Våben som gulerod!

Rigspolitiet skriver blandt tre ting på deres hvervekampagne til politiskolen, at man bliver udstyret med tjenestepistol. Derved fremhæver kampagnen det efterstræbelsesværdige i en våbenkulturel videreudvikling af samfundet i tråd med, hvad vi oplever i det multikulturelle paradis USA. Tidligere politianklager og nuværende forsvarsadvokat Hugo Steinmetz udtaler desvedrørende:

  • “Det er helt vildt, at de reklamerer for en pistol. Reklamer sigter efter en målgruppe, og når man bruger ordet tjenestepistol, henvender man sig til folk, der tænder på revolvere. I det store billede over en længere periode vil det her højne skydeniveauet i politiet.”

Forsvarsadvokaten rammer plet i sin analyse, og af samme grund støtter Uetisk Råd denne kampagneform. Flere skudsårede og dræbte vil gavne væksten, eftersom sygehusene skal rumme flere ofre og patienter mv. Desuden vil kantinen på sygehuset ikke have kapacitet til at producere mad til alle patienterne, og af den grund må sygehuset bestille mad hos lokale madproducenter osv. osv. osv., hvilket alt sammen vil dræne sundhedssektoren for kapital og overlade det fattige svin til markedets og industriens luner.

Våben i samfundet er en forudsætning for vækst, mener Uetisk Råd!

Brug din røv til eksamen!

Foto: Peter Klashorst (CC BY 2.0) via Wikimedia Commons

Uetisk Råd har med stor begejstring modtaget nyheden om, at (den ældre mandlige) lektor Klaus Kjøller fra Københavns Universitet opfordrer sine (unge, kvindelige) studerende til at udnytte deres eventuelle besiddelse af eftertragtelsesværdige bryster eller balder i forbindelse med (hans egne) eksaminer samt til jobsamtaler, og Rådets begejstring blev ikke mindre af, at organisationen Dansk Erhverv har tilsluttet sig opfordringen.

Uetisk Råd har tidligere fastslået princippet om, at det er enhver erhvervsdrivendes ret at forlange ungpigebryster og -balder i rigelige mængder, og Rådet er inderligt lyksaligt stemt over, at såvel universitetshumanisterne som Danmarks erhvervsliv igen viser deres sande forståelse for uetiske handlemåder.

På baggrund af ovenstående har Uetisk Råd dags dato besluttet at nedsætte Udvalget for Beskuelse, Beføling og Bedømmelse, der skal vurdere kvinders bryster og balder og andre kropsdele, der kunne være af relevans i forbindelse med vurderingen af kvinder som objekt. Rådet har fastsat følgende sammensætning af udvalget…

  • Lektor Klaus Kjøller, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
  • Chefkonsulent Bjarne Jakobsen, Dansk Erhverv
  • Forfatter Jørgen Leth
  • Videnskabsminister Helge Sander

…og Rådet foreslår samtidig, at alle landets kvinder skal inddeles i to kategorier: De kvinder, som udvalget finder efterstræbelsesværdige, skal ved enhver given lejlighed afføre sig deres (sparsomme) tøj, når en ældre mand er i nærheden, og alle øvrige kvinder skal altid være iklædt burka eller andre former for islamisk/uetisk klædedragt.

Fyr en fed

Der har de seneste år været en del erstatningssager vedrørende “uberettigede” fyringer pga. overvægt og andre former for uforskammet fremtoning. Uetisk Råds helt klare holdning er, at overvægtige skal fyres, såfremt deres stilling indebærer fysisk tilstedeværelse i umiddelbar nærhed af normale mennesker.

Problemer er til for at blive løst, og Uetisk Råd er altid på pletten. Vi har dags dato sendt et forslag/påbud til Kommunernes Landsforening, hvor man tager udgangspunkt i en nuværende model med skånejobs til svage mennesker. Modellen hedder hånejobs og henvender sig til overvægtige eller på anden vis grimme og afskyvækkende “mennesker”, som ikke har den fornødne intelligens til at opretholde et præsentabelt ydre. Eksempler på hånejobs kunne være:

  • Indvendig rengøring af kommunens kloaksystemer
  • Forefaldende mine- og ophugningsarbejde
  • Kæmning af kommunernes græsarealer
  • Underholdning/freakshow-optrædener til byens årlige festlige arrangementer.

Uetisk Råd ser frem til en snarlig ibrugtagen af modellen, der forhåbentlig vil kunne aflaste humankraftværkerne, hvor fede mennesker brændes for at fremstille elektricitet.

Se også, hvorledes Lorena Herrera, der er godkendt af UR pga. korrekt hårfarve og brystmål, hader fede mennesker.

Sig undskyld – undertryk – islamisér!

Den anglikanske kirkes ærkebiskopper i hhv. Canterbury, York og Vestindien mv. opfordrer premierminister Tony Blair til at komme med en officiel undskyldning for Storbritanniens involvering i slavehandel i historiens løb, og de mener, at det ikke er nok, at Blair har beklaget og udtrykt sorg og fortrydelse.

Samtidig med dette ønsker kandidaterne ved præsidentvalget i det muslimske Mauretanien at tage et reelt opgør med slaveriet. Mauretanien har i de sidste mange århundreder haft et system med hundredetusinder af sorte slaver, der passer deres muslimske herrers kameler mv.

Uetisk Råd ser med bestyrtelse på denne udvikling, og Rådet ønsker derfor, at følgende initiativer skal tages:

  • Alle muslimer – særligt i Vesten – bør begynde at holde kameler (i det omfang dette ikke allerede er tilfældet), og de ikke-muslimske indbyggere skal straks underkaste sig deres kamel-holdende herrer.
  • Alle europæiske nationer skal udslette sig selv for at sikre, at ingen føler sig krænkede af deres fortidige handlinger.
  • Mauretanien bør stå ved sin kultur og bibeholde slaveriet.

Hvis disse punkter gennemføres, vil det amoralske, islamiske samfunds eksistens være sikret for evigt. Salig fryd, mener Uetisk Råd.

Bro over Kattegat – og andre steder!

Det drøftes i disse dage, om der skal bygges en bro fra Jylland til Sjælland. Uetisk Råd er umiddelbart imod dette grundet vores anti-pendlerholdning.

Dog er der væsentlige aspekter ved at cementere den cementering, som foregår i det ganske land, hvor flere og flere naturskønne områder plastres til med motorveje og parkeringspladser. Det er vigtigt for samfundsøkonomien, at der kommer fortsat industriel vækst, og så må naturen føje sig. Særligt diskussionen om en motorvej plantet tværs igennem det naturskønne område omkring Gudenåen ved Silkeborg må og skal gennemføres, for at det bliver muligt for industrien at transportere hæmningsløst mange varer rundt – for pengenes skyld. Derfor må “statsminister” Anders Fogh Rasmussens modstand mod dette betegnes som en svag stillingtagen til ulykkelig ulempe for kapitalens udnyttelse af mennesker.

Natur er kun for svanser, mener Uetisk Råd!

Riskær som konservativ formand

Originalfoto: News Øresund, Jenny Andersson (CC BY 3.0)

Konservativ Ungdom har igangsat en debat om den fremtidige formand for Det Konservative Folkeparti. Bendt Bendtsen er ikke i stand til at skaffe nok stemmer til partiet, og ungdomsorganisationen foreslår i stedet Lene Espersen eller Connie Hedegaard.

Uetisk Råd finder det stærkt uambitiøst med disse forslag, og Rådet – der ikke er medlem af Det Konservative Folkeparti – indsætter derfor i stedet den nyligt domfældte Klaus Riskær, der tidligere uden større held har forsøgt sig i politik. Rådet er imidlertid overbevist om, at Riskær som leder vil besidde den dynamik og (u)vederhæftighed, som er nødvendig, hvis det uetiske samfund skal fremmes.

Udseende er vigtigere end lykke

Unge piger og kvinder mener (uden undtagelse!), at det er “vigtigere at være lækker end at være glad.” Dette har naturligvis medført de forventelige forargede kommentarer fra psykologer og andre “eksperter”:

  • “En kvinde skal være sexet, villig og ikke mindst tynd. Hun objektiviseres, og det er udseendet, der tæller. Eksperterne bag rapporten kæder derfor fremstillingen af kvinder sammen med udviklingen af psykiske lidelser som spiseforstyrrelser, depression og lavt selvværd.”

En forskningsrapport fra Uetisk Råd viser imidlertid, at dette netop er godt! Samfundet har brug for villige kvinder, der kun bekymrer sig om at tilfredsstille mandens behov og føde børn til brug i militæret. Hvis dette tillige medfører spiseforstyrrelser, depression og lavt selvværd, er det kun at betragte som et plus, hedder det i rapporten.

Unges overfald på hjemløse er en skandale

De hjemløse er i stigende grad “ofre” for overfald begået af landets ungdom. Uetisk Råd ser med bestyrtelse på denne sag: Det kan ikke passe, at landets ungdom skal være tvunget til at påtage sig opgaven med at “overfalde” hjemløse m.fl.; det må og skal være en politiopgave at gøre livet surt for hjemløse (og pendlere), og Uetisk Råd forlanger derfor, at der omgående indsættes mere knippel-, morgenstjerne- og på anden vis bevæbnet politi på gade og vej.

Snestorm – frygt det ikke!

Uetisk Råd vil gerne på det kraftigste tage afstand fra DMI, Vejdirektoratet og andre demokratiske institutioner, som i disse snestormsdage anbefaler folk at blive inden døre og ikke foretage unødig kørsel. Uetisk Råd kan på baggrund af (u)afhængige meteorologiske undersøgelser konkludere, at der ikke er noget at befrygte! I vil ikke komme galt af sted! Så se at komme ud og køre stærkt på de mangfoldige danske veje! Vi lover jer, at der ikke sker noget!

Eventuelle klager bedes indsendt på nedenstående adresse:

  • (ikke oplyst af uetiske årsager)

Hængerøv og hvad deraf følger

I anledning af, at en skole vil forbyde hængerøvsbukser, kan Uetisk Råd med fornøjelse præsentere sin omfattende redegørelse for fordele og ulemper ved denne beklædningsform; først fordelene:

  • Når bukserne allerede er nede om knæene, er det lettere for lærerne at bruge spanskrør m.v. mod de dovne og tåbelige elever.
  • Når drengene bærer hængerøvsbukser, er det lettere for pædofile mænd at få uhindret adgang!
  • Brugen af hængerøvsbukser er dels tegn på den stadigt mindre respekt for lærergerningen, dels på moralens og samfundets almindelige opløsning.

Dernæst ulemperne:

Uetisk Råd ønsker på denne baggrund at gøre hængerøvsbukser lovpligtige for underklassens børn (og voksne!), mens Rådet til gengæld går ind for et forbud mod kærlighed.

din stemme i et sygt, sygt samfund!