Rådet har fået følgende læserbrev:
Uetisk Råd svarer:
Den nuværende frist for aborter er senest 12 uger henne. 40 % af Uetisk Råd foreslår at indsætte en tidligst-frist på 47 uger for aborter (47 uger svarer til godt 10 måneder, red.). Derved gør man aborter til et yderst uetisk foretagende – og dermed er det herligt!
De sidste 60 % af Rådet er helt imod aborter, da aborter ofte ønskes foretaget på grund af, at barnet formentlig vil gå et usselt liv i møde – derfor!
En undersøgelse foretaget af Uetisk Råd viser endvidere, at hele 96,3 % af den samlede danske befolkning bakker op om disse regler; men da Rådet er ligeglad med folkestemningen, har dette ikke nogen betydning.
En undersøgelse foretaget af Uetisk Råd viser, at børn i dag har det fint. Derfor opfordrer vi regeringen til at overtage organisationen “Red Barnet” og omstrukturere den, således at den ikke længere beskæftiger sig med overflødig velgørenhed, men derimod tager hånd om danskernes haltende livsstilsbevidsthed.
Et fremtrædende rådsmedlem udtaler i denne anledning følgende:
Dog må undertegnede understrege vigtigheden af at fokusere på de uetiske aspekter af denne sag. Når skribenten så rigtigt konkluderer, at børn i dagens Danmark generelt har det godt og lever i et overflødighedssamfund, ja så skal vi altså se med nødvendighed på hvorledes denne udvikling kan vendes. Derfor bør Red Barnet bruges til at dårliggøre og forværre forholdene for Danmarks børn. På denne måde vil vi igen kunne mærke nødvendigheden af at skabe vækst. Så er alle over en bred kam nødsaget til at kæmpe – og i nogle tilfælde forgæves – for deres liv. Så vil Danmark ikke længere lide under de såkaldte velfærdsproblemer i fremtiden med henblik på demografiske aspekter såvel som skattemæssige. Uetisk Råd lægger heller ikke skjul på vore ønsker om en effektiv (dvs. bremsende) planøkonomi, som kan komme vore ønsker til gavn. Vi opfordrer til radikal liberalisme såvel som en fast socialistisk stat, hvor ingen kan udfolde sig.
De lunefulde, demokratiske politikere med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i spidsen kaster om sig med forslag til hvordan vi kan “hjælpe” inderne med at gennemføre ophugningen af de forskellige danske færger. Blandt andet er emner som bedre arbejdsmiljø og hensigtsmæssig ophugning i forhold til miljøet nævnt. Dog er Uetisk Råd endnu en gang uenig med det omkringliggende samfund. I stedet foreslår vi, at vi sender danske skolebørn ned til den indiske kyst for at hjælpe til, således at færgeophugningsprocessen vil tage sig meget hurtigere ud! Af sted, siger Uetisk Råd!
Børnerådet advarer forældre mod at melde deres børn ind i fanklubber grundet den “ubehagelige” retorik, som florerer blandt ophidsede fodboldfans på danske stadions. Der er eksempler på smædesange, hvor modstanderhold og -fans svines til med ubehagelige tilråb.
Uetisk Råd er ikke i tvivl: Boykot Børnerådet! Siden hvornår har de kunnet udtale sig om noget fornuftigt? Der skal ikke være et råd bestående af humanistiske smagsdommere, som vil børn det bedste. Børn hører hjemme på fabrikker og i militæret. Og smædesangene er med til at “uddanne” dem til at blive gode samfundsborgere, fordi disse sange lærer dem, hvordan virkeligheden er. Had er ikke negativt, det er en fordelagtig drift.
I den seneste tid har der været en del polemik omkring danske færger, som bliver sendt til Indien for at blive skrottet. Dette har fået megen kritik i den danske “verdenspresse”, eftersom der er mange børnearbejdere at forefinde på disse strande, hvor færgerne hugges op. Uetisk Råd forstår simpelthen ikke kritikken. Der er ingen, absolut INGEN reelle argumenter for, at vi ikke burde sende vore færger til den indiske kyst. Uetisk Råd støtter udbredelsen af børnearbejde. I nord, syd, øst og vest.
I forlængelse af ovenstående tilføjer et rådsmedlem:
I spørgsmålet vedr. placering og/eller skrotning af de gamle storebæltsfærger er meldingen fra Uetisk Råd ganske klar: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og derfor er efternævnte forslag kommet på bordet: Man hugger skibet op i dele, og stedfæster dem som legeredskaber på kommunernes specialskoler. Asbesten, olieudslippet og de farlige luftarter vil diskret sætte en stopper for adskillige parasitter på samfundets udviklingsbetingelser, heriblandt: 1) dumme børn, 2) pædagoger og 3) fingermaling. Uetisk Råd har sendt denne affaldsløsningsmodel til bl.a. Rusland, USA og Tyskland, da den uden modifikationer kan overføres til spørgsmålet vedr. skrotning/afskaffelse af atomaffald.
Hvordan sikrer vi fremtidens samfund i forhold til “den stigende” globalisering? Uetisk Råd er ikke i tvivl: Svaret er genindførelse af Stavnsbåndet. Systemet, som i 1700-tallet forpligtede danske bønder til at forblive boende og arbejde på det sted hvor de var født, vil med en omfatning/inddragelse af alle stillinger i det danske samfund kunne sikre det danske samfunds eksistens i fremtidens samfund. Uetisk Råd ønsker ikke globalisering; vi ønsker nationalisering. Hvis ingen danskere kan/må flytte udenlands for at arbejde, sikrer vi, at arbejdskraften på længere sigt ikke vil formindskes.
Ydermere er det vigtigt, at vi fratager arbejdsretten for kvinder, thi den feminine del af ægteskabet skal pleje mandens interesser i hjemmet. På denne måde vil vi kunne opnå en højere fertilitetsrate. Uetisk Råd ser gerne det som en tvang, at kvinderne føder flere end to børn per husstand – på denne måde sikrer vi arbejdskraft på længere sigt!
Videre skal det forbydes landets virksomheder at flytte produktion udenlands. Dette er yderst vigtigt, hvis en nationalisering skal finde sted. Derudover ønsker Uetisk Råd en proletarisering af vort samfund: alle nuværende produktioner i udlandet af industriel art må og skal hjemkomme! – En genindførelse af Stavnsbåndet vil på denne måde tillige sikre, at borgerne vil forblive i deres respektive sociale klasse, eftersom de ikke må flytte andetsteds for at arbejde, og de er desuden tvunget til at overtage sin faders job (kvinden skal i alle sociale klasser lave kød og føde børn!).
Uetisk Råd er for en gangs skyld enig med Det Etiske Råd (!)
Det Etiske Råd har i denne tid blandet sig i sagen om sæddonorers anonymitet, og de finder, at denne skal ophæves, således at “kunden” kan vide, hvilket faderskab drengen/pigen må have. Uetisk Råd billiger dette, da vi ønsker, at sæden skal være klassedelt. Det vil sige, at “kunden”, som ønsker at blive mor, kun kan få sæd fra en mand fra samme samfundsklasse. Det samme gælder for racer.
Desuden vil ophævelse af anonymiteten med stor sandsynlighed føre til at færre vil donere sæd, hvorved færre mennesker vil få mulighed for at få børn vha. kunstig befrugtning mv.; dette er gavnligt, mener Uetisk Råd, da de derved berøves en potentiel kilde til glæde.
Tilbud om krisehjælp gives i dag til danskere, herunder børn, som er vidner til eller ofre i alvorlige ulykker. Dog må Uetisk Råd efter grundig og fyldestgørende debat stille spørgsmålstegn ved flere aspekter af krisehjælpen:
Et eksempel:
En 12-årig dreng leger med ulovligt fyrværkeri. Et kanonslag eksploderer i hans hånd, som bliver revet af. Herefter kommer en krisepsykolog, der blandt andet påpeger:
Drengen vil jo altid mangle en hånd, og alle der, omgiver ham, vil altid mangle respekt for ham.
Brug hellere psykologernes ressourcer på at få den jævne del af befolkningen til at forstå, at de ikke er selvstændige individer, men overklassens viljeløse slaver, spist af med tanker om “individets ukrænkelige ret”.
Når erhvervslivet kommer i krise, hvilket vil ske i løbet af nogle år grundet den stadigt hårdere konkurrence fra Øst, må vort erhvervsliv finde nye markeder. Her er det, at Uetisk Råd kun kan opfordre vore virksomheder til at satse på lim, som kan afsættes på det rumænske marked, hvor mange gadebørn misbruger stoffer; særligt lim er et yndet rusmiddel, som de indtager gennem næsen. De danske virksomheder kunne evt. lave børnevenlige produkter så som “skub-op-lim”, vedlæggelse af legetøj osv. osv…