Perzonen Jens Rohde skiftede i 2015 parti med den begrundelse, at der var behov for et opgør med den rå tone i debatten.
Rohde har altid selv været kendt for en yderst respektfuld og afdæmpet debatstil. Særligt det islamiske terrorangreb på julemarkedet udbruddet af uro ved vinterårstidsfejringen i Strasbourg har demonstreret, at Missil-Rohde forstår at holde en sober og saglig stil i sine indlæg:
På denne baggrund har Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden besluttet at tildele hykleren Jens Rohde ordenens hellige ridderslag. Tillykke, Danmark. Tillykke, Europa.
Journalisten Anders Jerichow (der tidligere har været med til at køre avisen Aktuelt i sænk, men som nu skriver opbyggelige tekster i det københavnske menighedsblad Politiken) har opfordret folk til at tænke sig om, før de ytrer sig, og til at afvise hadefuld tale. “Lad være at fremme det hadefulde. Sig fra!” skrev han for få år siden.
Nu har Anders Jerichow sat handling bag sine pæne og sobre ord ved at omtale sine politiske modstandere som “giftige svampe i skovbunden”.
Dermed går Jerichow i fodsporene på store uetikere som den nazistiske chefredaktør Julius Streicher (kendt fra ugebladet Der Stürmer), der i 1938 udsendte en rabiat jødehadsk børnebog med netop titlen Der Giftpilz (Giftsvampen).
På baggrund af, at Anders Jerichow således skamløst sviner andre til, imens han kræver god tone, har Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden besluttet at tildele hykleren Jerichow ordenens hellige ridderslag.
I Uetisk Råds kantine fejres udnævnelsen med servering af en ragout bestående af røde, grønne og snehvide fluesvampe i en dejlig flødesovs. Vi opfordrer den nye ridder til at spise med.
Den yndefulde forfatterinde Maria Helleberg, der tidligere er blevet slået til ridder af den gode tone, har igen demonstreret sin uovertrufne evne til at føre en sober debat i en god tone (hvilket er noget, der ligger hende på sinde).
Således har den elegante skribent reageret på kritik ved at afsende følgende besked til en debattør:
Uetisk Råds ironi-måler eksploderede ved kontakt med beskeden, hvorefter Rådet besluttede at belønne Maria Hellebergs svinagtige dobbeltmoral besindighed og integritet ved at tildele hende titlen Storkommandør af Den Gode Tone, der hidtil kun er blevet Carsten Jensen til del.
I øvrigt kan det – uden nogen konkret anledning – meddeles, at Uetisk Råd påtænker at indstifte en belønningsmedalje for indehavere af Danmarks mest laskede kalkunkrop. Følg med.
Den inkarnerede hykler Carsten Jensen, der tidligere er blevet slået til ridder af Den Gode Tone, rykker nu endnu et skridt op i hierarkiet og dermed nærmere den gode tones himmel, hvor 72 rynkede rosiner vil lovsynge ham fra evighed og til evighed.
Carsten Jensen, der mener, at det er vigtigt at bekæmpe dehumanisering og fornedrelse af andre mennesker, har nemlig opkastet bl.a. følgende udsagn på Facebook:
Den yderste højrefløj i dansk politik er en menneskelig skraldespand, og på bunden af skraldespanden, i dens allermest gærende ildelugtende lag finder vi Naser Khader.
Uetisk Råd har derfor i lutter ekstatisk begejstring over Ridder Carstens titaniske hykleri besluttet at tildele ham graden Storkommandør af Den Gode Tone, der ikke er blevet uddelt tidligere. Vi ønsker Danmark til lykke.
Enhedslisteperzonen Mille Stockner er egentlig for ubetydelig til, at hun almindeligvis ville kunne komme i betragtning til et ridderslag. Imidlertid har den åbenlyse grovhed/dygtighed i hendes uetiske hykleri alligevel gjort hende berettiget.
Mille Stockners ridderslag
Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden har tildelt Mille Stockner ridderslaget med følgende begrundelse:
Mille Stockner, der er feminist, antiracist og forkæmper for “seriøse og saglige budskaber”, har politianmeldt en ukendt og tilsyneladende ikke alt for godt kørende DF’er for at tale grimt om udlændinge.
Tidligere har Mille Stockner selv udtalt følgende om Naser Khader:
Med sit iøjnefaldende hykleri har Mille Stockner dermed vist sig som en god racist (“antiracist”) og har – på trods af sin mangel på politisk eller menneskelig betydning – alligevel indlagt sig så megen uetisk hæder og ære, at hun hermed lukkes ind i den hellige orden.
Direktør, forfatter og menneskesmugler Lisbeth Zornig Andersen, der lever af at sælge konsulentydelser om behandling af socialt udsatte, er mest kendt for tre ting:
Hun blev misbrugt som barn, men brød ud af sit miljø og skabte sig en karriere.
Hun modtog statstilskud fra sine venner i SF i strid med reglerne.
Hun har imidlertid også gjort sig til talskvinde for en bedre tone i debatten, samtidig med at hun dog selv omtaler sine modstandere med grove gloser.
Lisbeth Zornigs ridderslag
Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden har tildelt Lisbeth Malene Zornig Andersen ridderslaget med følgende begrundelse:
Lisbeth Zornig har kaldt til kamp for en bedre tone ved at betegne sine modstanderes påstande med smukke gloser som “ulækker retorik” og en “ulækker tone”, der “mistænkeliggør folk” på en “usund måde”.
Udover disse sundhedsudsagn, der leder tanken hen på de herlige 1930’ere, omtaler Zornig nu sine egne modstandere som “røvhuller” og kalder deres meninger for “lort”. Den Gode Tones orden byder hendes således velkommen i det gode selskab.
Journalisten David Trads, der tidligere uden held har forsøgt at komme i Folketinget for Socialdemokraterne, har bygget store dele af sin journalistiske “karriere” op om konstante krav om, at andre skal tale pænt. Imidlertid tilsviner han selv sine politiske modstandere ved enhver given lejlighed. Trads, som i virkeligheden er identisk med Donald Trump, er derfor en værdig modtager af Uetisk Råds ridderorden.
David Trads’ ridderslag
Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden har tildelt David Trads ridderslaget med følgende begrundelse:
David Trads mener, at den hårde tone i debatten fører til politisk vold; eksempelvis er det ifølge Trads højrefløjens “had”, der bærer det direkte ansvar for den såkaldte spyttemand, som spyttede fra en motorvejsbro imod vandrende migranter på vejen.
Samtidig med kravet om en pæn tone i debatten omtaler Trads sine egne modstandere som fascister, hadprædikanter, kyniske fremmedhadere og ækle racister; og det lykkedes endda David Trads at få fyret den politiske rådgiver Henrik Gade Jensen ved uden grund at hænge ham ud som nazist, hvilket Trads først ni år senere indså det fejlagtige i.
Forfattersken Suzanne Brøgger er mest kendt for at ligne én, der forsøger at ligne Karen Blixen, hvilket også lader til at være formålet med hendes tilværelse. Desuden har hun ligesom flere andre forfattere kastet sig ind i kampen for, at man skal tale ordentligt til og om hinanden.
Midlet til at opnå den gode tone er ekstreme tilsvininger af folk, der ikke mener det samme som Suzanne Brøgger; dog med den finesse, at hun undertiden lader sine perfide angreb på andre komme frem via sine bøger, hvorefter hun fraskriver sig ansvaret for dem, da der jo bare er tale om litterær fiktion (jf. Henrik Dahls novelle: Hvem er smukkest i landet her?)
Suzanne Brøggers ridderslag
Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden har tildelt Suzanne Brøgger ridderslaget med følgende begrundelse:
Suzanne Brøgger og en række andre forfattere, der er tilhængere af mangfoldighed og derfor ligner hinanden til forveksling, krævede i et debatindlæg, at danskerne skal holde fast i deres “umistelige moralske værdier” og bekæmpe “umenneskelighed og intolerance”. I stedet for den skingre politiske retorik, der giver uhyggelige mindelser om Nazityskland, er det ifølge Brøgger m.fl. afgørende, at man vil “afdramatisere og analysere problemerne og søge saglige, praktiske og overskuelige løsninger”.
Suzanne Brøgger sammenlignede få år senere Henrik Dahl med Joseph Goebbels og omtalte Morten Messerschmidt som “det blonde bestie” og en “vammelsmuk arier”. Desuden udstillede Brøgger den kræft- og skleroseramte Søsser Krag som “et frygteligt syn” på Gyldendals trappe, “for dér lå Krags datter døddrukken og skreg”. Brøgger beskyldte maleren Per Kirkeby for at være homoseksuel og omtalte, hvorledes Johannes Møllehave skulle have tabt bukserne ved et bryllup. Journalisten Bettina Heltberg blev af Brøgger beskyldt for at have forsøgt at kneppe sig til hævn over sine bedrageriske mænd og for at have “en karakterdefekt”.
Det er ikke kun forfattere, der kan slås til riddere af den gode tone, selvom de er stærkt repræsenteret omkring ridderskabets runde bord. Også politikere kan være med, f.eks. Uetisk Råds radikale yndlingspolitiker Zenia Stampe, hvis hidtil største politiske bedrift er, at uetiske folk gjorde nar ad hende, da hendes barn døde under fødslen.
Stampe er blandt meget andet blevet sammenlignet med en anden værdipolitiker, nemlig Adolf Hitler, og som reaktion på denne angivelige tilsvining har hun engageret sig i kampen for at få en ordentlig tone tilbage i den politiske debat. Det indlysende middel, som hun har valgt for at fremme den gode tone, er selv at svine sine modstandere til som bl.a. nazister.
Zenia Stampes ridderslag
Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden har tildelt Zenia Stampe ridderslaget med følgende begrundelse:
I 2014 erklærede Zenia Stampe: »Jeg gider ikke diskutere på DF’s niveau længere«. Hun tilføjede: »Vi skal møde paranoia med ro, fornuft og helt almindelig velfærdspolitik. Det handler om at give alle mulighed for at være en del af fællesskabet. Længere er den ikke.«
For at konkretisere dette ønske om almindelig, sober politik har Stampe siden da ved flere lejligheder beskyldt andre partier i Folketinget for at føre nazipolitik, ligesom hun har omtalt sine politiske modstandere som populister, fusere, fundamentalister og hokus-pokus-partier med vanvittige hallucinationer. Senest har Zenia Stampes mand, Martin Lyngbo, støttet hendes kamp for soberhed og god tone ved at omtale Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen som »en klam pikspiller« (formentlig objektivt korrekt, mener UR).
I dag er det én af de virkeligt store kanoner fra tone-fronten, der får ridderslaget af Uetisk Råd. Carsten Jensen har gjort sig til bannerfører i kampen for, at man skal tale ordentligt om sine medmennesker.
Rådet beundrer, hvordan Jensen i sine utallige vrede kronikker og debatindlæg forener uetisk (mangel på) dømmekraft med skarptskårne, subtile fornærmelser af sine modstandere; særligt hans lettere sygelige optagethed af Pia Kjærsgaards seksualitet kalder på beundring såvel som tilbedelse.
Carsten Jensens ridderslag
Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden har tildelt Carsten Jensen ridderslaget med følgende begrundelse:
Sammen med en række andre forfattere skrev han et opråb imod den forråede tone i debatten; Jensen og de øvrige krævede et opgør med “nedværdigende og diskriminerende omtale og usande kollektive generaliseringer”; man må udvise den fornødne “menneskelige og sociale anerkendelse” af sine medmennesker; og forfatterne kritiserede debattens brutale karakter: “Dagligt optrappes retorikken, dagligt vokser doserne af aggressivitet i politik og medier”.
Nogenlunde samtidig talte Carsten Jensen selv om sine politiske modstanderes “infame tankegang og menneskesyn”. Han beskrev daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen som pædofil; og han funderede over, hvorvidt Pia Kjærsgaard har sex med “marokkanere. Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før?”, ligesom Jensen omtalte Kjærsgaard som det “skrigende fugleskræmsel” og “dronningen af skraldespanden”. Hendes parti kaldte Jensen den “skimlede sekt af klamme kældermennesker”.