Et tysk togselskab vil genindføre kupéer, der er forbeholdt kvinder, sådan at disse ikke bliver udsat for overgreb fra mandlige medpassagerer. Initiativet kommer som følge af nordafrikaneres masseovergreb i Köln og andre steder i forbindelse med den festlige nytårsfejring og kan sammenlignes med det islamiske hovedtørklæde, der ligeledes har som formål at sætte kvinden fri ved at undertrykke hende under aggressiv mandlig seksualitet.
Uetisk Råd jubler over denne ud-/afvikling af samfundet, og Rådet opfordrer til, at man også genoptager en gammel skik fra Afrika, hvor kvinder bevidst ødelagde deres udseende for at gøre sig så uattraktive, at de arabiske slavehandlere ville lade dem være i fred, fordi de ikke længere havde nogen økonomisk værdi som (seksuelle) slaver. Det ville selvfølgelig også være uetisk at lade kvinderne beholde deres smukke udseende, sådan at de kunne nyde godt af de arabiske købmænds handelstalenter; men Rådet finder dog, at den mest uetiske og dermed bedste løsning er den aktive ødelæggelse af kvinders udseende.
UR forventer, at justitsminister Søren Pind vil sætte eventuelle tilbageværende politistyrker ind i kampen for at opnå dette mål.
Socialdemokratiet og Uetisk Råd er helt på linje i sagen om salget af den del af Danske Spil, der udbyder poker og kasino osv. Socialdemokraterne, der har stået i spidsen for at sælge Danmarks telenet (TDC) og energiforsyning (Dong) til amerikanske kapitalfonde, mener nemlig, at udbydelse af hasardspil er en kerneopgave for staten.
Uetisk Råd bakker fuldstændigt op om denne konsekvente linje, og Rådet forventer derfor, at Socialdemokratiet i nærmeste fremtid vil foreslå privatisering af eksempelvis militæret og politiet, imens man omvendt nationaliserer en række andre opgaver, der naturligt hører til i den offentlige sektor: prostitution, mobning, fabrikation af lim m.m.
I forgårs holdt Kræftens Bekæmpelse landsindsamling og fik mere end 36 mio. kr. i kassen. Uetisk Råd vil gerne have fingre i lignende midler, og samtidig synes Rådet, at det er forkasteligt, at ingen tager sig af kræftens interesser. Vi har derfor lanceret organisationen Kræftens Fremme, der skal sende sine fangarme ned i danskernes pengepunge (og sine metastaser ud i deres organismer).
Den nye organisation tager udgangspunkt i den opfattelse, at vi som mennesker ikke har ret til at bestemme, at kræft er forkert, bare fordi kræften nedbryder vores kroppe og slår os ihjel. Kræften følger jo bare sin kultur, og den må vi respektere. Kræft har de samme rettigheder som os andre, og bare fordi vi ikke selv er kræftceller, skal vi jo ikke forhindre andre i at være det. Kræft og mennesker har tidligere levet i smuk, mangfoldig symbiose med hinanden, så det er for galt, når man nu fra menneskelig side vil skille sig af med kræften.
En kræftknude er en ven, du ikke har mødt endnu! Et venskab med kræften varer livet ud!
Ganske vist er det herligt at se, hvordan de lallende rektorer nægter at påtage sig ansvaret for det, der foregår på deres “gymnasier”; men på den anden side er det fuldkommen skandaløst, at unge mennesker på offentligt finansierede uddannelsesinstitutioner tager bl.a. brødet ud af munden på den kommercielle pornoindustri. Det er offentlig konkurrenceforvridning af værste skuffe og må standses med det samme!
Den eneste formildende omstændighed er, at flere af de involverede personer er under 18 år, hvilket betyder, at de ikke har modtaget SU på det tidspunkt, da de pornografiske optagelser blev lavet.
Nok en gang er Europa ramt af terror, og som sædvanlig ved ingen, hvad man skal gøre ved det. For hvordan stopper man krigsførende jihadister? “Man kunne jo prøve med de samme midler, som man ville bruge mod alle andre militære trusler mod statens eksistens!” siger den uvidende læser måske, men en undersøgelse fra Uetisk Råd viser, at dette er 100 % forkert. Det korrekte svar er mere dialog.
Det er nemlig et generelt problem, at “ofrene” for terroren er selvtilstrækkelige og ikke vil tale med dem, der i hemmelighed har tænkt sig at slå dem ihjel. For eksempel må man som uetisk analytiker spørge, om alle de mennesker, der blev slagtet ved koncerten med Eagles of Death Metal på Bataclan i Paris, ikke kunne have gjort mere for at igangsætte en dialog med de islamiske massemordere frem for at lade sig nedskyde og på andre måder henrette på denne irriterende passivt-aggressive måde.
Det samme gælder for de nylige terrorbomber mod metroen og lufthavnen i Bruxelles (og de tidligere metroterrorangreb i London og Madrid, som vi heldigvis for længst har glemt igen): Kunne passagererne ikke have taget sig lidt sammen og ligesom have forsøgt at italesætte den kulturelle problemstilling frem for at gøre sig selv til ofre ved at lade sig dræbe? Jo, det kunne de nemlig.
Også i de mindre hændelser i dagligdagen må der rejses et ubetinget krav om mere samtale – og frem for alt må det kræves, at ofrene udviser mere forståelse for gerningsmændenes ret. Når en muslimsk kvinde er blevet banket gul og blå (dvs. svensk-multikulturel) af sin mand, får hun at vide af sin imam, at hun ikke skal gå til politiet. Dette er en helt korrekt handlemåde, viser UR’s analyser; hvis hun var gået i dialog (dvs. havde tiet stille og rettet sig efter manden), havde hun måske ikke fået bank – men i stedet valgte hun at få bank og dermed spille offerkortet.
Hvis hun i stedet for den selvoptagne offermentalitet havde tænkt lidt over Habermas’ diskursanalyse, ville hun have vidst, at respekt for den voldelige modparts legitime synspunkter er vejen til en herredømmefri samtale, dvs. en samtale, hvor voldsmanden har magten.
Det er 1. april, og de danske medier bringer en række hysterisk sjove artikler, som er opfundet til lejligheden. Men nogle gange kan det være svært at gennemskue, hvad der er spas, og hvad der er ramme alvor. Uetisk Råd kommer den forvirrede læser til undsætning med en oversigt over dagens falske, men sjove nyhedshistorier:
Biskoppen i Roskilde, Peter Fischer-Møller, har længe været Uetisk Råds betroede medarbejder og agent på det folkekirkelige område. På ægte journalistisk vis har Rådet nu ladet en anden af sine medarbejdere interviewe biskoppen for at høre mere om hans syn på dæmonisering.
Peter Fischer-Møller, er det rigtigt, at du advarer imod dæmonisering, sådan som du lige har fortalt mig?
»Det er helt rigtigt, ja. Vi skal passe meget på, at vi ikke dæmoniserer, for hvis vi dæmoniserer folk, gør vi dem til dæmoner, og det er jo ikke så godt.«
Har du nogen særlige grupper eller enkeltpersoner i tankerne?
»Ja, for eksempel burde vi nok tale pænere om Satan. Jeg mener: Bare fordi han er Satan, er det jo ikke ensbetydende med, at han er Djævelen selv.«
Jo, det er det jo faktisk!
»Nå ja, det kan man sige, tihi. Men vi skal i hvert fald passe rigtig meget på, ja vi skal. Jeg er selvfølgelig ikke selv satanist, men det betyder jo ikke, at vi skal gå i den anden grøft og uden videre skal forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen!«
Men det er jo ellers præcis det, folkekirken gør i sin trosbekendelse?!
»Ja … ja, jo, det kan du selvfølgelig have ret i, når du absolut vil stille det op på den måde. Men det gælder på mange andre områder. Vi kunne for eksempel nævne de rabiate imamer. Altså, bare fordi de siger, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder, er det jo ikke ensbetydende med, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder! Her er det vigtigt, at vi ikke skærer alle over en kam. Jeg skal jo ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt de vil indføre et kalifat, bare fordi de selv siger, at de vil indføre et kalifat. Vel?«
Det må du vist uddybe lidt.
»Jamen, hvis vi nu sørger for at udstille de radikale imamer i fuld offentlighed, så vil vi svække dem. Man skal også passe lidt på med at sammenligne med nazismen, men man kan jo sige, at det var det samme, der skete med Hitler: Da han først fik rigtig meget opmærksomhed, gik hele hans bevægelse jo lidt i sig selv igen.«
Nej.
»Nejnej, men du forstår jo, hvad jeg mener, ikke?«
Det ved j…
»Du har vist ikke været konfirmand hos mig, hva’? *Fnis*. Nej, jeg mener bare, at hvis vi nu sørger for at gå i dialog med islam, så undgår vi at fordømme det. Hvor ville vi være henne, hvis vi skulle gå rundt og mene, at folk, der mener noget andet end os, mener noget andet end os? Bare fordi man er kristen og tror på den treenige Gud, betyder det jo ikke, at man ikke kan anerkende, at muslimerne også kan have ret, når islam fordømmer tanken om den treenige Gud. Hvis det var sådan, skulle folkekirken jo tage afstand fra islam, og hvor ville vi så være henne?«
Men i en af folkekirkens trosbekendelser (Den Augsburgske Bekendelse, UR) fordømmes islam jo netop af denne grund!
»Nej, det kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har læst noget om. Det må du have misforstået. Haha! Men jeg mener bare helt grundlæggende, at man ikke skal være så overfladisk. Folk er ikke altid, hvad de giver sig ud for. Det er jo lidt ligesom med mig selv: I nogle belysninger ligner jeg lidt en abe, men det betyder jo ikke, at jeg er det, vel? Hihihihi.«
(Her mistede UR forbindelsen til den udsendte medarbejder, idet Peter Fischer-Møller greb ham og kravlede op på taget af Roskilde Domkirke. Et udvalg under Roskilde Stift overvejer lige nu, om UR-medarbejderen skal betale entré for sit ophold på kirketaget, ligesom folk betaler 60 kr. for at komme ind i kirken).
Den terrorsigtede Carsten Jensen. Foto: Rodrigo Fernández (CC BY-SA 4.0)
Terrorlederen Carsten Jensen er blevet anholdt i forbindelse med gårsdagens bombeanslag i Bruxelles, erfarer Uetisk Råds korrespondenter i Belgien (kaldet »Ritzaus Bureau«).
Anholdelsen kommer som resultat af Jensens gentagne udtalelser om, at de lande, der bliver ofre for bombeterror, selv er medskyldige. »Vi er ikke terrorens uskyldige ofre«, siger Carsten Jensen, der altså som følge heraf er blevet varetægtsfængslet på ubestemt tid, sigtet for at være medskyldig i terrorismen. Jensen – ridderen af den gode tone – har selv kun kommenteret anholdelsen med en byge af personangreb og nedladende udsagn.