Tag-arkiv: racebiologi

Pendlere – en mindreværdig minoritet

Foto: Lucasbfr (CC BY-SA 3.0)

Den etniske minoritet pendlerne er i uetisk optik ilde set, eftersom de er det tydelige eksempel på vort lands fremgang/tilbagegang! Da Uetisk Råd som tidligere beskrevet vil have Stavnsbåndet genindført, er det helt utænkeligt, at folk skal kunne pendle frem og tilbage fra sogn til sogn for at arbejde! Nej, mener Uetisk Råd! Folk skal arbejde på den herregård, hvorved man bor! Ud i marken og pløj (og få pisk!).

Racediskrimination – en vederstyggelighed!

På en rådsforsamling har Uetisk Råd netop behandlet spørgsmålet om racediskrimination, altså forskelsbehandling af mennesker på grund af deres racemæssige tilhørsforhold, eksempelvis dårligere behandling af negre end af hvide mennesker.

Rådet udtaler på denne baggrund sin skarpeste fordømmelse af enhver form for racediskrimination og racisme i det hele taget; negrene kan jo ikke selv gøre for, at de er sorte!

Et mindretal (37,2 %) af Rådets medlemmerne udtaler dog, at dette faktum netop i sig selv er en god uetisk grund til at udøve forskelsbehandling på alle niveauer i samfundet.

Klassedelt sundhed

rigdom_sundhedDet viser sig nu, at rige mennesker generelt har en længere levealder end fattige, ligesom de rige i almindelighed lever sundere end de fattige svin – og forskellen vokser. Uetisk Råd kan kun bakke op om denne udvikling hen imod et samfund, hvor menneskers muligheder indskrænkes på grund af deres klassetilhørsforhold (og race), men Rådet mener dog, at statsmagten bør gribe aktivt ind for at accelerere udviklingen yderligere.

Rådet ønsker således, at der i tilknytning til “skatte- og afgiftsstoppet” indføres et “livsstop” for mennesker, der er så usunde og fattige, at de ikke længere er brugbare i produktions- og eksportindustrierne. Naturligvis er det ikke i sig selv et mål at holde masserne ude af bundløs fattigdom – tværtom! – men hvis snylterne på samfundets bund ligefrem er til byrde for den rige elite, bør der straks gribes ind med bål, brand og bureaukrati. Gamle, udslidte og fattige idioter, der tages ud af arbejdsstyrken, vil gradvist kunne erstattes med ungt, friskt kød(!), der vil blive tilgængeligt som resultat af genindførelsen af stavnsbåndet og afskaffelsen af retten til abort. Regeringen opfordres også til ved samme lejlighed at påbegynde arbejdet med at indføre skattefradrag eller endog direkte tilskud til racerene og rige mennesker.

Sæddonation

Uetisk Råd er for en gangs skyld enig med Det Etiske Råd (!)

Det Etiske Råd har i denne tid blandet sig i sagen om sæddonorers anonymitet, og de finder, at denne skal ophæves, således at “kunden” kan vide, hvilket faderskab drengen/pigen må have. Uetisk Råd billiger dette, da vi ønsker, at sæden skal være klassedelt. Det vil sige, at “kunden”, som ønsker at blive mor, kun kan få sæd fra en mand fra samme samfundsklasse. Det samme gælder for racer.

Desuden vil ophævelse af anonymiteten med stor sandsynlighed føre til at færre vil donere sæd, hvorved færre mennesker vil få mulighed for at få børn vha. kunstig befrugtning mv.; dette er gavnligt, mener Uetisk Råd, da de derved berøves en potentiel kilde til glæde.

Folkeskoletest og fremtidens skole

piskRegeringen har indført flere prøver i folkeskolen, og medierne har derfor ventet i spænding på, hvad Uetisk Råd havde af holdninger til dette initiativ.

Uetisk Råd mener: Flere prøver er et skridt i den rigtige retning – dog et skridt som langt fra er drastisk nok. Nutidens unge er meget dovne og umotiverede, og det skal ændres, hvis samfundet ikke skal forfalde. Der findes to principper – “guleroden” og “pisken” – og der skal ikke herske tvivl om, at “pisken” er langt mere effektiv og billig. Der menes selvfølgelig ikke “pisk” i bogstavelig forstand, da dette er en gammel og meget barbarisk metode*. Elektrisk strøm er fremtidens pisk, og man kan ved hjælp af EDB give eleven stød, hver gang der svares forkert. Men hvorfor stoppe her? Skal vores fremtid se lys ud, kræver det stærkere metoder. I fremtiden skal der jævnligt være prøver i skolen, hvor det bliver testet om den enkelte elev har lært dét, som den burde. Dumper eleverne disse prøver, bliver de slået ihjel. Dette er en fremragende måde at motivere de unge. Dette løser også andre problemer; alle ved jo, at folk som klarer sig dårligt i skolen, bliver arbejdsløse og vil derfor være en evig parasit på den fælles pengekasse. Disse folk ville blive udryddet og det vil unægteligt give en enorm økonomisk bonus i fremtiden. Denne form for racehygiejne gør også, at kun de kloge og arbejdsommes gener bliver videreført, hvilket vil skabe en race, som kan klare fremtidens problemer. Man vil også slippe for folk med de såkaldte “kunstneriske evner”, hvilket jo er et slemt genetisk sidespring. Det kan lyde meget voldsomt, men det handler om, at vi må løse problemerne i tide og se problemerne i øjnene. Fremtidens generationer vil takke Uetisk Råd for denne visionære plan.

Tilføjelse, 24. juni 2006:
*) Netop fordi pisk er en gammeldags og barbarisk afstraffelsesmetode, er det én, som Uetisk Råd kun kan billige og støtte på alle måder, og Rådet mener derfor, at almindelig pisk skal anvendes sidestillet med elektrisk stød etc. Samtidig har Rådet taget drastiske skridt for at forhindre, at så fejlagtige skøn som det i bekendtgørelsen fremførte ikke længere vil kunne finde sted (Rådet kan af uetiske årsager ikke oplyse, hvilke skridt der nærmere bestemt er tale om, men kan dog uofficielt nævne bål og brand som et hovedvåben i kampen for uetikkens fremme og undertrykkelsen af modernistisk-leflende tendenser).

Genmanipulation

Uetisk Råd er positivt stemt overfor genmanipulation og anbefaler uden forbehold brugen af denne i enhver tænkelig situation.

I henhold Uetisk Råds bekendtgørelse vedrørende kloning henstilles der til oprettelse af klinikker på landets sygehuse, som udelukkende har til formål at kontrollere kloningsansøgeres arvemasser for fejl og (t)arvelige sygdomme. Findes der nogen form for uregelmæssigheder i ansøgerens arvemasse, skal denne ændres til det bedre i de celler, der ønskes skabt nyt liv ud fra. Derudover bør alle fostre undersøges for fejl og sygdomme (såsom forkert racetilhørsforhold) i senest mulige stadie, så disse kan behandles, og hvis ikke, må fostret kasseres. Derudover bør genmanipulationen også udnyttes således, at forældrepar selv kan råde over barnets kommende udseende og egenskaber. Uetisk Råd skal hertil understrege, at vi er imod gravide kvinder.