Jesper Jack er netop blevet fyret fra Det Danske Filminstitut, fordi han har taget kokain i arbejdssammenhæng og har løjet over for sin arbejdsgiver. René Fredensborg, der afslørede kokain-forholdet, er efterfølgende blevet lagt for had af filmbranchen, der åbenbart elsker uetiske kokain-forbrugere.
Uetisk Råd er bestyrtet over, at kommunist-sympatisøren Jesper Jack ikke længere er kortfilmskonsulent, og Rådet har derfor besluttet at udnævne Jack til kokainkonsulent i stedet.
Forældre i Afghanistan fylder deres børn med opium morgen, middag og aften samt i den muslimske nat: Hvis børn er sultne, får de opium; hvis de er syge, får de opium; og hvis de larmer eller ikke kan sove, får de opium.
Uetisk Råd er begejstret over at høre dette, der giver mindelser om de snapse-sutter og ture i gasovnen, der tidligere har været brugt til at pacificere larmende børn. »Afghanistan er også på dette område et forbillede for Vesten«, udtaler Uetisk Råds opium- og lim-analytiker, der får støtte fra politisk hold: »Hvis SF kommer i regering, vil vi indføre statsfinansieret opium til danske børn«, udtaler SF’s Ida Auken til kilder, der ikke kan oplyses af uetiske årsager.
Da Danmark desværre endnu ikke regeres af Taleban, ser Uetisk Råd gerne, at man i stedet indsætter den afghanske hær mod/i Danmark. Dette skyldes selvfølgelig de oplysninger, der på det seneste er fremkommet vedr. bemeldte hærs optræden: De afghanske soldater skider i badet, pjækker fra deres vagter, ryger hash, er narkopåvirkede på vagterne, onanerer foran andre soldater og stjæler mad og udstyr; og om torsdagen har de sex med teenagedrenge, som de har medbragt til samme formål.
Afghanistans hær er således et mønstereksempel på, hvordan en moderne soldat bør opføre sig, og Uetisk Råd kan dårligt holde sin begejstring tilbage. Kom og red os, Afghanistan!
Opdatering:
Knap var denne bekendtgørelse udsendt, før Rådet fik underretning om, at afghanerne er på vej!
Opdatering 2:
Det er nu blevet dokumenteret, at pædofile forhold er en accepteret og statusgivende del af den sydafghanske kultur. I henhold til de herskende kulturrelativistiske doktriner er dette lige så godt som den vestlige kultur, der fordømmer pædofili.
Uden nogen særlig anledning vil Uetisk Råd hermed gerne tage afstand fra den tidligere britiske premierminister mv. Winston Churchill (1874–1965), hvis lederskab i Storbritannien spillede en afgørende rolle i nedkæmpelsen af Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig. Churchill hadede kommunisme, nazisme og islam, og da Uetisk Råd netop elsker disse nært beslægtede totalitære fænomener, vil Rådet gerne opfordre til, at Churchill bliver glemt, så man i stedet kan fokusere på mere tiltalende lederskikkelser, eksempelvis fhv. narkosmugler, nuv. imam og steningstilhænger Abdul Wahid Pedersen (f. 1954).
Hr. Pedersen længe leve!
Diverse medier har i løbet af de seneste dage afsløret “skandaler” vedrørende anvendelse af børnearbejde. Eksempelvis er store dele af den chokolade, som indtages i vesten, produceret vha. kakao, som er indhøstet af børnearbejdere i Afrika. Uetisk Råd er glad over at se, at også Arla er involveret i denne sag: Mælkekoncernen, der støtter islamiske terrorregimer og -grupper i Mellemøsten, og som sælger mælkebaserede rusmidler såsom “Khat-mælk” og “Kokain-ost” til danskerne, er således blandt aftagerne af den børneproducerede kakao.
Tillige har det vist sig, at Lærernes Pension og Pædagogernes Pensionskasse har investeret lærernes og pædagogernes penge i virksomheder, der udnytter og mishandler børn med profit for øje. Lærerformanden Anders Bondo Christensen tager officielt afstand fra dette, men forskellige kilder bekræfter over for Uetisk Råd, at virkeligheden er anderledes: En stab på flere hundrede afrikanske børnearbejdere, betalt af Danmarks Lærerforening, sørger for at udføre alt det beskidte arbejde i den moské, hvor Anders Bondage Christensen bor. Uetisk Råd har forgæves forsøgt at indhente en kommentar, men må nøjes med at rose og tilskynde til yderligere udnyttelse af de mange børn, der jo ellers bare nasser på den islamiske samfundsorganisme.
Der var stor forundring på Uetisk Råds redaktion, da det rygtedes, at somalierne i Danmark – if. Berlingske Tidende – hver dag tygger et ton kat. Hvorfra får somalierne alle disse katte til at tygge på?, spurgte rådsmedlemmerne forvirret hinanden. Imidlertid viste det sig snart, at det i virkeligheden drejer sig om khat, et rusmiddel fra Østafrika. Uetisk Råd kan kun bifalde, at det somaliske samfund i Danmark tygger sig fra sans og samling i disse planter (det er deres kultur!), hvorfra overskuddet går til islamiske terrormilitser som al-Shabaab.
I den kolde, fugtige baggårdsmoské, hvor Uetisk Råds redaktion holder til, var der naturligvis ingen ende på glæden over at se, at Danmark skulle markedsføres som turistland ved at fremstille vore kvinder som løsagtige skøger. Rådet var derfor tilsvarende nedtrykt over at modtage meddelelsen om, at organisationen med det uetisk-anglicistiske navn Visitdenmark ikke længere skal ledes af sin dygtige administrerende direktør, Dorte Kiilerich. Kiilerich har ellers energisk forsvaret den uetiske tese om, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale; hvis valget stod imellem enten at fremstille Danmark som et land befolket af utugtige horkvinder eller slet ikke at omtale Danmark, var den første mulighed at foretrække. Uetisk Råd var og er helt enig i denne uhyrlige påstand, og Rådet er derfor glad over at kunne præsentere Visitdenmark for tre nye, spændende forslag til, hvordan vores land mere effektivt kan markedsføres i udlandet:
Uetisk Råd ser frem til et godt samarbejde med Visitdenmark (tidl. (dvs. før afviklingen af det danske sprog) også kendt som Danmarks Turistråd), og UR vil derfor insistere på fluks at modtage procenter af den profit, der måtte flyde ind i den amoralske turistorganisations kasser! Profitér, profitér, UR skal tjene mer’ og mer’!
Pave Benedikt XVI*, der i kraft af sin dejligt gudsbespottelige påstand om at være Guds stedfortræder på Jorden åbenbart også har særlig indsigt i lægelige forhold, udtaler nu igen, at prævention – særligt kondomer – ikke er en reel løsning på de mange problemer med kønssygdomme og overbefolkning, der hærger i Afrika.
Uetisk Råd anser grundlæggende ikke den galopperende overbefolkning og de hærgende kønssygdomme som et problem, men derimod som en velsignelse; men samtidig glæder Rådet sig over, at paven viser sig som en god, forblændet idealist. Afholdenhed er løsningen, mener paven, og Uetisk Råd ser derfor frem til, at Afrikas problemer vil vokse sig endnu større. Rådet glæder sig samtidig over, at den romersk-katolske kirke markerer sig så kraftigt som en uundværlig støtte af amoral og uetik. I kampen for at ødelægge samfundet forlader Uetisk Råd sig dog mere på kræfter som eksempelvis Humanistisk Samfund end på romerkirken.
Et andet aspekt ved kondom-debatten er problemet med, at kondomer anvendes til at indsmugle narko i mangen en smuglers tarm. Selvom Uetisk Råd anerkender, at denne narkosmugling ødelægger vores samfund og støtter uetikkens sande venner i Afghanistan, ser Rådet dog med bekymring på indsmuglingens mulige konsekvenser for vor hjemlige rusmiddel-industri. Rådet opfordrer derfor til kun at anvende kondomer til at trække over hovedet mv.
*) Uetisk Råd har ganske vist tidligere udstedt en fatwa over pavens hoved, men som paven og romerkirken jo ved, er der altid mulighed for tilgivelse, hvis bare der betales gode summer for den.
Inden for sociologien tales der om familiens funktionstømning, dvs. det forhold at opgaver, der tidligere hørte hjemme i familien, i det herlige, moderne samfund flyttes ud, så der til sidst ikke er nogen funktion tilbage i familien. Uetisk Råd, der elsker modernismen, vil gerne opfordre til, at man fjerner familiens sidste tilbageværende eksistensberettigelse ved at skyde ethvert tænkeligt ansvar over på samfundet og andre mennesker, hvilket tilsyneladende allerede er ved at ske; dette ses bl.a. i forbindelse med de mangfoldige sager om unges druk i Bulgarien, Spanien og andre steder. (Disse drukferier er i det hele taget en tilsyneladende uudtømmelig kilde til uetisk jubel; således oplyses det, at der voldtages og dræbes i flæng blandt de ferierende drukgæster fra Norden.)
På denne baggrund er Rådet ovenud begejstret over at erfare, at faderen til én af de døde, drukferierende unge i Bulgarien mener, at drukferierne først og fremmest er et etisk problem for rejsebureauerne . Uetisk Råd mener ganske vist helt grundlæggende, at hæmningsløs druk (og gerne med tilhørende stofmisbrug og derpå følgende dårlige liv og tidlige dødsfald), særligt blandt børn og unge, i sig selv er et eftertragtelsesværdigt uetisk gode, men dette skal ikke spolere Rådets glæde over at se den hykleriske-vidunderlige far fralægge sig ethvert ansvar for sin søns åndsforladte druk og efterfølgende død i eget opkast.
Det er magtpåliggende for Rådet at understrege, at ingen bør have et personligt ansvar, hvis der er nogen som helst mulighed for at skyde det over på samfundet.
Uetisk Råd er i denne Tour de France- og dertilhørende dopingtid meget efterspurgt af såvel nationale som internationale medier. Disse medier vil høre vores mening. Derfor udsender vi denne mangfoldige pressemeddelelse:
Uetisk Råd begræder Michael Rasmussens exit i årets udgave af Tour de France. Han er tydeligvis en dopingens mand!* Flere rygter mv., der har verseret i ‘pressekedlen’, vil vide, at Michael Rasmussen har gjort alt for at undgå dopingkontrol. Uetisk Råd har tidligere behandlet dette emne, og vi føler os nødsaget til at understrege, at dopingen gør sporten mere spændende, da cykelrytterne bliver hurtigere; dertil kommer den evige sportslige spænding ved at iagttage, hvilke ryttere der bliver taget i kontrollen eller falder døde om. På denne vis bliver sporten mere underholdende med efterfølgende høje tv-seertal til følge, hvilket medfører mere profit.
Desuden er cykelrytterne rollemodeller for mange af verdens børn (horeunger). Disse børn bør vide, at det er en god ting at tage stoffer. Doping, doping, doping (og lim!), mener Uetisk Råd!
*) Ganske vist er Michael Rasmussen i skrivende stund ikke taget for brug af doping, men Uetisk Råd véd at læse imellem linjerne.