Tag-arkiv: Red Barnet

Nødhjælp til børnene på Roskildefestivalen

Airbus A400M og Lockheed C-130 Hercules på vej med nødhjælp til Roskilde. Foto: Airwolfhound (CC BY-SA 2.0)

De nødstedte curlingbørn på Roskildefestivalen fryser og er sultne; men nu får de omsider den hjælp, som de(res forældre) så desperat har behov for. I samarbejde med Læger uden Grænser, UNICEF og Red Barnet har Uetisk Råd nemlig indledt en storstilet humanitær indsats, der skal bringe nødhjælp frem til dyrskuepladsen.

Organisationerne har til formålet lejet en håndfuld transportfly fra Luftwaffe, som vil nedkaste bl.a. nødforsyninger over festivalpladsen til de stakkels børn, der i flere dage har boet under forhold, som de kendte på forhånd.

Nødhjælpspakkerne vil indeholde vattæpper, neglefile, en uges forsyninger af tudekiks samt rigelige mængder Cult Mokaï.

En del af pakkerne vil også rumme afkølet Veuve Clicqout-champagne, der dog vil være forbeholdt de rigeste svin. Planen er, at de lidt fattigere svin kan distraheres med Mokaien, så de ikke forgriber sig på det, der ikke tilkommer dem. Oprindelig var det tanken at levere eksklusive flasker af typen “La Grande Dame”, men da størstedelen af de indsamlede midler går til at dække lønudbetalinger til Red Barnets direktør, Helle Thorning-Schmidt, måtte vi desværre nøjes med én af de lidt billigere versioner af Den Gule Enke.

Planen om at levere kondomer i nødhjælpspakkerne er opgivet, da det nok alligevel er for sent for de frigjorte klamydiabærere.

Hvad nu?

Ved festivalens slutning venter et umenneskeligt transportkaos, når de forfrosne, herpessmittede unge skal køres hjem af deres forældre. En del af de hårdest ramte skulle efter planen have været transporteret med tog i retning mod København, men for ikke at påføre dem livslange traumer i mødet med DSB’s regionaltog har Læger uden Grænser indsat en række smuglerbåde, der i pendulfart vil sejle dem op igennem Roskilde Fjord til Frederikssund, hvor de må stige på S-toget og klare sig, som de bedst kan.

Red ikke Barnet, men Helle Thorning

Helle Thorning-Schmidt (Red Barnet). Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

Endelig en type velgørenhed, der er til at forstå: Hos Red Barnet går pengene nemlig til at redde Helle Thorning-Schmidt, der er direktør for den internationale hovedorganisation i London, hvor hun modtager en årsløn på £ 246.750 (inkl. pension og tillæg), svarende til noget over 2 millioner kr.

Uetisk Råd bryder sig i almindelighed ikke om at hjælpe fattige og slet ikke børn; men velgørenhed, der går til rige pampere, er jo noget helt andet, så kom straks i gang med at indbetale jeres sparepenge!!

Et medlem af Uetisk Råd er gået foran med et godt, uetisk eksempel og har tegnet sig for en donation til Red Barnet på 100 kr. om måneden, altså 1200 kr. om året. Medlemmet skal således blot fortsætte med at betale til Red Barnet i knap 1879 år, før udgifterne til én af Helle Thornings årslønninger er dækket ind. Derefter yderligere 1879 år for at dække nr. 2, osv.

Hvis der ved et uheld skulle blive penge tilovers til at redde faktiske børn, kan man jo altid opsige støtteaftalen igen.

Børn skal man skære i

graedende_barn_omskaering_morten_frischUetisk Råd er bestyrtet over, at den såkaldte “læge”, adjungeret professor, dr.med. Morten Frisch fører kampagne imod religiøs omskæring af drenge. Med sine velunderbyggede, sundhedsfaglige argumenter og sine uudholdeligt sobre og objektive fakta fremstår doktor Frisch som en ulækker, etisk ø i et stort, frådende uetisk hav af barneblod og amputeret forhud.

Uetisk Råd har tidligere krævet, at børn skal bruges som biologiske reservedelslagre med profit for øje, og i tråd hermed mener Rådet, at det må være forældres og religiøse lederes ret og pligt at udnytte børn, som de har lyst. Børn er trods alt ikke rigtige mennesker, og derfor er det kun rimeligt, at disse irriterende smånassere kan bruges som sociale statusmarkører til at signalere overholdelse af religiøse forskrifter igennem et fysisk indgreb, som de ikke selv har nogen mulighed for at fravælge igen.

Der må og skal skæres mest muligt i drenge såvel som piger og andre såkaldte mennesker! Det er afgørende for den religiøse tolerance og den kulturelle mangfoldighed i det danske samfund, at forældre, der ikke har lov til at slå deres børn, i det mindste sikres retten til at foretage kirurgiske indgreb på dem. Allerbedst er det naturligvis, hvis disse operationer udføres af selvbestaltede religiøse ledere, og allerhelst ved hjælp af rustne antikviteter fra fortidens Mellemøsten; men ellers må det offentlige sundhedsvæsen træde til og foretage de fornødne snit.

ur-logo_pande_omskaering_morten_frischUetisk Råd er grundlæggende modstander af graviditet, men når uheldet er ude, kan man lige så godt udnytte det mest muligt, og her er det ret og rimeligt, at børn skal lægge krop til. Uetisk Råd har adgang til et apokryft helligskrift, der påbyder alle børn at få tatoveret et Uetisk Råd-logo i panden ved hjælp af en sømpistol, og Rådet forventer, at politikerne vil rette ind snarest muligt. Hvis Rådets medlemmer udgjorde et flertal af befolkningen, ville det være vores demokratiske ret; og nu, hvor rådsmedlemmerne desværre kun udgør et mindretal, er det en krænkelse af vores minoritetsrettigheder, hvis der nedlægges forbud.

Rådet glæder sig dog over, at så mange interesseorganisationer og institutioner som Det Etiske Råd står fast på retten til ind- og overgreb – helt i tråd med f.eks. organisationerne Red Barnet og Børns Vilkårs kamp for asylpigers konventionssikrede ret til at bo sammen med de halv- eller helpædofile overgrebsmænd, som de er blevet gift med. Børn har ikke selv valgt at blive født, og netop derfor bør deres liv gøres så plagsomt, som éns uetiske fantasi tillader.

Mob og forbedr!

Den forkastelige organisation Red Barnet har startet en kampagne under det tvivlsomme navn “Fri for mobberi”. Man støtter kampagnen ved at købe et lige så tvivlsomt popnummer med nogle forvirrede, homoseksuelle horeunger. Uetisk Råd kan kun opfordre vore mange støtter og læsere til følgende: Støt ikke bemeldte kampagne, men støt mobberne! Mobberne har i mange år været en forfulgt minoritet/majoritet. Disse forfølges både af lærere og forældre, der skælder dem ud, samt af andre små afvigere, som kommer “ofrene” til “hjælp”.

Sandheden er, at disse mobbere i virkeligheden kun benytter sig af deres grundlovssikrede ytringsfrihed, da de via mobningen rent faktisk kritiserer “ofrene”. Kritikpunkter såsom “du er dum”, “du lugter”, “du er fra Horsens” osv. er i virkeligheden gavnende for samfundet, thi igennem en sådan kritik forsøger mobberne udelukkende at påvirke “ofrene” til at forbedre sig. Dog er det for Uetisk Råd meget vigtigt at påpege, at muslimer ikke må mobbes, da islam har ret og ikke kan forbedres – og vi må makke ret herefter og underkaste os!*

*) Bemærk, at islam faktisk betyder “underkastelse” på arabisk. Kast os i støvet!

Red Barnet

En undersøgelse foretaget af Uetisk Råd viser, at børn i dag har det fint. Derfor opfordrer vi regeringen til at overtage organisationen “Red Barnet” og omstrukturere den, således at den ikke længere beskæftiger sig med overflødig velgørenhed, men derimod tager hånd om danskernes haltende livsstilsbevidsthed.redgarnet

Et fremtrædende rådsmedlem udtaler i denne anledning følgende:
Dog må undertegnede understrege vigtigheden af at fokusere på de uetiske aspekter af denne sag. Når skribenten så rigtigt konkluderer, at børn i dagens Danmark generelt har det godt og lever i et overflødighedssamfund, ja så skal vi altså se med nødvendighed på hvorledes denne udvikling kan vendes. Derfor bør Red Barnet bruges til at dårliggøre og forværre forholdene for Danmarks børn. På denne måde vil vi igen kunne mærke nødvendigheden af at skabe vækst. Så er alle over en bred kam nødsaget til at kæmpe – og i nogle tilfælde forgæves – for deres liv. Så vil Danmark ikke længere lide under de såkaldte velfærdsproblemer i fremtiden med henblik på demografiske aspekter såvel som skattemæssige. Uetisk Råd lægger heller ikke skjul på vore ønsker om en effektiv (dvs. bremsende) planøkonomi, som kan komme vore ønsker til gavn. Vi opfordrer til radikal liberalisme såvel som en fast socialistisk stat, hvor ingen kan udfolde sig.

Vitaminpiller

Uetisk Råd afslører i omfattende redegørelse medicinalindustriens fæle bagtanker! Uetisk Råd kræver vitaminpillerne væk fra hylderne! Også mafiaen er blandet ind i dette, og spørgsmålet er, hvornår de overtager magten.

Vitaminpiller hører til blandt landarbejdere i Østen, hvor fattigdom er lige så gængst som højreekstremisme er i Italien. Hvorfor fylde os selv med piller, som efter sigende skulle kunne bekæmpe sygdomme som forkølelse, og ellers give os et nødvendigt tilskud til hverdagen? Det burde være som i gamle dage, hvor råt kød og våde kvindebarme gik hånd i hånd. Vitaminpiller bliver spist af folk i alle aldre. Blev nazismens umenneskelige ideologi ikke tjent af alle aldre også? Jo det gjorde den. Og derfor kan vi ikke andet end at boykotte/støtte denne pille.

Fra barnsben af lærer børn om denne ækle maveoptøende pille, som skal indtages med en givet væske. Ydermere er det vigtigt, at det optages ved et måltid, eftersom vitaminerne bedst opløses med fedt. Men hvad nu hvis børnene ikke vil spise vitaminpiller? Det bestemmer de jo ikke selv. Og her er det, at indoktrineringen kommer ind. Vi lever i et vitaminpillediktatur, som lige så stille vil kvæle folkets trang til brød, smør og salat.

Derfor ønsker Uetisk Råd foranledninger fra diverse højreekstreme grupper i Europa, som kan gøre op med dette tyranni. Medicinalindustrien vil øge sit budget med hele 60.000 % de næste seks år; ifølge meget pålidelige kilder vil dette udelukkende bero på en forøget produktion af vitaminpiller samt en øget aktivitet inden for kvindehandel, hvor Mongoliet næste gang står for tur. Desårsag kan dette kun betyde én ting: Hvis vi ønsker et stop inden for kvindehandel (men gør vi det?), bør vitaminpillerne skydes ud i Universet med en kæmpemæssig radonkanon.

Af den grund ligger det selvfølgelig lige for, at også alle feministgrupperinger skal kæmpe for dette initiativ! Kæmp med barmen i den ene hånd; med sværdet i den anden!

Ydermere ser det ud til at den italienske mafioso har fået øjnene op for medicinalindustriens mange foretagender. Heller ikke den russiske mafia vil lade skrævet være for vidt udspændt. Den russiske efterretningstjeneste har igennem mange måneder efterhånden kunnet konstatere en øget aktivitet blandt kriminelle mellemmænd, som spænder sig helt fra mafiaens hovedcenter i Moskva til Argentinas strande, hvor vitaminpiller i disse dage indtages, som om det er Anden Verdenskrig. Også i Afrika ser vi i skrivende stund vitaminpillens effekt. Samtidig proklamerer mafiosoens håndlangere som Røde Kors og Red Barnet, at folkesundheden generelt forbedres i visse områder, hvor pillerne har sit indtog. Jamen vil I da ikke forstå? Snart vil de små børn få overdoser og udvikle nye lemmer hist og her. Alt dette sker, mens mafiaens bagmænd tjener store penge.

På vitaminpiller.dk kan man læse følgende:

  • “Skal man overhovedet spise vitaminpiller? De bedste vitaminer er dem, vi får gennem maden. Men er dit barn småtspisende, eller har det lige været sygt, eller det er vinter, så er det en god idé at give en vitaminpille daglig. Det lille ekstra ‘skud’ vitaminer er måske med til, at dit barn undgår at blive sygt og jo flere perioder barnet har uden sygdom, jo stærkere bliver det. Du kan altså opnå en “god cirkel”. Men husk de bedste vitaminer får barnet gennem en god og sund kost.”

Hvis man læser imellem linjerne kan vi se vitaminpillens dårlige effekt. “Det lille ekstra ‘skud'”… Altså vitaminpillerne ændrer simpelthen på barnets forsvarsmekanismer og skader det direkte med krudt og kugler. Eller også er der her tale om ændringer af barnets hormontilstand: Barnet vil opleve en stigende aggressivitet, som kan udvikle sig til voldsomme skyderier, som vi har set i USA, hvor teenagere har gået amok med skydevåben på skoler.

Uetisk Råd er ikke i tvivl: Fjern vitaminpillerne fra hylderne, og lad os få de store barme frem i lyset igen!

Af ATH, også kendt for udgivelser som “Vitriol – Hitlers føde”, “Da Nang – Et barn bliver født” og “Poul Nyrup – Gadedrengen fra Vest”.