I den kolde, fugtige baggårdsmoské, hvor Uetisk Råds redaktion holder til, var der naturligvis ingen ende på glæden over at se, at Danmark skulle markedsføres som turistland ved at fremstille vore kvinder som løsagtige skøger. Rådet var derfor tilsvarende nedtrykt over at modtage meddelelsen om, at organisationen med det uetisk-anglicistiske navn Visitdenmark ikke længere skal ledes af sin dygtige administrerende direktør, Dorte Kiilerich. Kiilerich har ellers energisk forsvaret den uetiske tese om, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale; hvis valget stod imellem enten at fremstille Danmark som et land befolket af utugtige horkvinder eller slet ikke at omtale Danmark, var den første mulighed at foretrække. Uetisk Råd var og er helt enig i denne uhyrlige påstand, og Rådet er derfor glad over at kunne præsentere Visitdenmark for tre nye, spændende forslag til, hvordan vores land mere effektivt kan markedsføres i udlandet:
- Nas på nazisternes koncentrationslejre! – Ganske vist lå disse lejre mestendels i Tyskland og det nuværende Polen, men der er ikke noget i vejen for, at Danmark også kan tilbyde alverdens turister at komme på “ferieture” i sådanne lejre, hvor de kan blive frigjort gennem arbejde. Hop på en kreaturvogn og nyd den danske gæstfrihed!
- Fortæl vidt og bredt om, hvordan Nørrebro og andre bydele regelmæssigt står i flammer pga. bandekriminalitet og masseindvandring! – Man kan levende forestille sig, hvordan alverdens kriminelle og på anden måde mindreværdige mennesker vil strømme til vores turistparadis for at mænge sig med deres jævnbyrdige på Nørrebro, på samme måde som de dejligt uetiske hashvrag og andre asocialt-kriminelle udskud sværmer om Christiania, som var de fluer om en stor, uetisk lort.
- Brug Helge Sander i markedsføringen af Danmark! Nu!
Uetisk Råd ser frem til et godt samarbejde med Visitdenmark (tidl. (dvs. før afviklingen af det danske sprog) også kendt som Danmarks Turistråd), og UR vil derfor insistere på fluks at modtage procenter af den profit, der måtte flyde ind i den amoralske turistorganisations kasser! Profitér, profitér, UR skal tjene mer’ og mer’!

Uetisk Råd har fundet en særlig fuglerace, som er de andre overlegen. Fuglen, der kaldes den rødvingede solsort*, udviser en agtværdig fascistisk attitude med dens sorte farve med gule og røde striber på vingerne, som derved minder om det tyske flag, og man kan med rette betragte dette flag som repræsenterende nazismen, idet Uetisk Råd ikke betragter det nutidige, ikke-nazistiske Tyskland som ægte eller i det hele taget eksisterende.
I Indien kan man besøge en yderst fortræffelig restaurant ved navn Hitlers Cross, og selvom Uetisk Råds udsendte medarbejder rent faktisk ikke har besøgt restauranten, da denne (den udsendte) ikke vil røre mad, som andre racer har fremstillet (den udsendte har slet ikke været i Indien), kan Uetisk Råd kun anbefale denne restaurant grundet navnet og det faktum, at spisestedet er prydet af diverse Fører-symboler og -billeder:
Det er netop kommet Rådet for øre, at Storbritanniens Prins Harry har gjort sig nobelt bemærket ved at befamle en blond (og dermed bedre) kvindes bryster (eller i hvert fald det højre bryst).