Tag-arkiv: økonomi

Lad oraklet Paul Krugman være i fred!

Foto: Prolineserver (CC BY-NC-SA 2.0)

Paul Krugman – alle Politiken-læseres yndlings“økonom”/socialdemokratiske propagandist – er blevet svinet til af den fæle Donald Trump. Grunden er, at oraklet Krugman havde forudset, at aktiemarkedet ville kollapse uopretteligt efter valget af Trump som amerikansk præsident. I stedet har aktiekurserne slået rekorder lige siden.

Uetisk Råd vil desanledning komme den kloge Paul “Mere Statsgæld Er Altid Løsningen” Krugman til hjælp. For måske har han lavet en enkelt svipser i tilfældet Trump, men hvad så med hans mange andre profetiske udsagn, der har vist sig at være næsten 100 % korrekte? F.eks. da han i 1998 fastslog, at internettet ikke ville få nogen særlig betydning for økonomien:

By 2005 or so, it will become clear that the Internet’s impact on the economy has been no greater than the fax machine’s.

Derved er det bevist, at clairvoyante Krugman ikke kan tage fejl, mener Uetisk Råd. Det er således fuldt fortjent, at hans politiske manipulationer økonomiske videnskabelighed er blevet belønnet med Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne samt Mohgens Lykketofts Erindringsmedalje.

Gør deleøkonomi dig til kommunist og bøsse?

Bliver du homoseksuel og kommunist, hvis du tager del i deleøkonomi?
Bliver du homoseksuel og kommunist, hvis du tager del i deleøkonomi? (Foto: Herbert Rusche (CC-BY-SA-3.0))

Den såkaldte deleøkonomi breder sig overalt. Konceptet handler ikke om at dele i egentlig forstand, men derimod om at tjene penge på overskydende aktiver og ressourcer, f.eks. ved at sælge ekstra pladser i bilen via Gomore, når man skal køre et sted hen, eller ved at udleje sin lejlighed via Airbnb, mens man alligevel selv er bortrejst.

Konceptet lyder måske både smart og sympatisk, men Uetisk Råd mener imidlertid, at der på det kraftigste må advares imod deleøkonomien. Rådet har nemlig fået udarbejdet en forskningsrapport om emnet, der bl.a. skulle besvare det påtrængende spørgsmål: Gør deleøkonomi dig til kommunist og bøsse? Og svaret er ifølge rapporten et entydigt ja.

Racisme i sommerlandet

Judenland. Gratis adgang for visse familier. Hele Europas sommerland. Gratis bad!Det er for galt, at man i Djurs Sommerland har et Afrikaland, mener to organisationer for professionelt krænkede personer (African Empowerment Center Denmark og Everyday Racism Project DK). Grunden er, at man i Afrikaland kan prøve forlystelser som “Hottentot Karrusellen” og “Kannibal Gryderne” (der i sig selv er uetiske pga. den forkerte orddeling, som herved indprentes i dumme børns hoveder):

“Forestil dig, at Djurs Sommerland havde lavet et “Jødeland” med nogle jøder med lange spidse næser iført beskidt KZ-tøj inde i midten, hvor folk så kunne køre i karrusel rundt om dem og pege fingre af dem. Gad vide om folk så stadig ville mene, at det var okay og sjovt,” siger [talsmand] Josef Nielsen.

Uetisk Råd er begejstret over denne idé, som Rådet ikke tøver med at kræve indført i Tivoli og lignende steder. Rådet mener dog, at man potentielt vil kunne opnå en besparelse ved at bruge rigtige kz-lejre som forlystelsesparker. Hviderusland og Polen m.fl. vil således kunne tjene en god skilling på at omdanne nogle af nazisternes dødslejre til temaparker med souvenirbutikker, iskiosker, T-shirt-sælgere og legekrematorier. Man har ikke oplevet det rigtige Polen, før man har varmet sig ved en gasgrill i Oświęcim (tidl. Auschwitz).

En anden idé i forlængelse heraf kunne være at lave en pæderast-park i Grækenland. De overforbrugende grækere har jo også i nutiden taget Europa i røven, men med en ny forlystelsespark vil fortidens pædofilikultur tillige kunne genopleves. Voksne mænds overgreb på unge drenge var som bekendt en vigtig del af den intellektuelle kultur i antikkens Grækenland, og hvis det hårdt plagede land skal på fode igen, har det ikke råd til at lade denne vigtige indtægtskilde stå ubenyttet hen.

Investér uetisk!

Uetisk Råd holder meget af medierne, hvis journalister gennemgående er uvidende, fordrejende og fordummende og således bidrager til at undergrave demokratiet. I dag kan Rådet i samarbejde med Berlingske Tidende præsentere en liste over uetiske investeringsobjekter: 10 uetiske måder at tjene penge på, så læs med her, hvis du gerne vil have dine cubanske pesos til at yngle:

  • Bloddiamanter
  • Elfenben
  • Køb af (andre menneskers) livsforsikring
  • Kinesisk medicin – f.eks. næsehornshorn
  • Tibetansk antilopepels
  • Sweatshops
  • Olie
  • Investeringer i våbenindustrien
  • Hvalfangst
  • Opkøb af ejendomme på tvangssalg

Listen er ikke perfekt; f.eks. er investeringer i våbenindustrien jo ikke i sig selv uetiske, men Rådet er dog stadig tilfreds med listen og vil glæde sig over bevidstheden om at handle uetisk, når rådsmedlemmerne hver tirsdag er ude for at købe tibetanske antilopepelse.

Børn er reservedele

reservedeleDet Etiske Råd mener ikke, at børn skal bruges som reservedele, eksempelvis ved at forældre får flere børn for at få nye organer til at lappe på de gamle, fejlbehæftede børn.

Uetisk Råd er naturligvis helt enigt i, at man ikke bør hjælpe børn, der lider af organsvigt eller livstruende sygdomme, men rent bortset herfra er der mange andre gode muligheder for at anvende børn som reservedele (samt råvarer og arbejdskraft), f.eks. i industrien. Hvis en maskine bryder sammen pga. en defekt komponent, må man sørge for at have rigeligt med børn på reservedelslageret, så man hurtigt kan sætte et nyt ben e.l. ind i maskinen; derved formindskes produktionstabet, og profitten øges. Børn og profit går fint i spænd, synes Uetisk Råd, og det er samtidig kun rimeligt, at børnene yder noget for de mange ressourcer, som de franasser det øvrige samfund.

Globaliseringsrådet

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har nedsat et råd, kaldet Globaliseringsrådet, bestående af fremtrædende erhvervsledere og andet godtfolk, som skal råde regeringen mht. hvad denne fremover skal foretage sig for at imødekomme forskellige udfordringer i bl.a. konkurrenceøjemed.

Uetisk Råd er som tidligere beskrevet imod globalisering (undtagen hvis denne kan føre til fremmedgørelse og islamisering). Vi har derfor lavet et alternativt råd, hvilket får betegnelsen Nationaliseringsrådet. Dette råd vil bestå af militærjuntafolk fra Sydamerika, ny- og gammelnazister og -fascister, Bjarne Riis, Republikken Zimbabwes præsident Robert Mugabe og endelig de to administrerende direktører Lars Larsen (Jysk Sengetøjslager) og John “rich pig” Wallace (Capitalist Industries, Inc.)

Disse prominente personligheder vil altså fremover udarbejde materiale, som Uetisk Råd på vegne af Nationaliseringsrådet vil overgive til den danske statsforvaltning. Den fremtrædende og nu desværre forhenværende statsleder, stats- og guttermanden Saddam Hussein, der er kendt for sine rationelle og (u)tiltalende ledelsesprincipper, vil blive tilknyttet Nationaliseringsrådet som ekstern konsulent.

Visse aspekter af globaliseringen er dog naturligvis at betragte som eftertragtelsesværdige, herunder den totale nedbrydning af kultur og traditioner i den frie handels navn, den globale handel med kvinder til prostitution og ikke mindst lim-industriens transnationale afsætningsmuligheder.

Ny tese om fordelingspolitik

ridefogedDet er på tide, at Uetisk Råd opstiller alternativer til både den socialdemokratiske såvel som de(n) borgerlige tese(r) om økonomisk fordeling. Hverken tanken om økonomisk lighed eller udsagnet om, at “pengene har det bedst i borgernes lommer”, kan fra Rådets side bifaldes. Vi opstiller i stedet den nye tese (som vil passe perfekt ind i vort ønskebillede af det utopiske feudalsamfund):

Pengene har det bedst i færrest lommer!

På denne måde opnår vi visse fordele:

  • Mennesker vil (formentlig) dø af sult.
  • Mange af dem, som det vil gå ud over, vil ende som småkriminelle lommetyve.
  • Nye plager og nye former for pest vil opstå, idet de ikke længere er i stand til at købe medicin.

Idéen om, at pengene har det bedst i færrest lommer, passer ligeledes glimrende til det gamle ordsprog: Man må tage pengene, hvor de findes – hos de fattige; de har få, men de er mangfoldige!

Lukkeloven

På de konservatives hjemmeside står der:

  • Gradvis liberalisering af lukkeloven
    “Det konservative Folkeparti ønsker et samfund, hvor borgere og virksomheder ved deres frie valg har indflydelse på deres liv og ikke detailreguleres unødigt. Derfor vil Det Konservative Folkeparti arbejde for, at det på længere sigt bliver muligt for alle forretningsdrivende at holde åbent, når de har lyst, alt efter forbrugernes behov, mulighederne for også at få ansatte på “skæve” tidspunkter og holdningen hos den enkelte forretningsdrivende.
    Men vi ønsker ikke forhastet og uigennemtænkt at kaste os ud i en beslutning om en afskaffelse af lukkeloven. En liberalisering af lukkeloven skal ske i tæt samarbejde med detailhandlen på en måde og i et tempo, der vil afbøde negative konsekvenser for den enkelte butiksejer, og som tager hensyn til både forbrugerens behov, de ansatte og de selvstændige erhvervsdrivende. Ændringer i lukkeloven skal derfor ske efter grundige drøftelser med de berørte parter.”

Øøødd… Det er jo ikke en holdning! – Mere lukkelov nu! Butikker skal slet ikke have lov til at holde åbent, mener Uetisk Råd.

Opdatering, 14. december 2009:
Det er nu besluttet, at lukkeloven på det nærmeste skal afskaffes. Uetisk Råd ønsker, som ovenfor anført, at butikker helst skal lukke helt, men i mangel af bedre er en afskaffelse af lukkeloven alligevel i orden; samfundet går i opløsning, folk bliver stressede, og uetikken fremmes. Uetisk Råd bakker derfor op om regeringens politik.

Atomkraft – endnu et dilemma

atomkraftUetisk Råd er dybt splittet over dette emne. For på den ene side vil det gavne både den europæiske økonomi såvel som miljøet, da vi derved vil udsende færre CO2-gasser – hvilket vi i Rådet ikke kan se noget formål med, da dette vil spolere vor livsvigtige kamp imod havfugle! Med hensyn til økonomien vil det skabe vækst i EU, hvis vi fik vor egen industri, som kan levere energi, og samtidig vil vi blive mindre afhængige af de arabiske leverandører. Men da Uetisk Råd er glade for at støtte arabiske regimer, som oftest er enevældige (og desuden støtter terrorisme), kan vi ikke bakke op om atomkraft i EU.

På den anden side er det positivt set i uetisk regi, at Barsebäck er beliggende så tæt på en millionby. For dette gamle kraftværk tilhører den ældre generation af atomkraftværker, som ikke er sikrede mod nedsmeltning og et efterfølgende radioaktivt udslip. Derved skal dette kraftværk bevares og presses til det yderste, således vi kan få et udslip, som i sidste ende vil gavne os økonomisk positivt, idet alle vore sygehuse og læger skal sættes i sving [og som også vil gavne os uetisk, idet mennesker bibringes lidelse, red.].