De to debattører Hans Jørgen Bonnichsen (pensioneret ca. 1864) og Özlem Cekic (født i går) er blevet voldsomt uenige i sagen vedrørende Peter Madsen og hans formodede offer, den svenske journalist Kim Wall.
Bonnichsen udtaler i en kommentar til Uetisk Råd, at Raket-Madsen er et offer for danskernes jantelov og had mod muslimer:
“De forfølger ham, bare fordi han er driftig og har bygget en ubåd og et rumprogram. Der er ikke plads til store armbevægelser i jantelovens land, og desuden er danskerne som bekendt islamofober alle sammen.”
Til Uetisk Råds undrende påpegning af, at Raket-Madsen jo ikke har noget med islam at gøre, svarer Bonnichsen, at “det har islamisk terror jo heller ikke ifølge mig”, inden han afslutningsvis – og noget umotiveret – råber “#PeterMadsenErRen” og “#IkkeAlleUbåde” ud i luften.
Özlem Cekic er lodret uenig med Hans Jørgen Bonnichsen. Cekic mener nemlig, at Kim Wall er endnu et offer for den manglende demokratiske samtale i Danmark, i lighed med Dan Uzan og Finn Nørgaard. Wall er dermed det seneste (men næppe sidste) mordoffer, som Özlem C. har brugt til at promovere sig selv.
Uetisk Råd har ingen yderligere kommentarer, men er dog kommet i besiddelse af et udkast til dommen over Peter Madsen, hvor justitsminister Søren Pape “Mega” Poulsen (som selv er dommer!!) har idømt Raket-Madsen et halvt års ophold på Hotel Vejle Spa og Wellness.
Den psykopatiske excentriske raketbygger har nemlig over for “Mega” Poulsen påberåbt sig utilregnelighed i bl.a. gerningsøjeblikket og har samtidig(!) forklaret, at feminist-journalisten Wall simpelthen døde i et trigger-anfald af forargelse. “Lad mig lige dreje på det her håndtag – det er mandearbejde” skal Peter Madsen have sagt, hvorpå Kim Walls blodtryk fik hendes blodkar og ubådens ventiler til at eksplodere.
Lille-Lars har tilbudt Liberal Alliance og Konservative at indtræde i regeringen. Uetisk Råds gigantiske korps af åndemanere, håndlæsere, Hans Jørgen Bonnichsen, politiske analytikere og andre clairvoyante typer har allerede nu fået opsnuset, hvem nogle af de nye ministre bliver:
Den konkursramte justitsminister Søren Pind ændrer omsider formelt titel til “frihedsminister og sherif”; rent praktisk sker der dog ingen ændringer i hans arbejde med at indskrænke borgerrettighederne og fremme kriminaliteten.
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs fortsætter på posten, såfremt hun inden udgangen af 2018 har gennemført Folkeskolens afgangsprøve med et karaktergennemsnit på mindst 2.
Inger Støjberg fortsætter som udlændingeminister, men der oprettes samtidig to konkurrerende udlændingeministerier under ledelse af Mette Bock (LA) og Naser Khader (K). Dette vil sikre den nødvendige dynamik (dvs. handlingslammelse) på området.
Joachim B. Olsen får fremover ministerløn for at varetage sin nuværende stilling som yndlingshadeobjekt og modtager af trusselsbreve fra alle personer fra venstrefløjen, der kræver god tone i debatten.
May-Britt Frisenberg Buch-Kattrup (LA) får en nyoprettet post som minister til fremme af politikeres kendthed i offentligheden.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fortsætter på posten, men i stærkt reduceret omfang: Ved hjælp af en fedtsugning vil ministeren fremover selv levere biodiesel til dækning af hovedparten af Danmarks energibehov.
Hans Christian Schmidt afgiver posten som transport- og bygningsminister og udnævnes i stedet til IC4-minister (med ansvar for IC4 såvel som F-35). “Det passer bedre til min personlighed”, udtaler han, næsten uden at grine.
Regeringen vil bremse de stadigt voksende udledninger af Hans Jørgen Bonnichsen til atmosfæren, viser hemmelige notater, som Uetisk Råd har fået op under sine møgbeskidte, kulsværtede negle. Bonnichsen hører til de kraftigste former for drivhusgas, og det forventes således, at Danmarks udledning af klimaskadelige gasser kan mere end halveres, når der bliver sat en prop i munden og andre åbninger på denne eksperternes ekspert.
Politimanden Bonnichsen, der indtil efteråret 1958 havde en slags stilling i Politiets Efterretningstjeneste (PET), har igennem de seneste år udledt stadigt større mængder af øregas, CO2, opblæst varmluft og metan til den i forvejen hårdt belastede atmosfære, men det bliver altså desværre fortid nu.
Uetisk Råd er meget bekymret over dette, og Rådet har derfor indkaldt en række andre klima– og terrorbenægtere fra hele verden, der sammen med Hans Jørgen skal finde smuthuller/åbne ladeporte, så Bonnichsen-udledningen kan fortsætte.
Hans Jørgen Bonnichsen har i flere år udført et kæmpestort frivilligt arbejde for at fremme Golfstaternes og andre islamisters interesser i Vesten, så det er kun rimeligt, hvis sheikerne nu spytter i kassen for at hjælpe deres gamle ven i nøden. Hidtil har Bonnichsen nemlig – så vidt vides – ikke modtaget så meget som en bøjet denar for sit store pro bono-arbejde; det er altså skatteyderne, der via Bonnichsens pension har finansieret hans noble uetiske virksomhed, herunder særligt kampen for at afmontere ytringsfriheden og undergrave den nationale sikkerhed.
Efter beslutningen om at suspendere Bonnichsens skadevoldende emissioner er der indkaldt til krisemøde i DR, som nu vil komme til at mangle medvirkende til 98 % af sine nyhedsudsendelser og –artikler, når terrorbenægteren HJB ikke længere er til rådighed.
Som en service til de læsere, der ikke kan huske forskel på Hans Jørgen Bonnichsen og Uffe Ellemann-Jensen, kan Uetisk Råd være behjælpeligt. Det kan nemlig godt være svært at skelne imellem de to gamle, lobotomerede “mænd”, der i vildfarelse om egne åndelige evner har dedikeret sig til at fornægte problemer og udskamme kritiske ryster. Men fortvivl (ej): Bonnichsen er ham det selvhøjtidelige og lidt kvabsede tidligere Venstre-medlem, der lyver om sikkerhedsforhold internt i Danmark og hjælper islamister. Ellemann er derimod ham den selvhøjtidelige og forholdsvis usjove tidligere Venstre-formand, der har hengivet sig til at overdrive trusler fra øst samt hjælpe islamister og endelig tale imod demokratiske afstemninger som koncept, altså først når de går ham imod; problemet med folkeafstemninger er nemlig, at man “risikerer, at bordet fanger“.
Alle, der har hørt mediernes yndlingseksperter udtale sig politiserende og fordummende om alt muligt, sidder formentlig tilbage med en række forvirrede spørgsmål: Hvordan kan man være ekspert, når man ikke ved noget om noget? Er ekspert bare et andet ord for propagandist? Hvor er mine chips blevet af? osv.
Uetisk Råd må nu gå til bekendelse og indrømme, at det er UR’s robot-division, som står bag flertallet af de eksperter, der bruges i danske medier. Når typer som Marlene Wind og Hans Jørgen Bonnichsen lyder som fagligt underfrankerede amatører, der bedriver politisk propaganda, skyldes det simpelthen, at der er tale om delvist mislykkede robot-prototyper.
Ganske vist er deres analyser så ringe, at en gennemsnitlig projektopgave fra 7. klasse kommer til at lyde som en velovervejet doktorafhandling i sammenligning; men grunden er altså ikke, at de pågældende personer er en flok retarderede småsvindlere; nej, problemets årsag er, at Rådets fabrikker kun har fået udstyret robotterne med én sætning hver, som de nu er nødt til at gentage og variere en smule i det uendelige og ulidelige. De lyder som automater, fordi de er automater.
Problemets omfang
Undervejs i udviklingsprocessen er der indtrådt flere alvorlige uheld. Et godt eksempel på en tidlig prototype, der løb helt af sporet, er androiden Ahmed Akkari. Den lille imam var fremstillet af UR for at aflire ensporet kritik af Muhammed-tegningerne; men beklageligvis kortsluttede robotten, hvilket medførte udvikling af egen fri vilje såvel som evnen til at tænke selv, hvorefter den flyttede til Grønland og udgav en bog.
En egentlig samlebåndsproduktion er kun blevet iværksat for androide-modellen lektor i religionsvidenskab. Resultaterne har været så forfærdende/opmuntrende, at produktionen nu kører videre for fuld damp. (Med “damp” mener vi “slavearbejde”).
Foreløbige undersøgelser fra Uetisk Råds interne revision har afdækket, at følgende “eksperter” i virkeligheden er ukomplette UR-robotter fra Rådets robotprogram, der har kodenavnet Frankenstein:
“Ekspert”:
Eneste indprogrammerede sætning:
Geir Helgesen
Vi er nødt til at forstå Nordkorea.
Hans Jørgen Bonnichsen
Der findes ikke muslimsk terror.
Jørgen Møller
Landsbyer skal dø.
Marlene Wind
Løsningen er mere EU, og Juncker har altid ret.
Mikael Rothstein
Religion er ondt, men det er kun kristendommen, der skal bekæmpes.
Jens-André Herbener
Religion er ondt, men det er kun kristendommen, der skal bekæmpes.
Rune Engelbreth Larsen
Religion er ondt, men det er kun kristendommen, der skal bekæmpes.
Jørgen Bæk Simonsen
Nu er islam jo mange ting, så derfor er jeg den eneste, der kan sige noget om, hvad det er.
Tim Jensen
Nu er islam jo mange ting, så derfor er Jørgen Bæk Simonsen og jeg de eneste, der kan sige noget om, hvad det er.
“Men hvordan kunne I dog finde på at belemre os med sådanne tåbelige robotter?” spørges der i det ganske land og folk.
Svaret er, at UR’s robotprogram har til hensigt at erstatte relativister med robotter. Sædvanligvis indsættes robotter i stedet for fabriksarbejdere, men det har vist sig, at de er endnu mere velegnede til at varetage småtbegavede relativistiske kommentatorers funktioner. Dette skyldes “arbejdets” generiske og stærkt ensformige natur.
Der er opbrud i den danske stat i disse dage. Den uetisk-irriterende sønderjyske forfatter Erling Jepsen foreslår at gøre Sønderjylland til en del af Tyskland, og også Christiania er igen-igen i oprør: Christiania vil nemlig ikke huse ungdomsboliger, Christiania vil ikke have en kommunal cykelsti til at krydse området, og nu vil Christiania så heller ikke huse et kommunalt plejehjem. Uetisk Råd kunne ikke være mere enigt med de gamle hashvrag i “fristaden”: Det er både irriterende og truende at lukke folk ind, der ikke er som én selv. Uetisk Råd udtrykker derfor sin fulde og skæve støtte til Christianias talsmand, “advokat” Knud Foldschack.
På baggrund af ovenstående har Uetisk Råd udarbejdet en delingsplan for Danmark, der i grove træk går ud på følgende:
Sønderjylland indlemmes i Tyskland og får den lille nar Erling Jepsen som ministerpræsident;
Christiania gøres til en ægte fristad og får Knud Foldschack som Fører og rigskansler;
Skåne, Halland og Blekinge overføres til Sverige,
og resten af Danmark omdannes til et islamisk emirat, hvilket jo alligevel må ventes at ske inden for få årtier. Uetisk Råd foreslår/befaler at indsætte den kendte sharia-tilhænger Hans Jørgen Bonnichsen (tidl. PET, nu Islamisk Trossamfund) som den første emir af Danmark.
»Men hvad så med Bornholm?« klynker den uoplyste læser. Svaret er naturligvis indlysende: På Bornholm skal der være en koncentrationslejr med den homoseksuelle socialfascist Erik Storrud som lejrkommandant. Her anbringes modstandere af Enhedslisten og andre fjender af venstrefløjen. Via sine ekstraordinært gode kilder har Rådet allerede fået sine klistrede fingre i den slagsang, som Storrud og hans antifascistiske (dvs. fascistiske) kumpaner vil afsynge på klippeøen:
Kys, kys, kys,
vi elsker Rudolf Höß!
Vi vil dræbe højrefløjen,
knep’ muslimer hjem’ i køjen!
Kys, kys, kys,
vi elsker Rudolf Höß!