Uetisk Råd hylder princippet om 1. maj og dennes fejringer af socialismens goder. Vi betragter ikke dagen som værende eftertragtelsesværdig af hensyn til lønmodtagernes fridag (arbejd til I dør! Knus vor velfærd!), men vi hylder denne dag af den simple, men storslåede grund, at vi ønsker Sovjet tilbage.
Indlæg nr. 100!
Uetisk Råd kan nu fejre jubilæum, idet igangværende bekendtgørelse er nummer 100 i rækken af friske og sublime meningstilkendegivelser fra Rådets side. Vi vil derfor holde en kæmpe fest, hvor blandt andet medlemmer af Nationaliseringsrådet vil være inviteret (dog ikke Mugabe, da Rådet har et mindre udstående med præsidenten!). Desuden vil der ikke blive spist svinekød, men der vil blive serveret oksekød. – Og intet andet! Grøntsager, adr! Ydermere vil højre- samt venstreekstreme grupper være at finde til vores fest! Vel mødt!
(Festens tidspunkt og sted oplyses ikke af uetiske årsager).
Til kamp mod Da Vinci-mysteriet!
Uetisk Råd har tidligere støttet den katolske (og (i hvert fald tidligere) Franco-relaterede og dermed eftertragtelsesværdige) organisation Opus Dei i dennes kamp imod Dan Browns kvindeforherligende og kætterske bog “Da Vinci-mysteriet”, hvori Opus Dei optræder som skurk. Bogen er nu blevet til en film, og i denne forbindelse udtaler en talsmand fra Vatikanet – tidligere næstkommanderende i Troslærekongregationen (tidligere kendt som Inkvisitionen!) – en opfordring til at boykotte filmen. Uetisk Råd kan kun udtale sin skarpeste fordømmelse af denne boykot-opfordring, idet Rådet anser denne som bevis for, at Vatikanet og den engang så handlekraftige og dejlige Inkvisition er blevet slappe og ukampdygtige som en gammelmandspenis.
Rådet opfordrer til at overhøre den vage opfordring til simpel boykot og ønsker i stedet langt mere effektive midler taget i brug: Bål og brand! Lad flammerne opsluge det kætterske skrift! Lad ildens luer fortære filmrullerne! Lad plakaterne smage helvedes hede! Lad kætterne blive til aske! Brænd! Fortær! Flam! Tilintetgør! Byg! Grav! Dræb!
Interview med Robert Mugabe
Uetisk Råd har tidligere beskæftiget sig med interviewets kunst, da Rådets udsendte havde den store ære og fornøjelse at interviewe den uetiske rigmand John “rich pig” Wallace, der siden er indtrådt i det af Uetisk Råd nedsatte Nationaliseringsråd. Rådet har nu fået lejlighed til at foretage et interview med Republikken Zimbabwes glorværdige diktator Robert Mugabe, der ligeledes er medlem af Nationaliseringsrådet.
Da Uetisk Råd møder manden i dennes udsøgte palæ, giver omgivelserne straks Rådets udsendte medarbejder det indtryk, at han hverken er frygtindgydende eller en morderisk diktator. Men heldigvis ved vi bedre her på redaktionen, og gudsketak for det! Og Robert Mugabe, Zimbabwes “præsident”, skjuler da heller ikke sine ledelsesmetoder og -princippper:
– Nu vil jeg selvfølgelig ikke dementere, at vi hos Uetisk Råd roser Dem meget, men for at dette skal fremstå som værende et journalistisk interview, er jeg desværre nødt til at stille Dem nogle lidt kritiske spørgsmål!
“Nu er jeg ikke meget for kritiske spørgsmål! Rent faktisk er det noget, jeg helt undgår i min daglige ledelse. For at blive en stærk leder må der ikke fremkomme kritiske – og derved usaglige – ytringer mod en præsidents person. Præsidenter er som cyklen: Stærk i medvind, men svag i modvind.”
– Ja, vi har jo set ønskværdige eksempler på diverse tiltag fra din side, hvor du har straffet politiske modstandere, som har talt for sociale, økonomiske og juridiske reformer af Zimbabwe. Mit spørgsmål er imidlertid: Hvordan kan vi i fællesskab udbrede disse idéer til resten af den tilbagestående, vestlige verden? Og hvornår laver diktaturstater deres “EU“?
“Det er jo lidt svært i disse tider, hvor Osama (bin Laden, red.) har mistet sin uhyre vigtige position i hjertet af Mellemøsten. Og desværre kilder Kina i disse tider de mange tæer i Bush-administrationen. Jeg kan selv godt lide at få kildet mine tæer – men også kun hvis det er af hvide gårdmænd!”
– Ja, nu hvor vi er ved talen omkring de hvide i Afrika, så er Uetisk Råd jo sådan set også en støtte af blandt andet nazismen, så vi kan faktisk ikke lide dig! Farvel og tak!
“Jamen… Dø! DØØØ!!!”
Herfra måtte Uetisk Råds udsending lade livet i den uetiske sags tjeneste! Det forkortede interview blev overdraget Uetisk Råd fra anden side, som vi af uetiske årsager ikke vil oplyse.
Som i så mange andre sager står Rådet splittet i spørgsmålet om konsekvenserne af Robert Mugabes ansvar for drabet på Rådets udsende reporter; en del af Rådets medlemmer (34 %) mener, at Mugabe bør hyldes for sin principfasthed og sin uetiske drabspolitik, mens en anden del af rådsmedlemmerne (45,2 %) ønsker Mugabe ekskluderet af Uetisk Råds Nationaliseringsråd. 20,5 % af rådsmedlemmerne går ind for et kompromis, hvor Mugabe forbliver i Nationaliseringsrådet, men fremover ikke vil få lov til at deltage i møderne i Komiteen til Nazismens Fremme. De resterende 0,3 % af rådets medlemmer ønsker af principielle, uetiske grunde ikke at udtale sig i interview-sagen, idet de er modstandere af samtale i enhver form. Ingen medlemmer af Uetisk Råd har udtalt ønske nedlæggelse af Mugabe-Fonden, der derfor vil fortsætte sit arbejde med at udbrede zimbabweanske ledelsesprincipper.
Aldersdiskriminerende sexisme – en selvfølge
I forbindelse med et personalearrangement i Odense har bilproducenten Peugeot foranlediget, at ældre, erfarne, kvindelige tjenere er blevet udskiftet med yngre studerende, der var villige til at optræde i “bar mave og bikinitop”. Værten, Odense Congress Center, der af den feministisk-homoseksuelle presse udråbes som “medskyldig”, forsøger at tale sig ud af sagen med henvisning til, at der kun var tale om en reklame-T-shirt.
Uetisk Råd kan kun opfordre til, at tanken om aldersdiskriminerende sexisme bliver langt mere udbredt i dansk erhvervsliv. Enhver kapitalist er i sin gode ret til at forlange grimme hængepatter udskiftet med unge, spændstige bryster, hvis han mener, at dette vil gavne hans profitmuligheder (eller hvis han bare har lyst). Hvor ville vi være henne, hvis gamle kvinder skulle tages alvorligt alene på grund af deres erfaring, dygtighed og kvalifikationer? Alle gode liberalister må altid kunne forlange ungpigebryster og -balder som et naturligt led i deres erhvervsdrift.
Klassedelt sundhed
Det viser sig nu, at rige mennesker generelt har en længere levealder end fattige, ligesom de rige i almindelighed lever sundere end de fattige svin – og forskellen vokser. Uetisk Råd kan kun bakke op om denne udvikling hen imod et samfund, hvor menneskers muligheder indskrænkes på grund af deres klassetilhørsforhold (og race), men Rådet mener dog, at statsmagten bør gribe aktivt ind for at accelerere udviklingen yderligere.
Rådet ønsker således, at der i tilknytning til “skatte- og afgiftsstoppet” indføres et “livsstop” for mennesker, der er så usunde og fattige, at de ikke længere er brugbare i produktions- og eksportindustrierne. Naturligvis er det ikke i sig selv et mål at holde masserne ude af bundløs fattigdom – tværtom! – men hvis snylterne på samfundets bund ligefrem er til byrde for den rige elite, bør der straks gribes ind med bål, brand og bureaukrati. Gamle, udslidte og fattige idioter, der tages ud af arbejdsstyrken, vil gradvist kunne erstattes med ungt, friskt kød(!), der vil blive tilgængeligt som resultat af genindførelsen af stavnsbåndet og afskaffelsen af retten til abort. Regeringen opfordres også til ved samme lejlighed at påbegynde arbejdet med at indføre skattefradrag eller endog direkte tilskud til racerene og rige mennesker.
Mugabe-Fonden
Søndag d. 2. april, hvor Kræftens Bekæmpelse holdt landsindsamling, grundlagde Uetisk Råd en ny fond, Mugabe-Fonden, da vi mener, at uetiske mennesker også skal have lov til at støtte formål, som står deres hjerte nær. Derfor tænkte vi, at den kære Mugabe godt kunne bruge lidt støtte i disse svære tider, da han er udsat for såvel uden- som indenrigspolitisk pres!
Uetisk Råd kan allerede nu afsløre, at indsamlingen blev en ubetinget succes! Vi fik “omsat” for i alt 700 millioner cubanske pesos! (Vi skyndte os selvfølgelig at veksle til denne herlige møntfod! – Andre møntfødder som den kinesiske yuan samt den saudi-arabiske riyal er selvfølgelig også eftertragtelsesværdige.)
Happy slapping – en sød spøg
Happy slapping er et uomtvisteligt diskussionsemne, som vinder frem i den vestlige verden nu til dags, særligt i USA og England. Også herhjemme har der været interessante tilfælde af dette moderne fænomen. Da Uetisk Råd finder, at dette er et tegn på naturlig udvikling blandt unge, mener vi derfor, at diskussionen skal handle om bedre vilkår for happy-slapperne (samt -clankerne).
Børnene (dvs. “ofrene”) lærer, at de skal se sig over skuldrene, for ellers siger det *klaps*! På denne måde lærer børnene at forsvare sig i en globaliseret, hævngerrig og hadefuld verden. Og de, som “overfalder” andre – og optager episoderne med mobiltelefoner – gør det af godt hjerte; de vil uddanne de andre, som ikke lige ved nok om dette og hint. Desuden beviser dette desuden, at mobiltelefonen kan bruges til andet end at sende dødstrusler per sms.
Profit på børn – det eneste værdige
Venstres Ungdom redegør i en artikel for, at det grundlæggende er en god ting at tjene penge på børnepasning. “Ofte vil man blive mødt med argumenter om, at det er uetisk at tjene penge på børnepasning og at det vil blive dyrere hvis der ‘skal være plads til profit’.” Og det er netop hvad Uetisk Råd vil gøre! Børnepasning er helt grundlæggende et område, hvor uetikken må og skal gennemstråle en institution, som har med “de små puslinge” at gøre. Uetisk Råd opfordrer blandt andet til, at man kan tjene penge igennem børnearbejde m.m., m.m.!
Uetisk Råd vil også se med stor glæde på ethvert forslag om – som i Kina – at anvende spædbørn som gødning i landbruget. Derved kan vi få sunde køer, der kan give mælk til Mellemøstens tørstige rigmænd, hvorved profitten maksimeres!
Tilføjelse, 22. maj 2007:
Den herlige Venstreungdom mener nu, at også landets skoler skal kommercialiseres. Sæt i gang, udtaler Uetisk Råd.
Søren Thulin – en uetisk frontkæmper
Søren Thulins “Thulin Kød Engros” er i denne tid udsat for en, for os, meningsløs hetz! Manden, der driver en forbilledlig virksomhed med gammelt og fordærvet kød, bør bakkes op. Lækre, gamle rejer med fremmedlegemer som plastik, elektroniske dimsedutter og andet sjov er en god cocktail, som vi alle vil have lyst til at sætte tænderne i. Vi kan fra Uetisk Råds side kun opfordre andre virksomheder af en sådan karat til at sælge og videreformidle kød – og mad generelt – af dårlig karakter.
Desuden bør det nævnes, at hvis man er forarget over, at danskere bydes at spise fordærvet kød, kan man bare eksportere det til ulandene, hvorved vi kan lave profit.