Jürgen Habermas er bedst kendt som én af de filosoffer, som millioner af studerende i Vesten skal læse kedelige og banale tekster af for at kunne få deres kedelige og banale uddannelser.
Habermas er med andre ord en rigtig uetisk fætter, idet det er lykkedes ham at bilde folk ind, at han er meget klog, ved at sige utroligt simple ting på utroligt komplicerede måder og tilsmage dem med et let drys af socialismens rosenrøde krydderi fra forrige århundredes spisekammer.
Vi bringer her en samlet analyse af alt, hvad Jürgen Habermas står for:
Habermas’ brillante tænkning fremhæver, at det er vigtigt, at man taler sammen, og at man kan tale frit, uden at andre bestemmer, hvad man skal sige; de bedste argumenter skal vinde.
Medmindre man ikke siger det, som Habermas gerne vil have; for hvis det er tilfældet, skal man ignoreres, indtil man tier stille, viser det sig nu.
“Men det er uforskammet, at Uetisk Råd gør nar ad en så respekteret tænker (hahaha! – UR) som Jürgen Hareskår og dermed hele Frankfurterskolen! I kan da ikke bare tillade jer at hævde, at hans komplekse og meget nuancerede arbejde om herredømmefri samtale, diskursetik, borgerlig offentlighed samt livsverden versus system kan reduceres til sådanne trivielle banaliteter?!”
Den italienske revolutionshelt, leder og mangeårige militære øverstbefalende, Benito Mussolini, er afgået ved døden efter længere tids liv. Det oplyser det statslige nyhedsbureau.
Il Duce havde utallige tilhængere verden over, der alle er knuste over, at Middelhavets største statsmand er gået bort.
Idealisten Mussolini, der blandt andet var kendt for sin retoriske slagstyrke, spillede igennem årtier en afgørende rolle i Italiens politiske historie, selvom hans metoder af nogle er blevet betragtet som kontroversielle. Det vides endnu ikke, hvordan Mussolinis parti – det eneste i landets parlament – vil føre hans social-nationale revolution videre.
I et tilbageblik på Mussolinis karriere vil mange særligt hæfte sig ved det meget nære forhold, som Mussolini opbyggede med venligtsindede stormagter på såvel det militære som det økonomiske område. Krigsførelse i Afrika spillede også en vigtig rolle i Mussolinis udenrigspolitik, der blandt andet havde til hensigt at trodse den amerikanske imperialisme.
Mussolinis politiske modstandere har ikke udtalt sig, da de desværre ikke er i stand hertil.
Lille-Lars har tilbudt Liberal Alliance og Konservative at indtræde i regeringen. Uetisk Råds gigantiske korps af åndemanere, håndlæsere, Hans Jørgen Bonnichsen, politiske analytikere og andre clairvoyante typer har allerede nu fået opsnuset, hvem nogle af de nye ministre bliver:
Den konkursramte justitsminister Søren Pind ændrer omsider formelt titel til “frihedsminister og sherif”; rent praktisk sker der dog ingen ændringer i hans arbejde med at indskrænke borgerrettighederne og fremme kriminaliteten.
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs fortsætter på posten, såfremt hun inden udgangen af 2018 har gennemført Folkeskolens afgangsprøve med et karaktergennemsnit på mindst 2.
Inger Støjberg fortsætter som udlændingeminister, men der oprettes samtidig to konkurrerende udlændingeministerier under ledelse af Mette Bock (LA) og Naser Khader (K). Dette vil sikre den nødvendige dynamik (dvs. handlingslammelse) på området.
Joachim B. Olsen får fremover ministerløn for at varetage sin nuværende stilling som yndlingshadeobjekt og modtager af trusselsbreve fra alle personer fra venstrefløjen, der kræver god tone i debatten.
May-Britt Frisenberg Buch-Kattrup (LA) får en nyoprettet post som minister til fremme af politikeres kendthed i offentligheden.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fortsætter på posten, men i stærkt reduceret omfang: Ved hjælp af en fedtsugning vil ministeren fremover selv levere biodiesel til dækning af hovedparten af Danmarks energibehov.
Hans Christian Schmidt afgiver posten som transport- og bygningsminister og udnævnes i stedet til IC4-minister (med ansvar for IC4 såvel som F-35). “Det passer bedre til min personlighed”, udtaler han, næsten uden at grine.
Allerede sidste år advarede Uetisk Råd om fænomenet “blodmåne”. Nu er det så en “supermåne”, der er på spil. Rådet mener, at der er grund til at være på vagt. Er månen til at stole på? Vil den tage vores aftensmad? Disse og andre spørgsmål trænger sig på.
UR har for en sikkerheds skyld etableret en krisetelefon, som man kan ringe til for at få besvaret sine spørgsmål om månen, og hvis man bare har lyst til at snakke lidt. Telefonlinjen har nummer 50 53 22 85, og rygter vil vide, at den bemandes af blandt andre Rasmus Brygger og Dario Campeotto.
De bedste profeter er dem, der leder folk på vildspor ved at fremsætte fejlagtige profetier. (Den uetiske læser bedes undskylde, at vi for en gangs skyld ikke taler om “profeten” M., men om profeter i al almindelighed). Uetisk Råd er derfor begyndt at udnævne nye profeter blandt folk, der har udvist en helt særlig dømmekraft og et klarsyn, der er noget ud over det sædvanlige.
Den første profet er USA-exzperten Morten Bay, der ellers mest er kendt(?) for at være Annegrethe Plagiatrix Rasmussens kompagnon.
Morten Bay modtager titlen som profet for sine utroligt præcise forudsigelser af, hvordan det amerikanske præsidentvalg ville falde ud. 10 dage inden valget skrev han:
»Der har aldrig været nogen egentlig valgkamp. Hillary Clinton har aldrig kunnet tabe, og Donald Trump har aldrig kunnet vinde.«
Herefter gennemgik Morten Bay i detaljer det amerikanske valgsystem for at vise, at han havde forstået det til bunds, og at alle andre ikke havde fattet noget, og han konkluderede:
»Der er altså intet, der tyder på, at Trump skulle kunne vinde i Pennsylvania. Intet som helst. Nada. Zip. Zilch. Nul. Nix. Nichts. Rien. Tværtimod peger alt på, at Clinton kommer til at vinde Pennsylvania med lethed.« [Hun tabte staten, UR.]
Og videre:
»Trump skal være republikanernes præsidentkandidat, for Hillary vil smadre ham i debatterne, hvor folk for alvor kommer til at se, hvad han er for én. Dette gentog jeg i en lang Facebook-status i juni, hvor jeg redegjorde for, hvorfor Trump umuligt kan vinde: Han kan ikke vinde Pennsylvania, og debatterne kommer til at vise vælgerkorpset, hvor forfærdelig han er.
Indtil videre er det her valg gået præcis, som jeg havde forventet. [Det var inden valget, UR].
Så derfor har jeg altid med en vis skråsikkerhed kunnet sige, at Trump ikke kan vinde det her valg. Det kan han ikke, og det kommer han ikke til. Det eneste spørgsmål er, hvor stor Hillary Clintons sejr bliver, og hvorvidt demokraterne overtager Senatet, hvilket vil være ret heldigt for Clinton. Det vil nemlig gøre det noget nemmere f.eks. at få udpeget nye højesteretsdommere. Clinton skal afgå ved døden, eller blive sigtet for landsforræderi for ikke at vinde.«
Og igen:
»Der har i virkeligheden aldrig været nogen valgkamp. Det har været en ren simulation. Hillary Clinton vandt valget den dag, Trump blev republikanernes kandidat.«
Da det nu har vist sig, at profetien ikke holdt 100 % vand, har Morten Bay reageret ved at opfordre til borgerkrig imellem de kloge (hvortil han selv hører) og de dumme, dvs. dem, han ikke er enig med. Han har samtidig fastslået, at han glæder sig til at nedskyde ikke-eliten med en elite-maskinpistol.
Med titlen som profet følger en eksplosiv turban, der imidlertid af forskellige sikkerhedsmæssige grunde ikke må bæres offentligt. Vi kan ikke beskrive grundene i detaljer, men det har i hvert fald ikke noget med M. at gøre.
Uetisk Råds clairvoyante eksperter kan nu afsløre resultatet af morgendagens valghandling; og noget overraskende viser det sig, at det er Donald Trump, der vinder menighedsrådsvalg 2016 med en stor føring over sine modstandere.
En række præster er meget oprevne over resultatet. De har nemlig hidtil støttet SF ligesom Margrete Auken (i det omfang de ikke simpelthen er Margrete Auken), så nu ved de ikke, hvad de skal stille op.
“Jeg er rystet over, at nogen kan mene noget andet end mig”, udtaler sognepræst Karsten Lovn, der har 15 års erfaring i at omfortolke evangeliet, så det kommer til at ligne folkesocialismen af i går.
I øvrigt kan det samtidig afsløres, at vinderen af det amerikanske præsidentvalg er Sognelisten.
Pia Kjærsgaards brug af ordet rotterede om Europa-Parlamentet har udviklet sig til en større kontrovers. Godt nok er “en rotterede” et almindeligt ord for en saneringsmoden, faldefærdig bygning, hvor der ikke er styr på tingene; men ordret betyder det jo et sted, hvor rotter har rede. Derfor er det meget fornedrende.
Efter al uroen kunne man måske forvente, at Folketingets formand ville skrue lidt ned for den grove retorik. Men nej: Pia K. chokerer nu med nye udtalelser. Hemmelige lydoptagelser, som Uetisk Råd er kommet i besiddelse af, afslører, at folketingsformandens ekstremt grove sprogbrug fortsætter. Hun har nemlig også omtalt en lille piges fletninger som rottehaler!! Fy for den lede! mener et bestyrtet Uetisk Råd. Som vi alle ved, er en rottehale jo en hale, der sidder på en rotte!!!
Hvad bilder DF’eren sig dog ind??? Kan man ikke kræve bare et minimum af værdighed hos Folketingets såkaldte formand? Øv, øv, ØV!
Regeringen vil bremse de stadigt voksende udledninger af Hans Jørgen Bonnichsen til atmosfæren, viser hemmelige notater, som Uetisk Råd har fået op under sine møgbeskidte, kulsværtede negle. Bonnichsen hører til de kraftigste former for drivhusgas, og det forventes således, at Danmarks udledning af klimaskadelige gasser kan mere end halveres, når der bliver sat en prop i munden og andre åbninger på denne eksperternes ekspert.
Politimanden Bonnichsen, der indtil efteråret 1958 havde en slags stilling i Politiets Efterretningstjeneste (PET), har igennem de seneste år udledt stadigt større mængder af øregas, CO2, opblæst varmluft og metan til den i forvejen hårdt belastede atmosfære, men det bliver altså desværre fortid nu.
Uetisk Råd er meget bekymret over dette, og Rådet har derfor indkaldt en række andre klima– og terrorbenægtere fra hele verden, der sammen med Hans Jørgen skal finde smuthuller/åbne ladeporte, så Bonnichsen-udledningen kan fortsætte.
Hans Jørgen Bonnichsen har i flere år udført et kæmpestort frivilligt arbejde for at fremme Golfstaternes og andre islamisters interesser i Vesten, så det er kun rimeligt, hvis sheikerne nu spytter i kassen for at hjælpe deres gamle ven i nøden. Hidtil har Bonnichsen nemlig – så vidt vides – ikke modtaget så meget som en bøjet denar for sit store pro bono-arbejde; det er altså skatteyderne, der via Bonnichsens pension har finansieret hans noble uetiske virksomhed, herunder særligt kampen for at afmontere ytringsfriheden og undergrave den nationale sikkerhed.
Efter beslutningen om at suspendere Bonnichsens skadevoldende emissioner er der indkaldt til krisemøde i DR, som nu vil komme til at mangle medvirkende til 98 % af sine nyhedsudsendelser og –artikler, når terrorbenægteren HJB ikke længere er til rådighed.
Som en service til de læsere, der ikke kan huske forskel på Hans Jørgen Bonnichsen og Uffe Ellemann-Jensen, kan Uetisk Råd være behjælpeligt. Det kan nemlig godt være svært at skelne imellem de to gamle, lobotomerede “mænd”, der i vildfarelse om egne åndelige evner har dedikeret sig til at fornægte problemer og udskamme kritiske ryster. Men fortvivl (ej): Bonnichsen er ham det selvhøjtidelige og lidt kvabsede tidligere Venstre-medlem, der lyver om sikkerhedsforhold internt i Danmark og hjælper islamister. Ellemann er derimod ham den selvhøjtidelige og forholdsvis usjove tidligere Venstre-formand, der har hengivet sig til at overdrive trusler fra øst samt hjælpe islamister og endelig tale imod demokratiske afstemninger som koncept, altså først når de går ham imod; problemet med folkeafstemninger er nemlig, at man “risikerer, at bordet fanger“.