Tag-arkiv: politikere

Forbyd nej-stemmer ved lov

Uetisk Råd har netop med glæde erfaret, hvordan jordemoderstuderende ved Professionshøjskolen Metropol (tidl. Børnehuset Æbleskroget) fik aflyst deres undervisning,* der blev erstattet med en “debat” om folkeafstemningen, hvori der udelukkende deltog ja-propagandister, herunder intellektuelle fyrtårne/uetiske perler som Ulla Tørnæs (tidl. minister), Margrete Auken (tidl. og nuværende opkæfter) og Stine Bosse (tidl. person).

Rådet mener dog, at man kan/bør/må gå endnu hårdere til værks for at sikre det livsnødvendige JA. Hvordan skal korrupte dommere fra Rumænien ellers få indflydelse på livets gang i Danmark? Vi spørger bare. UR ønsker derfor, at Folketinget inden i morgen hastebehandler et lovforslag, der simpelthen vil gøre det ulovligt at stemme nej. Derved kan det rette resultat sikres. Skulle det vise sig umuligt at nå at gennemføre loven inden i morgen, må man sætte sin lid til, at stemmesedlens udformning i sig selv vil være nok.

Stimmzettel-Anschluss
© Social- og Indenrigsministeriet

* Aflysningen af undervisningen er i sig selv en god ting – de utålelige gravide må føde under vejledning af hospitalsklovne og dårligt uddannede jordemødre, men til gengæld kan de blive oplyst om, at EU er godt.

Tilliden til politikere kan blive endnu lavere

Guru og akademileder Manu Sareen (foto: Mogens Engelund).
Guru og akademileder Manu Sareen
(foto: Mogens Engelund).

En undersøgelse fra Radius Kommunikation A/S viser, at danskernes tillid til politikerne er lavere end nogensinde før (idet ‘nogensinde’ vil sige siden 2010 – man er vel historieløs).

I overensstemmelse med tidens dominerende floskler om at se uærlige muligheder i stedet for de mere ærlige problemer vil Uetisk Råd A/S & I/S imidlertid gerne påpege, at der er potentiale i undersøgelsen: Selvom resultatet er slemt, kan det trods alt godt blive endnu værre, hvis blot politikerne gør en aktiv indsats for at komme til at fremstå endnu mere utroværdige og stupide, end det allerede er tilfældet.

I samarbejde med Copenhagen International Business University World College Sharia School of Excellence (tidl. Amager Fælled Skole) har Uetisk Råd derfor nu oprettet et Politisk UtroværdigHedsAkademi (PUHA), der ledes af en ægte indisk guru, nemlig Manu Sareen, tidl. minister for forskellige ting. Fra PUHA’s omfattende kursusudbud kan nævnes følgende:

For yderligere oplysninger bedes den uinformerede/uniformerede læser kontakte akademiets sekretariatschef, folketingsmedlem Carl Holst.

Styrk smagløsheden – stem JA!

Foto: Thomas Bredøl.
Foto: Thomas Bredøl.

Danmarks glorværdige udenrigsminister, Kristian Jensen (Venstre), har i dag – mindre end et døgn efter det omfattende terrorangreb i Paris – brugt mordet på foreløbig flere end 120 personer til at agitere for et ja ved den kommende folkeafstemning.

I den anledning har et begejstret Uetisk Råd énstemmigt (vi afskyer nemlig pluralisme) besluttet at udnævne Kristian Jensen til Smagløshedens mester. Vi venter i spænding på, hvornår der kommer nyt fra mesterens hånd.

Kristian Jensen

Uetisk Råds JA-kampagne begynder

Uetisk Råd har længe overvejet, hvordan det kunne deltage i kampagnen for at sikre et ja ved folkeafstemningen den 3. december. Umiddelbart er det svært at føre kampagne på mere uetisk vis, end de etablerede partier allerede gør det, særligt Socialdemokratiets indirekte sammenkædning af et nej med støtte til pædofili og kvindehandel. Men efter nærmere overvejelse er Uetisk Råd alligevel parat med kampagnemateriale, der kan indgå problemfrit i ja-kampagnens ‘argumentation’:

ja-plakat_1ja-plakat_2ja-plakat_3Del Uetisk Råds kampagnemateriale på Facebook! Gør det nu!!!

KL, aberne og skattepengene

Imens kommunerne klager over stramme budgetter, bruges der millioner af kroner på festmiddage i Kommunernes Landsforening, bl.a. med optræden af “sangerinden” Sanne Salomonsen (f. 1755). Uetisk Råd er begejstret over, at kommunerne stadig kan finde nye måder at misbruge borgernes penge på (jf. Anker Boye-sagen). Der er ganske vist ikke noget nyt i, at herremænd bruger de fattige borgeres penge på festmiddage og koncerter, sådan som fyrster og adelsfolk har gjort i århundreder; nej, det nye består i, at man i stedet for at fremme elitekunsten nu bruger skattemidlerne på musikalsk affald.

Uetisk Råd opfordrer til, at KL på det gastronomiske område går over til samme standard som på det musikalske, og Rådet anbefaler derfor, at man også ansætter en udviklingshæmmet skrigeabe som chefkok i kommuneimperiet.

Gør løgneren til formand!

dorthe_ullemose_alderEt nyvalgt folketingsmedlem ved navn Dorthe Ullemose (DF) har indledt sin politiske karriere med at blive taget i at lyve om sin egen alder, fordi hun har været så forfængelig, at hun ikke ville indrømme at være fyldt 50; så i stedet har hun holdt fast i påstanden om, at hun kun er 47.

Uetisk Råd kan derfor godt lide Ullemose, som i øvrigt ikke ser ud til at være en dag over 49½. Rådet mener tillige, at Ullemose som erklæret løgner vil være en værdig (an)fører for de øvrige løgnagtige politikere, og Rådet opfordrer derfor til, at man undlader at vælge Pia Kjærsgaard og i stedet indsætter Ullemose som formand for Folketinget, partiet og/eller Danmark som sådan.

Flydende færger – et skråplan

Titanic

Scandlines meddeler, at to af deres færger nu kan holde sig flydende frem for at gå til bunds. Uetisk Råd advarer på det kraftigste mod denne udvikling. Hvad kan det ikke føre til, hvis resten af samfundet begynder at bevæge sig i samme retning? Rådet forestiller sig med rædsel den dag, hvor vi har tog, der kan køre (og bremse); militærhelikoptere, der kan flyve; post, der bliver bragt rettidigt ud; tv-journalister, der kan tale rent; skoleelever, der kan læse; og politikere, der kan tænke.

Lad det ikke ske, mener Rådet!

En fører er trådt frem

Se Yahya Hassan nøgen!Efter digteren Yahyahya Hassans beslutning om at gå ind i dansk politik som repræsentant for Nationalpartiet kan Uetisk Råds clairvoyante politiske kommentatorer allerede nu spå, at Hassan vil komme til at overtage magten i Danmark.

Med støtte fra en stærk kombination af vrede, mandlige palæstinensere i 20’erne og forargede kvindelige Politiken-læsere i 40’erne vil Yahya Hassan inden længe gøre kort proces med det etablerede politiske system, således at Nationalpartiet under Hassans førerskab i 2020 vil have etableret et benhårdt regime under slagordet pot, poesi og Palæstina.

(Uetisk Råd er dog endnu ikke klar over, hvilken nation Nationalpartiet egentlig drejer sig om, men Rådet anser ikke dette for en hindring af betydning).

Kvinder til pynt

Diverse kvinder og andre venstreorienterede mener, at det er et problem, at Folketingets ligestillingsudvalg kun er til pynt, som de siger.

Uetisk Råd er ikke enigt i, at det skulle være et problem: De kvindelige politikere er jo også bare til pynt, så det er vel kun rimeligt, at det samme gælder deres udvalg. Ti stille og knap op/ned, mener Rådet.