Biskoppen i Roskilde, Peter Fischer-Møller, har længe været Uetisk Råds betroede medarbejder og agent på det folkekirkelige område. På ægte journalistisk vis har Rådet nu ladet en anden af sine medarbejdere interviewe biskoppen for at høre mere om hans syn på dæmonisering.

Peter Fischer-Møller, er det rigtigt, at du advarer imod dæmonisering, sådan som du lige har fortalt mig?

»Det er helt rigtigt, ja. Vi skal passe meget på, at vi ikke dæmoniserer, for hvis vi dæmoniserer folk, gør vi dem til dæmoner, og det er jo ikke så godt.«

Har du nogen særlige grupper eller enkeltpersoner i tankerne?

»Ja, for eksempel burde vi nok tale pænere om Satan. Jeg mener: Bare fordi han er Satan, er det jo ikke ensbetydende med, at han er Djævelen selv.«

Jo, det er det jo faktisk!

»Nå ja, det kan man sige, tihi. Men vi skal i hvert fald passe rigtig meget på, ja vi skal. Jeg er selvfølgelig ikke selv satanist, men det betyder jo ikke, at vi skal gå i den anden grøft og uden videre skal forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen!«

Men det er jo ellers præcis det, folkekirken gør i sin trosbekendelse?!

»Ja … ja, jo, det kan du selvfølgelig have ret i, når du absolut vil stille det op på den måde. Men det gælder på mange andre områder. Vi kunne for eksempel nævne de rabiate imamer. Altså, bare fordi de siger, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder, er det jo ikke ensbetydende med, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder! Her er det vigtigt, at vi ikke skærer alle over en kam. Jeg skal jo ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt de vil indføre et kalifat, bare fordi de selv siger, at de vil indføre et kalifat. Vel?«

Det må du vist uddybe lidt.

»Jamen, hvis vi nu sørger for at udstille de radikale imamer i fuld offentlighed, så vil vi svække dem. Man skal også passe lidt på med at sammenligne med nazismen, men man kan jo sige, at det var det samme, der skete med Hitler: Da han først fik rigtig meget opmærksomhed, gik hele hans bevægelse jo lidt i sig selv igen.«

Nej.

»Nejnej, men du forstår jo, hvad jeg mener, ikke?«

Det ved j…

»Du har vist ikke været konfirmand hos mig, hva’? *Fnis*. Nej, jeg mener bare, at hvis vi nu sørger for at gå i dialog med islam, så undgår vi at fordømme det. Hvor ville vi være henne, hvis vi skulle gå rundt og mene, at folk, der mener noget andet end os, mener noget andet end os? Bare fordi man er kristen og tror på den treenige Gud, betyder det jo ikke, at man ikke kan anerkende, at muslimerne også kan have ret, når islam fordømmer tanken om den treenige Gud. Hvis det var sådan, skulle folkekirken jo tage afstand fra islam, og hvor ville vi så være henne?«

Men i en af folkekirkens trosbekendelser (Den Augsburgske Bekendelse, UR) fordømmes islam jo netop af denne grund!

»Nej, det kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har læst noget om. Det må du have misforstået. Haha! Men jeg mener bare helt grundlæggende, at man ikke skal være så overfladisk. Folk er ikke altid, hvad de giver sig ud for. Det er jo lidt ligesom med mig selv: I nogle belysninger ligner jeg lidt en abe, men det betyder jo ikke, at jeg er det, vel? Hihihihi.«

(Her mistede UR forbindelsen til den udsendte medarbejder, idet Peter Fischer-Møller greb ham og kravlede op på taget af Roskilde Domkirke. Et udvalg under Roskilde Stift overvejer lige nu, om UR-medarbejderen skal betale entré for sit ophold på kirketaget, ligesom folk betaler 60 kr. for at komme ind i kirken).