Tag-arkiv: sygehuse

Bureaukrati – en mærkesag. Portræt af Bent Hansen

Bent Hansen. Foto: Lars Schmidt (CC BY-SA 3.0)

Den uetiske læser kender sikkert Bent Hansen – socialdemokraten, der har været amtsborgmester, regionsrådsformand og fremtrædende perzon på sygehusområdet, lige siden han trådte ind i aktiv politik i midten af 1750’erne.

Derimod er der formentlig ikke mange, der kender historien bag manden. Sandheden er nemlig, at Bent Hansen er søn af Emperor Palpatine og Charles Montgomery Burns. Det er denne enestående familiebaggrund, der har givet Burns Hansen evnen til at lade bureaukratiet vokse evindeligt i sundhedssektoren – ikke alene med flere DJØF’er, men også med endnu flere chefer og mere administrativt arbejde til de få tilbageværende “varme hænder”.

Det administrative personale er vokset næsten fire gange mere end det sundhedsfaglige. I samme periode [2007-2017] er antallet af chefer i regionerne steget endnu mere, nemlig med 38 procent. (Berlingske)

Den lille Bents opvækst var præget af hans forældres lange arbejdsdage i henholdsvis Det Galaktiske Imperium og Springfield Nuclear Power Plant; men til gengæld havde Burns Jr. god tid til at passe sin skolegang, der begyndte på Skanderborg Rytterdistrikts skole i slutningen af 1720’erne.

Det videre forløb ligger delvist indhyllet i historiens tåger, men det menes, at Bent Burns Palpatine-Hansen må være indtrådt i Viborg Amtsråd allerede ved oprettelsen i 1842. I 1990 blev han amtsborgmester samme sted, og han fik dermed for alvor mulighed for at efterleve sit livslange mantra, der i årtier har været ledetråd i dansk sundhedspolitik: systemer før mennesker.

I en kommentar til Uetisk Råd afviser Bent Sheev Charles Montgomery Burnes Palpatine Hansen, Jr., at der skulle være tale om overadministration i regionernes sundhedsvæsen: “Vi bruger jo ikke 100 % på administration. Endnu!!!” lyder det fra en håbefuld regionsrådsformand.

Skrub-hjem-mad på Riget

Et polsk hospitalsmåltid udtænkt af Uetisk Råds polske afdeling. Foto: Oto Polska (CC BY-SA 2.0)
Et polsk hospitalsmåltid udtænkt af Uetisk Råds polske afdeling. Foto: Oto Polska (CC BY-SA 2.0)

Har De nogensinde ladet dem bespise på et dansk hospital? F.eks. under et ophold på Riget? Da har De uden tvivl lagt mærke til, hvor ringe, industriel, tarvelig, kærlighedsforladt, gold, afskyelig, forpestet, fornærmende og forbandet ringe maden er. De har måske tænkt, hvordan kan det dog være? (Særligt når langt over halvdelen af Deres indkomst går til skatter og afgifter).

Det findes der en imidlertid en god uetisk forklaring på.

Der er tale om uetiske varianter af konceptet “skrub-af-mad”, der ellers mest ses ved festlige lejligheder. Det kække koncept blander bespisning af gæster med opnåelsen af et sekundært mål – at lade gæsterne vide, at det snart er på tide at finde hjem. Ønsker værten derimod ikke, at gæsterne skal gå hjem snarligt, er der tale om “natmad”.

Den uhyrligt dårlige mad på hospitalerne (og på plejehjem mv.) er således ikke en følge af grasserende inkompetence og skamløs mangel på omtanke, som man ellers kunne tro, men er tværtimod et resultat af en nøje udtænkt indsats for at få folk til at holde sig væk eller i det mindste tage hurtigt hjem fra sygehusene. Det er en arbejdsgruppe under Uetisk Råd ved navn UR-MAD, der er ansvarlig for menuens sammensætning på de danske hospitaler; og derfor kan vi her bringe en oversigt over de beslægtede uetiske koncepter:

  • ældre og svagelige patienter: dø-snart-mad
  • pårørende og besøgende: bliv-væk-mad
  • overvægtige patienter: tab-dig-dit-flommefede-læs-lort-mad
  • undervægtige patienter: forbliv-svag-mad
  • skatteydere: rend-og-skid-mad

Uetisk Råd ønsker Dem velbekomme!

Den elendige mad er et lille led i en større, systematisk indsats for at fremme grusom æstetik og dermed maksimal uetik omkring svage mennesker i udsatte situationer. Koncepterne kaldes mest dårligdom for pengene og systemer før mennesker.

Rigshospitalets kapel, hvorfra afdøde patienter ofte begraves/bortskaffes, er således også udtænkt og designet af arkitekter fra Uetisk Råd, der blev arbejdsløse ved lukningen af det kontor, som tidligere stod for at tegne de tyske og sovjetiske koncentrationslejre. Hele konceptet indgår igen i et endnu større projekt for generelt at fremme uetik i den offentlige forvaltning. Programmet administreres af tre-fire projektsekretariater under Uetisk Råd med deltagelse fra Moderniseringsstyrelsen og RUC.

Bekæmp kvindernes nasseri!

Debatten raser: Skal samfundet bruge penge på overflødige kejsersnit? Nej, mener Uetisk Råd. Ethvert kejsersnit er overflødigt. Kvinder skal føde i smerte (1 Mos 3,16), og det skal ske uden for lægernes regi. At folk vælger at spytte børn ud, uden at deres feudalherre har bedt dem om det, må være deres eget problem, som bør ordnes i hjemmet på køkkenbordet.

Uetisk Råd anbefaler derfor et omgående stop for det offentliges servicering af kvinder i det hele taget. Kvinder skal ikke hjælpes, men opfylde mænds behov.

Lad fuplæger snitte i vore børn!

rafikRafik Abu-Ramadan bliver for tiden hængt ud af de danske medier, bare fordi han har opnået autorisation på falske præmisser samt mishandlet nogle spædbørn, der skulle omskæres i overensstemmelse med de herlige muslimske traditioner.

Rafik, som DR kælent kalder ham, har sine fremragende lægelige kvalifikationer fra Cairo, men er siden kommet til et andet muslimsk land, nemlig Sverige, hvorfra han nu er kommet videre til Danmark. Uetisk Råd er begejstret herover og kan ikke kraftigt nok tilskynde til, at den gode ægypter bliver et forbillede for mange andre snittelystne mellemøstlinge, som hurtigst muligt bør hentes til Danmark for at introducere islams omskæringsglæder herhjemme. Snit løs, mener Rådet. Lad danske drengebørn få indskåret livets realiteter fra begyndelsen.

Opdatering, 25. februar 2010:
Med glæde kan Uetisk Råd konstatere, at vores opfordring er blevet fulgt. Thisted Sygehus har således ansat en uduelig kvaksalver fra Somalia, der ikke har begreb om selv de mest elementære lægefaglige forhold. Fortsæt, fortsæt, siger Rådet. “Men Somalia ligger jo ikke i Mellemøsten!”, udtaler vor kritiske læser; men Rådet svarer: Det er ét fedt. Mogadishu, Istanbul, London – de er alle fæstninger for Profeten.

Våben som gulerod!

Rigspolitiet skriver blandt tre ting på deres hvervekampagne til politiskolen, at man bliver udstyret med tjenestepistol. Derved fremhæver kampagnen det efterstræbelsesværdige i en våbenkulturel videreudvikling af samfundet i tråd med, hvad vi oplever i det multikulturelle paradis USA. Tidligere politianklager og nuværende forsvarsadvokat Hugo Steinmetz udtaler desvedrørende:

  • “Det er helt vildt, at de reklamerer for en pistol. Reklamer sigter efter en målgruppe, og når man bruger ordet tjenestepistol, henvender man sig til folk, der tænder på revolvere. I det store billede over en længere periode vil det her højne skydeniveauet i politiet.”

Forsvarsadvokaten rammer plet i sin analyse, og af samme grund støtter Uetisk Råd denne kampagneform. Flere skudsårede og dræbte vil gavne væksten, eftersom sygehusene skal rumme flere ofre og patienter mv. Desuden vil kantinen på sygehuset ikke have kapacitet til at producere mad til alle patienterne, og af den grund må sygehuset bestille mad hos lokale madproducenter osv. osv. osv., hvilket alt sammen vil dræne sundhedssektoren for kapital og overlade det fattige svin til markedets og industriens luner.

Våben i samfundet er en forudsætning for vækst, mener Uetisk Råd!

Hospitalsklovneri

Rådet har fået følgende læserbrev:

  • Hej Uetisk Råd!
    Vi er forældre til et par sygdomsramte tvillinger, som lige nu har ophold på Rigshospitalets børneafdeling. Derfor vil vi gerne vide, om strafferammen for kunstforseelser også gælder den hospitalsklovn, som til stor glæde for ungerne kommer og underholder på afdelingen?
    På forhånd tak,
    Birgit og Michael Torkildsen

Uetisk Råd svarer:

  • Kære Birgit og Michael,
    i den grad!
    Mvh. Uetisk Råd.

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelsessygdomme som bulimi og anoreksi er dags dato klassificerede som godkendte af Uetisk Råd. Disse sygdomme frigør flere fødevareressourcer til normale og sunde mennesker.

Andre spiseforstyrrelser, som medfører fedme, er af Uetisk Råd ikke godkendte, hvilket implicerer, at Uetisk Råd anbefaler Statsministeriet at ophæve den gammelkommunistisk-demokratiske anordning “sygesikringen” og i den forbindelse nægte fede “mennesker” adgang på amternes hospitaler.

Genmanipulation

Uetisk Råd er positivt stemt overfor genmanipulation og anbefaler uden forbehold brugen af denne i enhver tænkelig situation.

I henhold Uetisk Råds bekendtgørelse vedrørende kloning henstilles der til oprettelse af klinikker på landets sygehuse, som udelukkende har til formål at kontrollere kloningsansøgeres arvemasser for fejl og (t)arvelige sygdomme. Findes der nogen form for uregelmæssigheder i ansøgerens arvemasse, skal denne ændres til det bedre i de celler, der ønskes skabt nyt liv ud fra. Derudover bør alle fostre undersøges for fejl og sygdomme (såsom forkert racetilhørsforhold) i senest mulige stadie, så disse kan behandles, og hvis ikke, må fostret kasseres. Derudover bør genmanipulationen også udnyttes således, at forældrepar selv kan råde over barnets kommende udseende og egenskaber. Uetisk Råd skal hertil understrege, at vi er imod gravide kvinder.