Brænd mennesker – spar penge!

Origianlfoto: Rolf Dietrich Brecher (CC BY-SA 2.0)

Det er netop kommet Rådet for øre, at man i USA nu vil bruge fedt fra fede mennesker til at fremstille biodiesel. Helt grundlæggende går Uetisk Råd naturligvis ikke ind for biodiesel, da produktion heraf vil reducere efterspørgslen på de herlige, klimaskadelige kulbrinter, men Rådet finder alligevel, at der er store perspektiver i disse planer.

Rådet opfordrer derfor til, at man fremover anvender hele (eller dele af) levende mennesker som brændsel (humankraft). Dels vil man på denne måde kunne komme af med en masse mennesker, som man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om, og dels er der naturligvis i sig selv et uetisk aspekt i at bruge mennesker på denne vis. Samtidig ville man omsider kunne finde en fornuftig anvendelse for naturgassen, som kunne bruges i visse til energiproduktionen knyttede kamre.

Ledige skal bolle(s)!

De ledige skal dyrke film-sex for deres bistandspenge: Pornofirmaet DK Productions opslår jobtilbud hos AF, og disse jobs ligestilles følgelig med de andre tilgængelige jobs, som opslås med henblik på, at bistandsklienterne skal tage disse.

Uetisk Råds højærværdige medlemmer er tilhængere af, at bistandsklienterne skal presses ud i jobs, som kan virke stødende, og som er amoralske. Som den kritiske situation er nu, kan de, som er skrevet op hos AF, få tre jobtilbud. Hvis de siger nej tak til tre efter hinanden følgende jobtilbud, vil deres bistandspenge blive trukket. Dette ikke er vidtgående nok, mener Uetisk Råd. Vi foreslår derfor, at bistandsklienterne fremover kun får ét til-/påbud: nemlig om at medvirke i pornofilm.

Dyreetisk Råd og Uetisk Råd er enige!

Uetisk Råd er for første gang nogensinde enig med det Dyreetiske Råd. Rådet, der skal værne om dyrenes udvikling og velfærd, har nu udtalt, at sex med dyr er i orden og fortsat skal være lovligt, “så længe dyret ikke lider overlast”. Hvordan denne afgrænsning rent faktisk vurderes, må ud fra et rent retligt synspunkt være både diskutabelt og tvivlsomt, og derfor hilser Uetisk Råd det velkomment. Dyret har ingen mulighed for at sige fra – dels forstår vi mennesker ganske enkelt ikke dyrenes sprog (udover store smerteskrig, måske), og dels vil en dyremishandler jo netop heller ikke melde sig selv til politiet, hvis dennes “udkårne” udviser tegn på smerte.

På det foreliggende grundlag stilles dyrenes retsgaranti ringere, hvorfor Uetisk Råd hermed kan erklære, at vi har et værdifællesskab med det Dyreetiske Råd.

Støt de autonome!

Uetisk Råd var tidligere af den overbevisning, at situationen omkring det herlige “ungdomshus” på Nørrebro ikke kunne blive mere uetisk; dette har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet:

De autonome har igen bevist, hvorfor de er en efterstræbelsesværdig gruppe mennesker, som lever i nihilismens og anarkismens højtærede navne. Efter en aktion, hvor en busfuld autonome kører ud til Faderhusets administrationsbygning for at kaste maling på deres bygning og angribe medlemmerne af Faderhuset, skider denne gruppe af autonome igen høj og flot på den private ejendomsret, hvilken Uetisk Råd ser som et ueftertragtelsesværdigt resultat af det vamle og forkastelige demokrati, som “Danmark” og resten af den vestlige verden har fået stablet på benene.

Lad os takke de autonome, dels for at have krænket bemeldte ejendomsret ved at have besat Ungdomshuset og herefter nægte at flytte fra huset, på trods af at der er faldet dom herom (på bedste Christiania-vis), dels fordi de herefter yderligere vælger at krænke Faderhusets ejendomsret ved at besudle deres administrationsbygning med maling og indtrængen på deres grund med trusler og vold.

Oprettelse af Racebevidsthedskommissionen

racer2Det er kommet Uetisk Råd for øre, at der i Storbritannien findes en “racelighedskommision”. Over for dette kan Uetisk Råd ikke lade stå til! Vi har desårsag oprettet en ny kommission ved navn Racebevidsthedskommissionen. Denne skal sørge for, at forskelsbehandling stadig vil finde sted, og at racerne ikke blandes.

Den agtpågivende læser vil muligvis indvende, at Rådet tidligere har udtalt sig imod racediskrimination, men hertil er blot at svare, at uetikkens veje er mangfoldige.

Ungdomshuset på Nørrebro

Umiddelbart kunne det være fristende for Uetisk Råd at opfordre ejerne af Jagtvej 69 (“Ungdomshuset”), nemlig den tvivlsomme sekt “Faderhuset”, til at lade et nazitempel e.l. opføre på stedet.

Imidlertid er Rådet efter nøjere overvejelse nået frem til, at den nuværende situation, hvor huset holdes besat, er så uetisk i sig selv, at den ikke kan forbedres ved yderligere initiativer fra UR’s side; Rådet opfordrer derfor til status quo.

Mangel på prostituerede må løses

Uetisk Råd har tidligere beskæftiget sig med spørgsmålet om prostitution og dens betydning for udviklingen af det uetiske samfund. Ifølge Ekstrabladet viser det sig nu, til Rådets store irritation og forfærdelse, at den “gunstige” udvikling i samfundsøkonomien gør det sværere at tiltrække kvinder til denne glorværdige branche, der derfor lider under kraftig underbemanding.

På denne baggrund finder Uetisk Råd, at der (hvis man ser bort fra almindelig tvang, som desværre endnu ikke er mulig i vort samfund) kun er én mulig løsning, og det er Rådet en kilde til stor undren, at Beskæftigelsesministeriet ikke for længst har anbefalet denne: Naturligvis skal mangel på prostituerede løses på samme måde, som man løser enhver anden arbejdskraftmangel: Importér arbejdskraft fra østlandene! Hent straks nye, arbejdsomme kvinder til nærmeste danske grænseovergang!

Sæt i gang, siger Rådet.

Fatwa imod Dansk Folkepartis Ungdom!

Efter afsløringen af, at medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom under en sommerlejr på Fyn har tegnet barnagtige og hånlige tegninger af islams profet, den dejligt upacifistiske og glorværdige Muhammed, udsætter Uetisk Råd hermed en fatwa mod de ansvarlige! Vi mener tillige – på linje med andre muslimske “lærde” i Mellemøsten – at kun en dødsdom over disse kan retfærdiggøre denne handling (som de mente om Jyllands-Postens tegnere).

Uetisk Råd finder dog, at handlingen er af en så tilpas barnagtig og hånlig karakter, at handlingen dermed i sig selv er en profanation af særlig grov karakter, og den umodne opførsel er selvfølgelig ligeledes eftertragtelsesværdig, og fatwaen ophæves hermed (just derfor kan visse personer i det demokratiske miljø pointere, at bekendtgørelsen er spild af tid at læse, men ikke desto mindre kan vi bare udsætte en fatwa over jer!).

Bortførelse af børn

Ved lov nr. 387 af 28. maj 2003, som trådte i kraft den 1. juli 2003, indførtes børnebortførelse (jf. Ægteskabslovens § 36) som en yderligere skilsmissegrund. Dette kan vi ikke være tjent med. Denne lov må ophøre med det samme! Det bør indskrives i menneskerettighedskonventionen, at det er en faderlig/muslimsk ret at kunne bortføre sine egne (og andres) børn. Børn har det bedst, når de ikke er i moderens (og derved det svage køns) varetægt, mener Rådet.

Uetisk Råd betragter i henhold til ovenstående begrundelse bemeldte lov som bortfalden.

Fattige børn skal presses ud af skolen

fattige_boernUndersøgelser viser, at fattige forældres børn ofte har ringere forudsætninger for at klare sig godt i folkeskolen. De udsatte og afvigende børn kræver en øget indsats fra skolen/læreren, og det efterlader de normaltbegavede, lyshårede børn i en kattepine – for så er der ikke tid til dem; men Uetisk Råd har fundet en uetisk løsning på dette problem: Man udmåler en enhedspris for lærerens opmærksomhed, alt efter hvor dumt barnet er. Hver måned sendes der så en faktura til barnets forældre, og det er klart, at jo fattigere og dermed dummere barnet er, desto højere bliver beløbet. På den måde vil problemet på sigt fjerne sig selv; forældrene bliver ruinerede og må trække deres dumme børn ud af skolen. En ekstra gevinst ved dette forslag er øget social ulighed, som er et gavnende element i ethvert sundt samfund, og samtidig afholdes de dumme børn fra at få del i en videregående uddannelse.

din stemme i et sygt, sygt samfund!