for eksempel nævne de rabiate imamer. Altså, bare fordi de siger, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder, er det jo ikke ensbetydende med, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder! Her er det vigtigt, at vi ikke skærer alle over en kam. Jeg skal jo ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt de vil indføre et kalifat, bare fordi de selv siger, at de vil indføre et kalifat. Vel?«

Det må du vist uddybe lidt.

»Jamen, hvis vi nu sørger for at udstille de radikale imamer i fuld offentlighed, så vil vi svække dem. Man skal også passe lidt på med at sammenligne med nazismen, men man kan jo sige, at det var det samme, der skete med Hitler: Da han først fik rigtig meget opmærksomhed, gik hele hans bevægelse jo lidt i sig selv igen.«

Nej.

»Nejnej, men du forstår jo, hvad jeg mener, ikke?«

Det ved j…

»Du har vist ikke været konfirmand hos mig, hva’? *Fnis*. Nej, jeg mener bare, at hvis vi nu sørger for at gå i dialog med islam, så undgår vi at fordømme det. Hvor ville vi være henne, hvis vi skulle gå rundt og mene, at folk, der mener noget andet end os, mener noget andet end os? Bare fordi man er kristen og tror på den treenige Gud, betyder det jo ikke, at man ikke kan anerkende, at muslimerne også kan have ret, når islam fordømmer tanken om den treenige Gud. Hvis det var sådan, skulle folkekirken jo tage afstand fra islam, og hvor ville vi så være henne?«

Men i en af folkekirkens trosbekendelser (Den Augsburgske Bekendelse, UR) fordømmes islam jo netop af denne grund!

»Nej, det kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har læst noget om. Det må du have misforstået. Haha! Men jeg mener bare helt grundlæggende, at man ikke skal være så overfladisk. Folk er ikke altid, hvad de giver sig ud for. Det er jo lidt ligesom med mig selv: I nogle belysninger ligner jeg lidt en abe, men det betyder jo ikke, at jeg er det, vel? Hihihihi.«

(Her mistede UR forbindelsen til den udsendte medarbejder, idet Peter Fischer-Møller greb ham og kravlede op på taget af Roskilde Domkirke. Et udvalg under Roskilde Stift overvejer lige nu, om UR-medarbejderen skal betale entré for sit ophold på kirketaget, ligesom folk betaler 60 kr. for at komme ind i kirken).

Formodet terrorangreb i Belgien allerede opklaret

Overbelastet stikdåse
Foto: Leon.obermayr (CC BY-SA 3.0)

Analytikere fra Uetisk Råd har på få minutter opklaret det formodede terrorangreb, der her til morgen fandt sted i en lufthavn og på en metrostation i Bruxelles. De eneste oplysninger, Rådet behøvede for at opklare sagen, var disse:

  1. Der fandt en eksplosion sted næsten samtidigt to forskellige steder i Bruxelles, og mange er blevet dræbt.
  2. Der blev hørt høje arabiske råb i forbindelse med eksplosionerne.

Konklusionen er derfor helt oplagt og stensikker:

Der var ikke tale om islamisk terror, men om en fejl i de elektriske installationer. De påståede arabiske råb var resultatet af et akustisk fatamorgana.

Selv tak.

På den syriske borgerkrigs femårsdag

Foto: Nilfanion
Foto: Nilfanion

I dag er det krigens fødselsdag,
hurra, hurra, hurra!
Den sikkert ingen ende får,
de kæmper også næste år,
med dejlig chokolade med kager til.

Den bredte sig til Iraks land,
hurra, hurra, hurra!
Og alle bombed’ mer’ og mer’,
og Putin satte ind sin hær
med dejlig chokolade med kager til.

Så blev Obama rent til grin,
hurra, hurra, hurra!
Han prædiked’ fred og harmoni
mens bombedroner gik i krig
med dejlig chokolade med kager til.

Det rakte bare ikke helt,
hurra, hurra, hurra!
»Assad må væk!«, men han blev ved,
og folket flygted’, de var ked’
af dejlig’ tøndebomber med kager til.

Oppositionen den er svag,
hurra, hurra, hurra!
Hvem der er hvem, dét ingen véd,
de slås indbyrdes, så en fred
det får de ikke, men endnu et folkemord.

Fra Iran og Arabien –
Allah, Allah, Allah –
det strømmed’ ind med mat’riel,
så endnu fler’ ku’ slås ihjel
med dejlig chokolade og kager til.

Nu er det alles kamp mod alt,
hurra, hurra, hurra!
IS, Tyrkiet, USA,
Iran, Assad og Hizbollah,
al-Nusra, kurder’, Saudi og så mange fler’.

Til slut vi råber højt i kor:
hurra, hurra, hurra!
Gid krigen længe vare må,
og fredsprocessen gå i stå
med dejlig chokolade og kager til!

Glædelig kvindekampdag

kvindetegn_feminisme_nazisme_kvindernes_internationale_kampdag
Det kendte tegn for “Woman power”, designet af feministen Eva Braun på Kvindernes Internationale Kampdag i 1945.

Kvinder og kvindagtige personer i hele verden ønskes tillykke med deres internationale kampdag, som Uetisk Råd støtter 100 %. Rådet betragter feminismen som et socialt eksperiment i fuld skala, der med held har dokumenteret rigtigheden af den årtusindgamle hypotese om, at kvinder er mentalt ustabile pga. hormonelle udsving.

Et godt eksempel herpå er “komikeren” Sanne Søndergaard, der har gjort det til en levevej at have konforme synspunkter om ligegyldige ting, som hun udbreder på Facebook og andre intellektuelle medier. På mange måder en inkarnation af selve feminismens ånd: en stor ballon, der taber varm luft under afgivelse af enten høje hvin eller pruttelyde, inden den slapt falder sammen.

Hovedreglen i moderne feminisme og andre smukke former for underbegavet identitetspolitik er, at køn ikke betyder noget som helst, hvilket er grunden til, at vi hele tiden skal tale om det og iscenesætte det, som om det betyder alt. Løsningen må være den svenske model, hvor man tilsviner både mænd og kvinder og alle øvrige varianter og mellempositioner ved at omtale dem som “hen”; hvis alle er utilfredse, og ingen har fået deres vilje, har konsensusdemokratiet vundet endnu en sejr.

Den professionelle kropsvæskebeskriver Olga Ravn i færd med at oplæse manualen til kussomaten under et arrangement i KVINFO (Knus Vesten! Islamisér, Nedgør og Feminisér Overalt). Foto: Martin88berger
Den professionelle kropsvæskebeskriver Olga Ravn i færd med at stave sig igennem manualen til kussomaten under et arrangement i KVINFO (forkortelsen betyder Knus Vesten! Islamisér, Nedgør og Feminisér Overalt). Foto: Martin88berger (CC BY-SA 3.0)

I den forbindelse skal der lyde en særlig tak til KVINFO, der endda har opfundet en særlig feministisk videnskabsgren: feminologi (jf. astrologi, frenologi, natlogi, numerologi). KVINFO skal lovprises, fordi de ikke bare svigter i kampen for ikke-vestlige kvinders rettigheder, men også spilder skattemidler på livsvigtige projekter som “Kussomaten”. Der er desværre ikke tale om en maskine, som kan erstatte det kvindelige kønsorgan, men derimod om en automat, der har frembragt tusinder af elendige billeder af ligegyldige kvinders kedsommelige underliv. Onde tunger og andre organer ville måske indvende, at den amerikanske pornoindustri har udført et langt mere omfattende dokumentationsarbejde på dette felt og med langt mere tilfredsstillende resultater, men Uetisk Råd og alle feministiske organisationer skriger i bl.a. munden på hinanden, at det er forkert. Privat initiativ og feminisme udelukker nemlig hinanden, eftersom feminismen er identisk med socialismen, sådan som alle de attraktive lilla ble-typer fra 1970’erne længe har belært os om. Læseren husker sikkert slagordet “Kvindekamp er klassekamp” og andre paroler, der er faktuelt forkerte og derfor politisk korrekte.

Tanken lever stadig i bedste velgående, sådan som det for nylig blev illustreret af forslaget om, at staten skal betale for kvinders hygiejneprodukter. Argumentet – der lyder som noget, UR kunne have fundet på – er, at ikke alle er kvinder; derfor er det ikke rimeligt, at kun kvinder skal betale for deres hygiejneartikler. Den logiske følge bliver derfor, at alle ting, der ikke er fælles for alle, skal betales af alle; men da ting, der er fælles for alle, også skal betales af alle, må fællesskabet kort sagt betale for alt og må derfor også eje alt. Karl Marx ville klappe i sine hænder, men da han er død, er det nu kun Uetisk Råd, Dansk Kvindesamfund o.l., der klapper løs.

En korrekt tildækket og dermed frigjort kvinde. Bare hun ikke stiger ind i bilen! (som hun ikke må føre, hvilket passer fint til, at kvinder ikke kan finde ud af dette).
En korrekt tildækket og dermed frigjort kvinde (formentlig). Bare hun ikke stiger ind i bilen! (som hun ikke må føre, hvilket passer fint til, at kvinder ikke kan finde ud af dette). Foto: Rais58

Det bedste ved den danske og vestlige udgave af feminismen er selvsagt, at den med fuld kraft udbreder den racistiske og sexistiske forestilling, at f.eks. kvinder i mellemøstlige ghettoer ikke bør have de samme rettigheder som andre kvinder, da dette ville være en krænkelse af deres (mænds) kultur. Den politisk korrekte vej til at skabe samme rettigheder for alle kvinder er derfor ikke at nedbryde islams magt i Mellemøsten, men at islamisere Vesten også. UR kunne ikke have sagt det bedre; men det behøvede vi jo heller ikke.

Uetisk Råd etablerer shariadomstol – Zenia Stampe ikke med

zenia_stampe_jihadUetisk Råd er rystet i sin amoralske grundvold, efter at TV2 har afsløret de sharia-forhold i danske moskéer, som har været offentligt kendt og omtalt i interviews, bøger og artikler i mange år. Moskéer forkynder islam – den vanvittige afsløring bør have taget alle med bukserne nede eller burkaen oppe.

Formanden for Grimhøjmoskéen forsøger at tale udenom med den dumme begrundelse, at det er faktuelt sandt, hvad der siges:

Vores imam er nødt til at svare, hvad han har læst i bøgerne om sharia, når TV 2s spion spørger ham om sharia. Vi kan ikke snyde og sige nogle forkerte ting om vores religion.

Det, som Uetisk Råd er allermest rystet over, er imidlertid ikke bare den revolutionerende afsløring af det, alle vidste i forvejen. Nej, Rådet er slået til tælling over den totale slaphed og betonhumanistiske rundkredspædagogik, der præger de islamiske parallelsamfunds ‘retssystem’. Et godt eksempel på den horrible tilstand er jødehaderen Abu Bilal, der underviser i shariaens regler om stening af utro:

Hvis en gift eller skilt kvinde begår utugt, og hun ikke er jomfru og begår hor, så skal hun stenes til døden.

Uetisk Råd har aldrig nogensinde hørt om en så slatten holdning. Tænk at jomfruer kun straffes med piskeslag, mens gifte eller skilte skal stenes ihjel. Hvorfor skal jomfruerne ikke nyde godt af shariaens fulde potentiale? Har man hørt mage til karakterløshed? Og det bliver værre endnu, når det forlyder fra de kommunalt understøttede imamer, at folk, der forlader islam, skal myrdes. Et måbende Uetisk Råd står tilbage med ét spørgsmål efter at have hørt om denne fuldkomne mangel på rygrad og konsekvens: Hvor kommer tortur ind i billedet?

Netop som man troede, at det ikke kunne blive værre, kommer Kasem Ahmad på banen med opfordringer om, at ægtefæller gensidigt skal voldtage hinanden, og at utro kvinder skal stenes ihjel af hensyn til at sikre fred og ro i familien:

»Er det ikke vigtigt, at vi har et godt forhold i familien? Hvad er alternativet? Jeg kan ikke se, at det er uden for lovens rammer. Han siger, at det står i islam. Jeg kan ikke se, at der er noget galt i det.«

For Kasem Ahmad er stening en del af sharia, der er den islamiske betegnelse for guds lov. Og hvis han tager afstand fra sharia, mener han ikke længere, han er muslim.

Øøøøødddd, mener Uetisk Råd. Man skal da ikke myrde for at sikre fred og ro i familien – mordet skal da være et mål i sig selv! Hvornår hører denne jammerlige udvanding af principperne op?

Det er på tide, at Danmarks muslimer får reel vejledning, der ikke er sovset ind i Grimhøjs ynkelige eftergivenhed, og Uetisk Råd har derfor besluttet at oprette sin egen shariadomstol, der vil fælde sine domme med en helt anderledes konsekvent holdning end den hippie-agtige nusse-på-kinden-politik, der åbenbart dominerer i de islamiske teselskaber.

Et medlem af Rådet havde foreslået, at Zenia Stampe skulle være retspræsident for den nye domstol, men det siger sig selv, at hun – trods sin uhyre uetiske kompetence – naturligvis er diskvalificeret alene af den indlysende grund, at hun er kvinde.

Waffen-SS – et forbillede for integration

Stormuftien af Jerusalem, Amin al-Husseini, inspicerer bosniske frivillige i Waffen-SS, Schlesien, november 1943. Originalfoto: Bundesarchiv.
Stormuftien af Jerusalem, Amin al-Husseini, inspicerer bosniske frivillige i Waffen-SS, Schlesien, november 1943. Originalfoto: Bundesarchiv

Mangfoldighed og inklusion skal også finde vej til det danske militær, mener Uetisk Råd, der længe har været en beundrer af integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs politik. Rådet har nu i samarbejde med en række fremtrædende multietnikere og mangfoldighedskulturalister fået den idé, at forsvaret på dette område kan og bør lade sig inspirere af en stærkt multietnisk militærstyrke, nemlig Waffen-SS.

Den smukke organisation kan beskrives som et multikulturelt integrationsprojekt i Københavns Kommunes ånd, og den spillede en fremtrædende rolle i Tysklands forsøg på at skabe kulturel dynamik i Østeuropa, ikke mindst ved at aktivere den jødiske befolkning og bryde deres negative ghettomønstre med hjælp fra muslimske frivillige.

Uetisk Råd ville gerne have indhentet støtteerklæringer fra f.eks. Basil Hassan, men han lader til at være godt optaget af militære aktiviteter i Mellemøsten.

Forslag til ny amerikansk højesteretsdommer

Dommerne Antonin Scalia (venstre) og Ulla Ingerslev (højre). Originalfotos: Stephen Masker og BananWiki
Dommerne Antonin Scalia (venstre) og Ulla Ingerslev (højre). Originalfotos: Stephen Masker og BananWiki

Da et af medlemmerne af USA’s højesteret, Antonin Scalia, er død, skal der udnævnes en ny dommer; og de amerikanske partier er straks begyndt at slås om, hvem der skal afgøre udnævnelsen. Uetisk Råd og Domstolsstyrelsen har sammensat en liste over egnede uetiske kandidater:

Betalingsfrihed er ytringsfrihed

Originalfoto: Brvk/Brian von Konsky
Originalfoto: Brvk/Brian von Konsky

Med beundring har Uetisk Råd fulgt Islamisk Trossamfunds forsøg på at (af)presse folk, der har udtalt objektive sandheder om trossamfundet, til at indgå “forlig”, der indebærer betaling af erstatninger på 10.000 kr.

Imidlertid har Uetisk Råd ved samme lejlighed erfaret, at det i dette ynkelige land ikke er muligt at gennemtvinge f.eks. betaling udelukkende ved hjælp af 50-ører, selvom de ellers er gyldigt betalingsmiddel. Møntlovens § 4 siger nemlig:

Stk. 3. Ingen har pligt til i een betaling at modtage mere end femogtyve mønter af hver enhed.

Uetisk Råd finder, at dette er en helt utilstedelig krænkelse af betalingsfriheden og dermed ytringsfriheden. Det bør være alles ret at chikanere andre ved at betale dem med vognlæs af mønter. Rådet foreslår/befaler derfor følgende nye formulering af lovbestemmelsen:

Stk. 3. Enhver har pligt til i een betaling at modtage mere end femogtyve mønter af hver enhed.

Halalsvin rundt om hjørnet?

Originalfoto: George Chriss
Originalfoto: George Chriss

Harboes Bryggeri har erhvervet sig et halalcertifikat, der bekræfter, at bryggeriet leverer malt, der er fremstillet efter islams spiseregler.

Uetisk Råd hylder idéen og opfordrer de få dele af dansk fødevareindustri, der endnu ikke har gjort det samme, til at tage sig sammen og følge i Arlas og profetens fodspor.

Særligt i forbindelse med slagtning af svin burde det være en selvfølge, at den kritiske forbruger trygt kan stole på halalprincipperne.

Saml ind til bedre (dvs. værre) formål

Danmarks Indsamling. Nordkoreas IndsamlingI dag har DR 1 erstattet sine livsvigtige genudsendelser af engelske krimiserier med den såkaldte Danmarks Indsamling, hvor licensfascisterne, nødhjælpsindustrien og tv-seerne sammen forsøger at bilde hinanden ind, at de bliver bedre mennesker af at sende penge til steder som Zambia, Cambodja og Hanstholm.

Uetisk Råd mener som udgangspunkt, at det er godt for folk at skabe opblæste vrangforestillinger om deres egen betydning, men Rådet mener dog, at man burde finde nogle værdigere modtagere af de indsamlede midler. Eksempelvis kunne man støtte de dygtige/destruktive regimer i Nordkorea og Zimbabwe. Folkekirkens Nødhjælps kampagne Giv en ged burde ligeledes erstattes af initiativer som Giv en klyngebombe eller Giv en Toyota-pickup mere til Islamisk Stat. Endelig kunne man selvfølgelig bruge sloganet Giv en hånd til kalifatet, idet jihadisterne sikkert vil være behjælpelige med at hugge den af først.

Idéerne er hermed givet videre til fri afbenyttelse (mod gebyr).