Hagekorsbygninger – en fryd for øjet!

hagekorsbygningDet er med stor glæde, at Uetisk Råd har modtaget meddelelsen om, at den amerikanske flåde er i besiddelse af noget så lækkert som en bygning udformet som et hagekors – svastika blandt venner.

Rådet betragter bygningens eksistens som et vidnesbyrd om, at klodens magter er på vej til at indse, at uetikken er vejen frem, også når det gælder så vigtige spørgsmål som æstetik og arkitektur. Rådet kan kun opfordre til, at tendensen bliver forstærket med nye pragteksempler på uetisk byggestil, og Rådet har med dette ædle formål for øje udarbejdet et udkast til en liste over eksisterende bygninger, der med fordel kunne forskønnes med uetiske symboler:

  • Eiffeltårnet er jo som bekendt beliggende i det i mangt og meget skvattede Frankrig, men ville kunne peppes gevaldigt op, hvis det fik monteret et diskret, men dog kraftfuldt hagekors på toppen.
  • Europa-Parlamentet huserer i op imod tre bygninger, hvilket naturligvis set fra et uetisk perspektiv er en dejlig respektløs omgang med borgernes midler, men hvis det – på trods af bygningsspredningen – ulækkert-demokratiske parlament skal bevare den mindste smule værdighed, bør alle Parlamentets bygninger dekoreres med billeder af kendte lederskikkelser som Robert Mugabe, Josef Stalin og Ole Krarup.
  • Alle rådhuse i det ganske land bør fremover prydes af freds- og anti-atom-tegn.

Gratisaviser – gid Fanden brænde dem!

Fra Uetisk Råds kolde redaktionskælder er det med gru og rædsel (intet dårligt i dét), at vi i disse dage kan følge med i debatten om forskellige husstandsomdelte gratisaviser! Både den islandske koncern 365 Media Scandinavia samt JP/Politikens Hus og Det Berlingske Officin har i sinde at producere disse ulækre aviser.

Fra uetisk hold kan vi med én stemme* sige: Nej tak til gratisaviser! Vi ønsker ikke, at den almene befolkning skal oplyses om dette og hint – og særligt ikke samfundsforhold. Vi mener helt klart, at den brede befolkning (igen) skal være en uuddannet pøbel, således at vi får en magtelite, som er mere oplyste end proletarerne. Og specielt den fattige del af befolkningen, som før ikke kunne finde råd til en af de større morgenaviser, får desværre nu muligheden for at kunne følge med i, hvordan staten undertrykker dem, hvilket Uetisk Råd kun kan beklage.

*) Eftersom Uetisk Råd forkaster demokrati, er den fremsatte bekendtgørelse således fremsat fra én person, som af uetiske årsager har valgt at være anonym.

Tilføjelse, 8. august 2007:
Efterhånden som mængden af gratisaviser er ved at kvæle det ganske land i ligegyldige nyhedstelegrammer, har det dog vist sig, at gratisaviserne måske i virkeligheden ikke bidrager til at oplyse den gemene pøbel, men tværtimod til at fordumme den yderligere og i almindelighed fylde den med løgn, og hvis dette viser sig at holde stik, vil Uetisk Råd naturligvis på enhver tænkelig vis bakke op om en yderligere udbredelse af disse uetikkens medier.

Uetisk konkurrence for uetiske personligheder

Ekstra Bladet kører i øjeblikket en skønhedskonkurrence, hvor forskellige ansatte hos forskellige virksomheder nominerer en kollega, som de finder tiltrækkende og sexet. I sig selv er konkurrencen fuldstændig meningsløs, da Uetisk Råd ikke ønsker, at kollegaer skal være glade for hinanden – kun igennem kold kapitalisme kan vi opnå det værdiløse samfund!

Som alternativ har Uetisk Råd lavet en (u)sympatikonkurrence med en lang række uetiske personligheder. Lad den mest uetiske personlighed vinde!

Følgende personer er kandiderende til titlen som Verdens mest uetiske personlighed 2006:

  • Adolf Hitler
  • Benito Mussolini
  • Bjarne Riis
  • Lars Barfoed
  • Robert Mugabe
  • Lars Larsen (Jysk Sengetøjslager)
  • John “Rich Pig” Wallace
  • Saddam Hussein
  • Bjørn Svin
  • Silvio Berlusconi (forhenværende* ministerpræsident i Italien)
  • 3-kløverimamerne: Ahmed Abu Laban, Ahmed Akkari og Ryad Hlayel (eller hvad han hedder)
  • Lordi (Finlands sejrrige deltagere i Det Europæiske Melodi Grand Prix)
  • Peter Brixtofte
  • Den lille hvide robotbabysæl Paro
  • Mahmoud Ahmadinejad (Irans præsident)
  • Storayatollah Ali Khamenei (Irans statsoverhoved og øverste åndelige leder)
  • Thomas Gravesen

Rådet vil løbende arbejde med at finde nye, (u)værdige kandidater til den glorværdige titel.

Se resultatet af konkurrencen her.

*) Siden bekendtgørelsens affattelse er den korrupte Berlusconi igen blevet regeringsleder i Italien, og Uetisk Råd glæder sig over at se, at verden udvikler sig efter Rådets hoved.

TDC – under katolsk ejerskab?

Fotos: Massimo Macconi (PD); Martin Lehmann (CC BY-SA 3.0)

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) redegør i en laaaang og kvalmende etisk kronik for sine bekymringer om spekulationerne angående diverse kapitalfondes overtagelse af TDC.

Uetisk Råd er bekendt med disse såkaldte kapitalfondes planer. Ifølge Uetisk Råds oplysninger vil de i første omgang overvåge almindelige menneskers telefonsamtaler – det være sig en lille “hyggelig” snak med éns mor eller sågar en telefonsælger, som sælger en billigere – og bedre – telefonpakke end TDC. Herfra vil udviklingen gå videre: Al kommunikation skal fjernes fra denne jord, og derfor vil fondene lukke TDC ned. Pengene, som fondene har tjent på blandt andet afpresning af folket, vil gå til den katolske kirke, som dog overvejer at åbne ny telefonisk infrastruktur, således at Kirken kan overvåge den almindelige borger – med det ønskelige resultat in mente: katolsk big brother-isme!

Nu vil den kritiske læser imidlertid spørge sig selv samt Uetisk Råd: Hvordan ved I alt dette?

(Intet svar)

Jydsk Front – ny UR-partner!

Det er med stor glæde, at Uetisk Råd i dag kan meddele, at Rådet har indgået en ensidig partnerskabs- og samarbejdsaftale med den uetiske organisation Jydsk Front, der har jyde- og mandschauvinisme som en vigtig del af sit program.

Det skal dog ikke skjules, at Rådet på visse områder kun kan tage afstand fra Jydsk Front, der bl.a. hævder at være økonomisk uafhængig og i stand til at udøve kritik. Sådanne pseudodemokratiske principper fylder Rådet med væmmelse, men på trods heraf er det dog rådsmedlemmernes indtryk, at Fronten vil være en værdig samarbejdspartner for det glorværdige Råd.

Alfabetisme-problematikken

I mange år har vi set grædefærdige politikere og svage smagsdommere fortælle befolkningen om det såkaldte problem “analfabetisme”. I virkeligheden er problemstillingen forbundet med alfabetismen! Når folk kan læse og skrive, kan de jo også uddanne sig selv! Hvem har lyst til det? Vi ønsker jo alle dybest set, at folk igen bliver en uuddannet pøbel, som arbejder for en herremand, og at denne herremand ejer disse arbejdere. Hvis vi kan af-alfabetisere befolkningen nok en gang, vil vi få samme resultat, som opleves i eksempelvis Afrika i dag. Her har mangel på viden og kundskaber blandt andet givet den katolske kirke endnu mere magt. De katolske præster har blandt andet misinformeret befolkningen om, at disse ryger direkte i Helvede, hvis de udfører samleje med kondom. Befolkningen har derfor i mangt og meget bollet hinanden uden prævention, hvilket har givet det resultat, at de får aids, samt at landene bliver overbefolket.

Pendlere – en mindreværdig minoritet

Foto: Lucasbfr (CC BY-SA 3.0)

Den etniske minoritet pendlerne er i uetisk optik ilde set, eftersom de er det tydelige eksempel på vort lands fremgang/tilbagegang! Da Uetisk Råd som tidligere beskrevet vil have Stavnsbåndet genindført, er det helt utænkeligt, at folk skal kunne pendle frem og tilbage fra sogn til sogn for at arbejde! Nej, mener Uetisk Råd! Folk skal arbejde på den herregård, hvorved man bor! Ud i marken og pløj (og få pisk!).

Racediskrimination – en vederstyggelighed!

På en rådsforsamling har Uetisk Råd netop behandlet spørgsmålet om racediskrimination, altså forskelsbehandling af mennesker på grund af deres racemæssige tilhørsforhold, eksempelvis dårligere behandling af negre end af hvide mennesker.

Rådet udtaler på denne baggrund sin skarpeste fordømmelse af enhver form for racediskrimination og racisme i det hele taget; negrene kan jo ikke selv gøre for, at de er sorte!

Et mindretal (37,2 %) af Rådets medlemmerne udtaler dog, at dette faktum netop i sig selv er en god uetisk grund til at udøve forskelsbehandling på alle niveauer i samfundet.

Forbyd kærlighed!

Foto: Adam Jones Adam63 (CC BY-SA 3.0)

En skole i Esbjerg har bevist, at også de vil kærligheden til livs ved at at indføre forbud mod kysseri i skolegården. Uetisk Råd ønsker at gå endnu videre! Med den reaktionære katolicisme som forbillede skal enhver form for kærlighed forbydes. Uetisk Råd finder det derfor helt naturligt, at der skal installeres videoovervågning i folks soveværelser, således at vi kan afsløre og straffe dem, som synder! Herved opnår vi den absolutte utopi: et katolsk/islamisk Big Brother-samfund!

Ufoer – de findes virkelig!

ufoerUetisk Råd finder det dybt uheldigt, at en engelsk, fortrolig rapport gør op med “myten” omkring ufoers eksistens. Vi mener helt klart, at “det etablerede samfund” bør misvise og bilde folk ind, at der vitterligt findes ufoer – og at der findes væsener “derude”, som vil os til livs! Disse aliens har eksempelvis i skrækfilm fremstået som værende skræmmende, uhyggelige og farlige (dog var E.T. et lille, bøsset væsen, som fik et fortroligt venskab med en dum knægt).

Desuden kan vi på Uetisk Råds redaktion godt lide tanken om en fremmed besættelsesmagt, som vi har set før i tiden.

din stemme i et sygt, sygt samfund!