UR mener dog, at forslaget rummer et stort potentiale for yderligere bureaukratisering af den menneskelige tilværelse, og Rådet har derfor i samarbejde med Morten Østergaard udarbejdet følgende formular, der fremover skal udfyldes, indsendes og godkendes inden det påtænkte seksuelle forholds påbegyndelse.
Samtykkeerklæring inden indgåelse og eksekvering af seksuelt forhold (“samlejeerklæring”)
Såfremt der er tale om flere end to personer, indgives særskilt bilag med tilsvarende oplysninger for de pågældende.
Fulde navn
Person 1:
Person 2:
Cpr-nummer
Person 1:
Person 2:
Adresse
Person 1:
Person 2:
Er parterne gift?
__ Ja
__ Nej
__ Ja, men ikke med hinanden
Hvis andet end ja: Ansvars- og omsorgserklæring for opnåelse af fælles forældremyndighed over eventuelle børn, der fødes uden for ægteskab som resultat af det seksuelle forhold, indgives til personregisterføreren (kirkebogsførende sognepræst, i Sønderjylland dog fødselsregistreringskommunen) senest 14 dage efter barnets fødsel (jf. lovbekendtgørelse nr. 1817 af 23. december 2015 (Børneloven)).
Må den ene eller begge parter foranstalte fotografisk dokumentation af forholdet?
__ Ja
__ Nej
__ Ja, men ikke video
(NB: Der ifaldes strafansvar, såfremt der herved sker overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1016 af 4. juli 2016 (Straffeloven), § 226 (pornografisk optagelse af personer under 18 år) eller § 227 (medvirken hertil)).
I bekræftende fald: Hvem tilhører ophavsretten til det producerede materiale?
__ Part 1
__ Part 2
__ Fælles ophavsret
(Erklæringen afgives i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014 (Ophavsretsloven) som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016 om kollektiv forvaltning af ophavsret).
Har begge parter afgivet tilfredsstillende helbredsoplysninger af relevans for forholdet (herunder (men ikke begrænset til) impotens, kønssygdomme, hjerteproblemer mv.)?
__ Ja
__ Nej
__ Nej, men vi tager chancen
Er forholdet kommet i stand ved finansiel transaktion og/eller med henblik på den ene parts fiskale gevinst?
__ Ja
__ Nej
__ Egentlig ikke, men det var nogle dyre drinks, og part ___ frygter, at forholdet på længere sigt vil påføre ham betydelige udgifter.
Hvis ja:
Har betalingsmodtageren afgivet tilfredsstillende dokumentation for registrering og indbetaling af B-indkomst (honorar) eller moms (egentlig erhvervsdrift)?
__ Ja
__ Nej
Hvis ja: Anfør momsregistrerings- og cvr-nummer:
(Særskilt bilag for transaktionen bogføres).
Underskrift
Undertegnede erklærer og bekræfter, at det ovenfor beskrevne forhold finder sted frivilligt og uden enhver form for tvang
Underskrift 1
Underskrift 2
Dato
Dato
Vitterlighedsvidner
Vidne 1
Vidne 2
Dato
Dato
Erklæringen afgives under strafansvar og indsendes i to enslydende eksemplarer til Statsforvaltningen, Storetorv 10, 6200 Aabenraa. Forholdet er strafbart, indtil Statsforvaltningen har meddelt godkendelse af de indgivne erklæringer. Statsforvaltningens kendelse kan indbringes for domstolene.
Socialdemokratiet og Uetisk Råd er helt på linje i sagen om salget af den del af Danske Spil, der udbyder poker og kasino osv. Socialdemokraterne, der har stået i spidsen for at sælge Danmarks telenet (TDC) og energiforsyning (Dong) til amerikanske kapitalfonde, mener nemlig, at udbydelse af hasardspil er en kerneopgave for staten.
Uetisk Råd bakker fuldstændigt op om denne konsekvente linje, og Rådet forventer derfor, at Socialdemokratiet i nærmeste fremtid vil foreslå privatisering af eksempelvis militæret og politiet, imens man omvendt nationaliserer en række andre opgaver, der naturligt hører til i den offentlige sektor: prostitution, mobning, fabrikation af lim m.m.
Er du gymnasieelev eller på andre måder et dovent svin, der mangler en litterær analyse? Eller er du bare en fordrukken hippie, der ønsker at få bekræftet din dårlige smag fra dengang, da du var ung, skæv og stadig havde dine flok-idealer i behold? Fortvivl ikke, her er en færdigpakket tekstanalyse af et af den danske kulturs største litterære mesterværker, sangen Sådan er kapitalismen fra 1966 med tekst og melodi af geniet Per Dich (1926–1994).
Sangen har syv strofer (vers) på hver fire vers (linjer), hvortil kommer et refræn (omkvæd) af samme omfang. Meteret (versmålet) er ikke så enkelt at definere, eftersom antallet af stavelser i hver verslinje sjældent overholder nogen regler og egentlig ikke passer helt til melodien – et tydeligt tegn på Dichs store kunstneriske format. Enderimene i verslinjerne følger den vilde og grænseoverskridende struktur ABAB, her fra anden strofe:
gået–pigejagt–no’et–sagt
Det samme gør sig gældende i omkvædets struktur, her bare med ord, der ikke rigtigt rimer:
kapitalismen–løn–men–synd
Den samlede struktur for strofe + omkvæd bliver derfor ABAB–CDCD. Klassisk og næsten på kanten af at være korrekt gennemført.
Det, der først og fremmest gør sangen til en så enestående kunstnerisk bedrift, er, at der ikke er nogen form for sammenhæng imellem sangens egentlige budskab og handlingen omkring dens kvindelige, unavngivne protagonist (hovedperson). Budskabet leveres nemlig i omkvædet og har karakter af et postulat, altså en påstand, der ikke på nogen måde bakkes op eller underbygges af sangens strofer, ligesom omkvædet omvendt heller ikke tilfører nogen form for indsigt eller uddybning af det, der siges i stroferne.
Budskabet om, at kapitalismen er ond og går ud over de “arme”, altså de fattige stakler, fremføres igen og igen på sin fængende melodi – så subtilt og smukt, som blev det kørt ind med gaffeltruck, og med en kunstnerisk stemning af ølsjatter og råbekor; alt imens beretter stroferne historien om en falden pige, hvis ulykke ikke har anden forbindelse med kapitalismen, end at det postuleres, som var det et religiøst mantra, hvilket vel også netop er tilfældet med denne artistiske perle fra den kommunistiske erstatningsreligion. Per Dich fortjener religiøs tilbedelse for at have frembragt så gennemført himmelske kunstværker som denne sang.
Vi vil nu gå videre til en nærmere analyse af stroferne:
Hun var fattig, men så ærlig,
hun var barndomshjemmets pryd;
men en rig mand blev begærlig,
og så tog han hendes dyd.
Hovedpersonen introduceres ved et snedigt greb, hvor der for vore øjne straks males et billede af hendes situation og karakter.
Oplysningen om, at hun var fattig, men ærlig, er særligt værd at lægge mærke til, eftersom Dichs overrumplende brug af den parataktiske kon-/disjunktion (sideordnende bindeord) “men” antyder, at der skulle bestå en modsætning imellem at være fattig og at være ærlig, eftersom der ellers ikke skulle have stået “men”, men i stedet “og”. Et meget negativt syn på fattige kommer altså tidligt til udtryk, hvilket kan virke overraskende, eftersom sangens eneste forsøg på en pointe ellers er, at rige mennesker er nogle svin, og at det er den private ejendomsrets skyld. Men i realiteten er det bare et tegn på kunstnerisk overskud, når guddommelige Dich allerede fra ord nr. 4 begynder at modsige sig selv.
Overraskelserne fortsætter i tredje verslinje, hvor vi møder pigens modstander (antagonisten), som iværksætter handlingsgangen ved at tage hendes dyd. Bemærk den vidunderlige overensstemmelse imellem, at pigen er “fattig, men ærlig”, mens manden er “rig og begærlig”. Den angiveligt naturlige modsætning imellem fattigdom og ærlighed stilles på mærkelig vis over for et postuleret, om end totalt fraværende kausalitetsforhold imellem at være rig og at være et svin. Intet i handlingsforløbet ville blive anderledes, hvis der i stedet for en rigmand var tale om eksempelvis en kommunistisk partifunktionær, en høj mand, en fagforeningspamper, en asylansøger, en rødhåret tømrer eller en fattig taxachauffør; men eftersom der nu engang er tale om en rig mand, føres man direkte over i omkvædet:
Sådan er kapitalismen,
utak er de armes løn,
det’ de riges paradis, men
jeg syn’s fa’me det er synd.
Ved den gennemtænkte brug af adjektivet (tillægsordet) “sådan” forledes læseren/lytteren til at tro, at der er en egentlig sammenhæng imellem det, vi lige har hørt om en mands forførelse eller voldtægt af en pige, og den kapitalistiske produktionsmåde. Per Dich er generøs nok til at undlade at komme nærmere ind på, hvordan et individuelt seksuelt fejltrin eller ligefrem et overgreb umiddelbart står i forbindelse med indretningen af en samfundsstruktur, der bygger på akkumulation af kapital med henblik på forrentning ved videreinvestering; men den oplyste læser eller tilhører kan nok drage sine egne uberettigede, men bekræftende konklusioner. “Ræsonnementet”/postulatet følger dette skema:
Argumentationsstrukturen kunne også udtrykkes således:
Videre til strofe to:
Da på ballet hun var gået,
traf hun ham på pigejagt.
Hun sa’: Jeg har aldrig fået no’et
det sku’ hun aldrig ha’ sagt. Sådan er kapitalismen…
På underfundig vis fører Dich os nu pludselig lidt tilbage i tiden igen; efter at have fået introduceret pigen og hendes ulykkesmand og hørt konklusionen, nemlig at han deflorerede hende, går vi pludselig tilbage til den mellemliggende periode for at få demonstreret, hvordan forførelsen eller overgrebet (det bliver aldrig klargjort) kunne finde sted. Det umotiverede skift i tid følges på sublimeste vis op af én af sangens allerbedste passager, nemlig den fjerde linje, der fuldkommen falder uden for den etablerede metrik ved at have en så skæv trykfordeling, at den kun kan synges af meget fulde mennesker (hvilket givetvis sjældent volder problemer). Uden nogen yderligere anledning følger igen den forudgivne konklusion, nemlig at “sådan er kapitalismen”. Sammenhængen imellem mødet på dansegulvet og kapitalismens profitmaksimeringsparadigme forklares ikke, men postuleres igen. Herefter tredje strofe:
Hun tog toget ind til staden
for at skjul’ sit syndefald,
nu går hun og trækker på gaden,
fire kroner for et knald. Sådan er kapitalismen…
Skønt vi ikke har fået noget at vide om det tidligere, fremgår det nu, at de hidtil nævnte optrin åbenbart har fundet sted ude på landet, eftersom der nu skiftes scene til byen; hertil tager pigen for at skjule, at hun er blevet gravid med den rige mand fra dansegulvet. Uden yderligere begrundelse forklarer den humpende tredje verselinje, at hun er blevet gadeluder, og det oplyses, at hun tager fire kroner for et samleje. Hvorfor er hun blevet prostitueret, og hvorfor kunne hun ikke få et andet job, og hvorfor er det kapitalismens skyld? Per Dich ved det, men vi ved det ikke.
Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks oplyser, at 4 kroner i 1966-priser svarer til 37,60 kr. i 2015-priser. Pigen synes altså at have sat prisen for seksuelt samkvem endog meget lavt; selv en ganske høj produktionsfrekvens på to knald i timen vil ikke give hende en timeløn i nutidskroner på mere end 75,20 kr. før skatter og afgifter. Per Dich drager den forventede (om end forkerte) konklusion, at det er kapitalismens skyld, idet han graciøst underlader at berette, hvorfor og hvordan den kapitalistiske samfundsmodel har tvunget pigen til at sælge sin krop til langt under den forventede markedspris. Pigen og/eller tekstforfatteren bryder helt og aldeles med det kapitalistiske grundprincip om, at markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel; og fordi den beskrevne handling således intet har at gøre med kapitalisme, er det kapitalismens skyld, at det sker. Fornem kunst og ikke mindst fornem behandling af læseren/lytteren. Fjerde strofe beretter om en uventet side af prostitutionstemaet:
Se det lille hus med stråtag,
hvor hendes gamle moder bor,
æder kaviar med velbehag,
lever fedt af dat’rens hor. Sådan er kapitalismen…
Vi er nu tilbage på landet, hvor pigens mor bor i et fint lille hus. Som læser eller lytter skulle man efter oplysningerne i tredje strofe have troet, at pigens tur til staden blandt andet fandt sted netop for at undgå, at hun skulle konfronteres med sin mor; men det viser sig nu overraskende, at denne “lever fedt af dat’rens hor”, som det yndefuldt beskrives. Hvordan kan det være, at datterens meget lave timeløn som prostitueret sætter hendes mor i stand til at leve et luksuriøst liv med indtag af kaviar? Svaret er selvfølgelig, at “sådan er kapitalismen”. Hvorfor? Fordi. Derved er det også tydeligt bevist, at kapitalismen er skyld i, at pigens mor tilsyneladende har kastet de varme følelser overbord, som hun ellers havde i strofe 1, og i stedet er begyndt at udnytte sin datters ulykkelige situation økonomisk. Sådan gør flertallet af forældre jo typisk i kapitalistiske stater, men til gengæld aldrig i samfund, der er indrettet som socialistiske kommandoøkonomier. Femte strofe fortsætter:
Pigen trækker nu på Strøget,
klædt i laktaske og tyl.
Hun er havnet helt i møget,
det’ det rige møgsvins skyld. Sådan er kapitalismen…
Her foretages en foreløbig opsummering af pigens livsløb, som det indtil videre har formet sig; hun er begyndt at arbejde på Strøget, hvilket åbenbart ikke hele tiden har været tilfældet, eftersom Dich diskret har anvendt tidsadverbiet “nu”, der indikerer, at der er tale om en forandring i forhold til tidligere. Vi får at vide, at hendes begrædelige skæbne er “det rige møgsvins skyld”, hvilket dog uden yderligere forklaring medfører en fornyet konstatering af, at det ikke alene er det konkrete rige møgsvins skyld, men simpelthen er et resultat af den markedsøkonomiske samfundsform. Vi har nu nærmet os afrundingen af hændelsesforløbet og er kommet til sjette strofe:
Hun har ligtorne på halen,
hun har fnat – og det De ved,
så hun springer i kanalen
slut med hor – ja ded var ded. Sådan er kapitalismen…
Ligtorne kan man have under foden. Man skulle derfor have troet, at første verslinje kunne slutte på f.eks. “hælen”, men med vanlig kunstnerisk træfsikkerhed har Dich i stedet skrevet “halen”, hvilket ganske vist er blottet for enhver mening, men til gengæld rimer på “kanalen” i tredje verslinje. Foruden fnat har den stakkels pige også fået “det De ved”, hvilket må antages at dække over en eller flere kønssygdomme, som hun har pådraget sig som følge af prostitutionen; en nærmere beskrivelse gives ikke, eftersom ordene “det De ved” væsentligst synes at være valgt for at kunne frembringe et rim med den underlige teatersjællandske dialektalform “ded var ded”, som afrunder fjerde verslinje. Dette forsøg underløbes dog af Dichs egen udtale, hvor “ved” udtales “ve” med stumt d, hvorfor det ikke rimer på “ded”, der hermed bliver overflødigt (men stadig lyder dumt – undtagen, naturligvis, i Per Dichs virtuose fuldemandsvrælen).
Med pigens selvmord ophører hendes muligheder for at forbedre sin situation, hvilket uden synlig begrundelse henføres til den velkendte årsag, at “sådan er kapitalismen”. Sygdommene, selvmordet og ophøret af muligheden for at tjene penge er altså begrundet i den kapitalistiske samfundsstruktur, og det må derfor underforstås, at en afskaffelse af den private ejendomsret ville kunne bringe pigen på ret køl, gøre hende rask, oprette hendes menneskelige værdighed og forhindre hendes selvmord. Det fremgår næsten af teksten. Til sidst tager sangen dog en uventet drejning – Dichs krøllede genialitet slår gnister igen:
De trak hende op af dyndet,
pjaskvåd, viklet ind i tang.
Hun er død, for hun har syndet,
men hun rejste sig og sang: Sådan er kapitalismen…
Efter at have fulgt en socialrealistisk fortællestil skifter Dich pludselig gear (dvs. mister overblikket over sin egen tekst) og introducerer et nyt, religiøst fortællelag. Pigens død forklares nu ved hjælp af syndsbegrebet. Ganske ligesom med de løbende udfald imod kapitalismen giver det dog heller ikke rigtigt nogen mening at ville forklare pigens død med et teologisk begreb som synd; for ganske vist hedder det i Romerbrevet, at “syndens løn er døden” (Rom 6,23; i ældre oversættelser: syndens sold), men i Dichs sangtekst har der hidtil ikke været anvendt andre religiøse begreber end “syndefald” i strofe 3, der mest synes at være brugt for at kunne rime smagfuldt på “knald”.
Helt generelt må man sige, at Per Dichs verdenslitteratur nemt slår både Paulus’ breve og resten af Bibelens ubetydelige skrifter af banen, og det er givetvis også her, man skal søge forklaringen på Dichs pludselige introduktion af teologiske termer: Mestersangeren og profeten Dich vil med den sidste strofe simpelthen etablere sin egen sangtekst som et nyt helligskrift – og med rette, vil utallige venstresnoede dansklærere uden tvivl mene. Mens Kristus opstod fra de døde for skænke menneskene livet, lader Dich den døde pige opstå fra kanalens slam for at synge med på Dichs eget evangelium, hvis totale mangel på mening her til sidst får en ligefrem himmelsk klang.
Uetisk Råd har dags dato besluttet at tildele Per Dich nobelprisen i litteratur.
En undersøgelse fra Radius Kommunikation A/S viser, at danskernes tillid til politikerne er lavere end nogensinde før (idet ‘nogensinde’ vil sige siden 2010 – man er vel historieløs).
I overensstemmelse med tidens dominerende floskler om at se uærlige muligheder i stedet for de mere ærlige problemer vil Uetisk Råd A/S & I/S imidlertid gerne påpege, at der er potentiale i undersøgelsen: Selvom resultatet er slemt, kan det trods alt godt blive endnu værre, hvis blot politikerne gør en aktiv indsats for at komme til at fremstå endnu mere utroværdige og stupide, end det allerede er tilfældet.
I samarbejde med Copenhagen International Business University World College Sharia School of Excellence (tidl. Amager Fælled Skole) har Uetisk Råd derfor nu oprettet et Politisk UtroværdigHedsAkademi (PUHA), der ledes af en ægte indisk guru, nemlig Manu Sareen, tidl. minister for forskellige ting. Fra PUHA’s omfattende kursusudbud kan nævnes følgende:
På det pamper-ejede nyhedsmedie avisen.dk kan man i dag læse følgende:
“Ta’ mig. Det er lettere end du tror.” Med det slogan stiller en nøgen 19-årig Julie Frølich op på en annonce for HK Ungdom i Hovedstaden. Annoncen skal lokke flere virksomheder til at tage en praktikant. For en måned siden stillede den selv samme 19-årige pige op til demonstration mod burgerkæden Hot Buns i København. Dengang sammen med en række andre forargede DSU’ere, der var vrede over burgerrestaurantens letpåklædte, kvindelige tjenere. Julie Frølich er nemlig også formand for DSU Amager. […]
Hun mener, der er stor forskel på, at gå i hotpants og servere burgere, og så stille op uden tøj på i den virale annonce med et skilt hvor der står “Ta’ mig – Det er lettere end du tror”.
Uetisk Råd vil først og fremmest anføre, at der vel ikke var nogen grund til at tro, at det var særligt svært at tage Julie Frølich, så hvorfor lave en kampagne for at fortælle det? Men derudover giver Rådet Julie ret – der er stor forskel på de to kampagnetyper; den vigtigste forskel er formentlig, at servitricerne hos Hot Buns kommer og går i al ubemærkethed, hvorimod kampagnen for HK kommer til at ligge på nettet resten af Julies liv.
Uetisk Råd véd ikke noget bedre end 19-årige hykleriske tøjter, der tager (bl.a.) beskidte, uetiske ord i munden, og Rådet opfordrer derfor Julie Frølich til at søge en praktikplads hos UR! Rådet skal nok tage sig kærligt af den unge Julie og give hende noget at rive i. Og hvis det ikke er nok, er Rådet overbevist om, at Julies socialdemokratiske kollega Jeppe Kofod nok skal give (bl.a.) en hånd med.
Uetisk Råd vil gerne gøre opmærksom på en udmærket artikel, som uetiske Ekstra Bladet har skrevet af fra den uetiske engelske avis News of the World: Sagen drejer sig om den engelske fodboldspiller Peter Crouch, der trods sin besiddelse af en storbarmet kæreste har fundet det nødvendigt at købe ydelser for € 1.000 hos en spansk luder.
Rådet vil gerne give et råd med på vejen til Peter Crouch, så han fortsat kan forlyste sig med spaniolerinder og andre kvinder, der betjener flisen: Brug navnet Oliver! SF’eren Kamal Qureshi har tidligere med stort held brugt navnet Oliver, når han (i forbindelse med boligudlejning) ikke ønskede at træde frem som Kamal. Såfremt Peter Crouch skulle få lyst til at tage sig en uddannelse, kan han også få hjælp fra Oliver/Kamal Q., der jo har erfaring med at stjæle opgaver fra sine medstuderende og udgive dem for sine egne.
Som en festlig markering af, at Uetisk Råd med nærværende tekst har rundet 200 bekendtgørelser, hvis status som litterære mesterværker der næppe kan herske nogen tvivl om, har Rådet besluttet at genoptage idéen med at udnævne Årets uetiske personlighed, og modtageren for året 2010 er allerede fundet: Karen Thisted.
Uetisk Råd elsker ulidelige kvinder, der kæfter op om alting og ingenting uden at vide noget om noget, og Rådet har derfor længe været forelsket i den stærkt uetiske “journalist” Karen Thisted, der til daglig bl.a. skriver i rufferi-“avisen” Ekstrabladet, og som sætter en ære i at udbrede sine misforståede synspunkter ved enhver tænkelig anledning, herunder i de mange dejlige samtalebøger med mennesker, der ikke har noget fornuftigt på hjerte. Mange andre ord end ”uetisk” kunne hæftes på Karen Thisteds brede bag – man kunne f.eks. bruge begreber som “ulidelig”, “opkæftende, tåbelig, ytringsfriheds- og landsforræderisk”, “kvalmende selvoptaget” eller slet og ret “naragtig” – men da Uetisk Råd jo først og fremmest fokuserer på uetikken, holder vi os i denne omgang til dette smukke begreb, der nu har fulgt Rådet i et halvt årti.
Senest har Karen Thisted kastet sig over Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, der har forsøgt at kaste grus i det islamiske samfundsmaskineri ved sin tilsværtning af fredens profet. Thisted mener, at Westergaards “evige selvpromovering af den åndssvage tegning, som har skabt så meget uro i hele verden, og som har kostet menneskeliv” er latterlig, og desuden beskylder hun (grundløst) i et vidunderligt amoralsk sprog også Westergaard for at sætte sit eget liv højere end sit fem-årige barnebarns.
Uetisk Råd kunne ikke have fundet en smukkere islamistisk argumentation ved egen hjælp, og Rådet håber derfor inderligt, at alle og enhver vil følge i Thisteds fodspor og kaste sig i støvet for de islamiske krigere på deres kameler. Da der siden Rådets grundlæggelse kun er blevet udnævnt en uetisk personlighed i 2006, har Rådet besluttet at fejre udsendelsen af bekendtgørelse nr. 200 ved tillige at tildele Karen Thisted prisen for årene 2005 samt 2007–9, således at Karen Thisted altså nu er Årets uetiske personlighed 2005, 2007, 2008, 2009 og 2010. Rådet ønsker tillykke og håber, at Thisted også fremover vil velsigne Danmark med sine uetiske skriverier.
Som led i rækken af slibrige artikler om prostitution kan Uetisk Råd nu bringe en afsløring, der utvivlsomt vil ryste det politiske landskab: Flere af de politikere, som arbejder for at bekæmpe prostitution, har i virkeligheden selv indrettet Christiansborg til bordel i al hemmelighed.
Ønsket om at begrænse prostitutionsmiljøet i Danmark er således bare et forsøg på at skaffe flere kunder til Christiansborg-bordellet, der if. Rådets yderst velunderbyggede og meget troværdige efterretninger betjenes af bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.), Mette Frederiksen (S), Ida Auken (SF) og – noget overraskende – den uetiske perle, søde Jørgen Poulsen (R).
De nævnte politikeres udtalelser om at tage sig rigtig varmt og kærligt af samfundets svageste vil fremover have en helt anden gennemslagskraft, mener Uetisk Råds politiske analytiker på bl.a. områderne islam, prostitution og lim, [navn oplyses ikke af uetiske årsager].
I denne tid præges den offentlige debat af bl.a. to vigtige temaer:
Spørgsmålet om prostitution
og
problemerne i forsvaret.
Uetisk Råd foreslår at slå to fluer med ét effektivt, uetisk smæk: Indfør prostitutionspligt for alle kvinder! Systemet kan baseres på den eksisterende ordning for værnepligt, således at alle kvinder, der er fyldt 18 år, skal aftjene nogle måneder/år(tier) som prostituerede for fædrelandet. På denne måde bliver prostitutionsmarkedet reguleret og kontrolleret, og forsvarets raske svende får andet at tænke på end tåbelige bøger om Afghanistan mv.
Ordningen vil samtidig indebære, at alle kvinder smides ud af forsvaret; mænd skal være i forsvaret, kvinder på militærbordellet. Dermed får både mænd og kvinder mulighed for at gøre det, de er bedst til, og som de er forudbestemt til: Mændene lærer at føre krig, og kvinderne lærer at tilfredsstille mændene.
(Uetisk Råd er klar over, at det iht. straffelovens § 228, stk. 2, er ulovligt at prostituere kvinder under 21 år, men dette kan hurtigt laves om, hvis blot politikerne får fingeren ud af deres små fedtede numser).
I den kolde, fugtige baggårdsmoské, hvor Uetisk Råds redaktion holder til, var der naturligvis ingen ende på glæden over at se, at Danmark skulle markedsføres som turistland ved at fremstille vore kvinder som løsagtige skøger. Rådet var derfor tilsvarende nedtrykt over at modtage meddelelsen om, at organisationen med det uetisk-anglicistiske navn Visitdenmark ikke længere skal ledes af sin dygtige administrerende direktør, Dorte Kiilerich. Kiilerich har ellers energisk forsvaret den uetiske tese om, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale; hvis valget stod imellem enten at fremstille Danmark som et land befolket af utugtige horkvinder eller slet ikke at omtale Danmark, var den første mulighed at foretrække. Uetisk Råd var og er helt enig i denne uhyrlige påstand, og Rådet er derfor glad over at kunne præsentere Visitdenmark for tre nye, spændende forslag til, hvordan vores land mere effektivt kan markedsføres i udlandet:
Nas på nazisternes koncentrationslejre! – Ganske vist lå disse lejre mestendels i Tyskland og det nuværende Polen, men der er ikke noget i vejen for, at Danmark også kan tilbyde alverdens turister at komme på “ferieture” i sådanne lejre, hvor de kan blive frigjort gennem arbejde. Hop på en kreaturvogn og nyd den danske gæstfrihed!
Fortæl vidt og bredt om, hvordan Nørrebro og andre bydele regelmæssigt står i flammer pga. bandekriminalitet og masseindvandring! – Man kan levende forestille sig, hvordan alverdens kriminelle og på anden måde mindreværdige mennesker vil strømme til vores turistparadis for at mænge sig med deres jævnbyrdige på Nørrebro, på samme måde som de dejligt uetiske hashvrag og andre asocialt-kriminelle udskud sværmer om Christiania, som var de fluer om en stor, uetisk lort.
Brug Helge Sander i markedsføringen af Danmark! Nu!
Uetisk Råd ser frem til et godt samarbejde med Visitdenmark (tidl. (dvs. før afviklingen af det danske sprog) også kendt som Danmarks Turistråd), og UR vil derfor insistere på fluks at modtage procenter af den profit, der måtte flyde ind i den amoralske turistorganisations kasser! Profitér, profitér, UR skal tjene mer’ og mer’!