Tag-arkiv: lim

Statshasard

Benny Engelbrechts hoved på en roulette
Originalfotos: Socialdemokraterne/Torsten Graae; Oniff

Socialdemokratiet og Uetisk Råd er helt på linje i sagen om salget af den del af Danske Spil, der udbyder poker og kasino osv. Socialdemokraterne, der har stået i spidsen for at sælge Danmarks telenet (TDC) og energiforsyning (Dong) til amerikanske kapitalfonde, mener nemlig, at udbydelse af hasardspil er en kerneopgave for staten.

Uetisk Råd bakker fuldstændigt op om denne konsekvente linje, og Rådet forventer derfor, at Socialdemokratiet i nærmeste fremtid vil foreslå privatisering af eksempelvis militæret og politiet, imens man omvendt nationaliserer en række andre opgaver, der naturligt hører til i den offentlige sektor: prostitution, mobning, fabrikation af lim m.m.

Hvad er en skuddag?

Uetisk Råd har modtaget en henvendelse fra en uoplyst folkeskoleelev:

Kære Uetisk Råd.
I år er det skudår, har jeg hørt. Men hvad er det for noget?

Venlig hilsen
Den uoplyste folkeskoleelev

Uetisk Råd svarer:

skuddag_marineinfanteristHvorfor er det skudår?

Når det er skudår, er der 29 dage i februar måned i stedet for kun 28. De fleste har sikkert hørt om de underlige typer, der har fødselsdag den 29. februar. De kan kun kan holde fødselsdag, når det er skudår, og derfor får de mindre i pension, når de bliver gamle.

Den ekstra dag, som findes i skudår, skyldes, at jorden er flad; derfor drejer den lidt langsommere om sig selv nogle gange, og så er  man nødt til at stoppe en ekstra dag ind, for at det ikke skal blive jul igen for hurtigt.

Hvornår ligger skuddagen?

Den ekstra dag er den 24. februar, der hedder skuddagen. Grunden er helt enkel: På skuddagen sørger alle Danmarks kommuner for at skyde nogle af de folk, der har fødselsdag den 29. februar. På den måde kan man spare en masse penge, sådan at der er råd til mere skolemælk, lim og studieture for skolelærerne.

Når folk har været gift i rigtig mange år, siger man, at de har atombryllup. I de år sørger staten for, at der bliver brugt atomvåben til at skyde med på skuddagen.

Hvis du har andre spørgsmål om kalenderen eller i det hele taget, så skriv straks til Uetisk Råds brevkasse!

Henrik Qvortrup skifter fra TV2 til Uetisk Råd

Den skandaleombruste “journalist” Henrik Qvortrup tager endnu et skridt op ad den uetiske karrierestige. Qvortrup, der tidligere har lavet sit beskidte arbejde for moralsk anløbne virksomheder som Ekstrabladet, BT og Anders Fogh Rasmussen, er nemlig blevet involveret i den store sag om slamjournalistikkens højborg, Se & Hør, der har brugt ulovlige kontodata til at overvåge kendte menneskers færden. Qvortrup har som konsekvens heraf opsagt sit nuværende job på tumpe-stationen TV2, og det er Uetisk Råd en stor glæde at kunne byde Qvortrup velkommen i Rådet, hvor han bl.a. vil arbejde med emner som islam, organhandel og limeksport.

Rådet har gode erfaringer med Qvortrup-slægtens uetiske gener, eftersom Rådet i forvejen har ansat Henrik Qvortrups slægtning, den løgnagtige akademiker og svindlende journalist Mads Qvortrup.

Giv opium til børn

Forældre i Afghanistan fylder deres børn med opium morgen, middag og aften samt i den muslimske nat: Hvis børn er sultne, får de opium; hvis de er syge, får de opium; og hvis de larmer eller ikke kan sove, får de opium.

Uetisk Råd er begejstret over at høre dette, der giver mindelser om de snapse-sutter og ture i gasovnen, der tidligere har været brugt til at pacificere larmende børn. »Afghanistan er også på dette område et forbillede for Vesten«, udtaler Uetisk Råds opium- og lim-analytiker, der får støtte fra politisk hold: »Hvis SF kommer i regering, vil vi indføre statsfinansieret opium til danske børn«, udtaler SF’s Ida Auken til kilder, der ikke kan oplyses af uetiske årsager.

Christiansborgs intime hemmeligheder

Som led i rækken af slibrige artikler om prostitution kan Uetisk Råd nu bringe en afsløring, der utvivlsomt vil ryste det politiske landskab: Flere af de politikere, som arbejder for at bekæmpe prostitution, har i virkeligheden selv indrettet Christiansborg til bordel i al hemmelighed.

Ønsket om at begrænse prostitutionsmiljøet i Danmark er således bare et forsøg på at skaffe flere kunder til Christiansborg-bordellet, der if. Rådets yderst velunderbyggede og meget troværdige efterretninger betjenes af bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.), Mette Frederiksen (S), Ida Auken (SF) og – noget overraskende – den uetiske perle, søde Jørgen Poulsen (R).

De nævnte politikeres udtalelser om at tage sig rigtig varmt og kærligt af samfundets svageste vil fremover have en helt anden gennemslagskraft, mener Uetisk Råds politiske analytiker på bl.a. områderne islam, prostitution og lim, [navn oplyses ikke af uetiske årsager].

Støt paven – drop præventionen

Pave Benedikt XVI*, der i kraft af sin dejligt gudsbespottelige påstand om at være Guds stedfortræder på Jorden åbenbart også har særlig indsigt i lægelige forhold, udtaler nu igen, at prævention – særligt kondomer – ikke er en reel løsning på de mange problemer med kønssygdomme og overbefolkning, der hærger i Afrika.

Uetisk Råd anser grundlæggende ikke den galopperende overbefolkning og de hærgende kønssygdomme som et problem, men derimod som en velsignelse; men samtidig glæder Rådet sig over, at paven viser sig som en god, forblændet idealist. Afholdenhed er løsningen, mener paven, og Uetisk Råd ser derfor frem til, at Afrikas problemer vil vokse sig endnu større. Rådet glæder sig samtidig over, at den romersk-katolske kirke markerer sig så kraftigt som en uundværlig støtte af amoral og uetik. I kampen for at ødelægge samfundet forlader Uetisk Råd sig dog mere på kræfter som eksempelvis Humanistisk Samfund end på romerkirken.

Et andet aspekt ved kondom-debatten er problemet med, at kondomer anvendes til at indsmugle narko i mangen en smuglers tarm. Selvom Uetisk Råd anerkender, at denne narkosmugling ødelægger vores samfund og støtter uetikkens sande venner i Afghanistan, ser Rådet dog med bekymring på indsmuglingens mulige konsekvenser for vor hjemlige rusmiddel-industri. Rådet opfordrer derfor til kun at anvende kondomer til at trække over hovedet mv.

*) Uetisk Råd har ganske vist tidligere udstedt en fatwa over pavens hoved, men som paven og romerkirken jo ved, er der altid mulighed for tilgivelse, hvis bare der betales gode summer for den.

Doping i Tour de France

Uetisk Råd er i denne Tour de France- og dertilhørende dopingtid meget efterspurgt af såvel nationale som internationale medier. Disse medier vil høre vores mening. Derfor udsender vi denne mangfoldige pressemeddelelse:

Uetisk Råd begræder Michael Rasmussens exit i årets udgave af Tour de France. Han er tydeligvis en dopingens mand!* Flere rygter mv., der har verseret i ‘pressekedlen’, vil vide, at Michael Rasmussen har gjort alt for at undgå dopingkontrol. Uetisk Råd har tidligere behandlet dette emne, og vi føler os nødsaget til at understrege, at dopingen gør sporten mere spændende, da cykelrytterne bliver hurtigere; dertil kommer den evige sportslige spænding ved at iagttage, hvilke ryttere der bliver taget i kontrollen eller falder døde om. På denne vis bliver sporten mere underholdende med efterfølgende høje tv-seertal til følge, hvilket medfører mere profit.
Desuden er cykelrytterne rollemodeller for mange af verdens børn (horeunger). Disse børn bør vide, at det er en god ting at tage stoffer. Doping, doping, doping (og lim!), mener Uetisk Råd!

*) Ganske vist er Michael Rasmussen i skrivende stund ikke taget for brug af doping, men Uetisk Råd véd at læse imellem linjerne.

Globaliseringsrådet

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har nedsat et råd, kaldet Globaliseringsrådet, bestående af fremtrædende erhvervsledere og andet godtfolk, som skal råde regeringen mht. hvad denne fremover skal foretage sig for at imødekomme forskellige udfordringer i bl.a. konkurrenceøjemed.

Uetisk Råd er som tidligere beskrevet imod globalisering (undtagen hvis denne kan føre til fremmedgørelse og islamisering). Vi har derfor lavet et alternativt råd, hvilket får betegnelsen Nationaliseringsrådet. Dette råd vil bestå af militærjuntafolk fra Sydamerika, ny- og gammelnazister og -fascister, Bjarne Riis, Republikken Zimbabwes præsident Robert Mugabe og endelig de to administrerende direktører Lars Larsen (Jysk Sengetøjslager) og John “rich pig” Wallace (Capitalist Industries, Inc.)

Disse prominente personligheder vil altså fremover udarbejde materiale, som Uetisk Råd på vegne af Nationaliseringsrådet vil overgive til den danske statsforvaltning. Den fremtrædende og nu desværre forhenværende statsleder, stats- og guttermanden Saddam Hussein, der er kendt for sine rationelle og (u)tiltalende ledelsesprincipper, vil blive tilknyttet Nationaliseringsrådet som ekstern konsulent.

Visse aspekter af globaliseringen er dog naturligvis at betragte som eftertragtelsesværdige, herunder den totale nedbrydning af kultur og traditioner i den frie handels navn, den globale handel med kvinder til prostitution og ikke mindst lim-industriens transnationale afsætningsmuligheder.

Rig uetisk mand udtaler sig

“Jeg blev rigtig rig, da jeg indså, at man ikke kan blive rig ved at være blødsøden og næstekærlig. Næ, nej! Man skal udnytte nogle andre mennesker på det groveste, før det kan betale sig. Og se på mig. Jeg har en Spice Girl som kone; tre biler og et dusin køer!”

Således begynder John “rich pig” Wallace sine udtalelser omkring sine umådelige rigdomme, som beror på afkastet fra fire store fabrikker placeret i det “mørke” Mellemamerika, hvor årslønnen er lavere, end hvad en gennemsnitlig 15-årig opvasker fra Danmark får om dagen. Regionen er nøje udvalgt, da John “rich pig” Wallace ikke har skrupler over at udnytte, at området her er kendt for børnearbejde, trange arbejdsvilkår og voldsomme klasseskel, hvor proletariatet lever under dårligere vilkår, end den danske arbejderklasse gjorde før 1890.

“Da jeg var lille, drømte jeg altid om at få en kone med store patter, et par Cadillacs og et hus, som skal fyldes op med store fjernsyn, stereoanlæg, slaver og flere nøgne piger. Jeg har altid været en kapitalist-fan. Penge er livet. Det er kærlighed ikke”, ytrer han.

Herefter fortæller John “rich pig” Wallace om en barndom fuld af had og vold; hans far var således en højt profileret direktør i en virksomhed, som igennem flere år måtte gennemgå mange retssager grundet skattesvig, udnyttelse af arbejdskraft samt miljøforurening. Derhjemme afreagerede faderen ved at slå sønnen John samt på hans kæledyr, geden “Shitbreak”, som også John selv yndede at slå på. Lille John og geden Shitbreak såvel som den bylde-befængte kæle-køter (halvt rottweiler, halvt hyæne) “Uncle Alphonso” var et yndet mål for faderens perverterede seksuelle overgreb.

“Disse oplevelser gjorde mig stærk og lærte mig således, at man skal være kold og kynisk for at leve. Dette gjorde altså, at jeg til sidst valgte at blive tøj-, lim- og våbenproducent, og at mine produkter skulle produceres i et fattigt land med dårlige kår.”

– Gjorde det ondt da din fader slog dig? – Og i så fald, hvor ondt på en skala fra 1 til 10?

“Hmm… Jeg bed det i mig… Men jeg vil sige at det nok ligger på en ren 10’er. Han slog hårdt. Meget hårdt. Nogle gange brugte han sågar en spade!”, griner John Wallace og fortsætter: “Det vækker minder, det gør det. Gode som dårlige. Jeg har lært af det – og jeg handler på samme vis over for mine børn og medarbejdere.”

Herfra må John “rich pig” Wallace forlade Uetisk Råds udsendte medarbejder i virksomhedens hovedkontor i Californien. Et kontorkompleks prydet med plakater af store mænd igennem tiderne, herunder den gamle South Carolina-senator, som meldte staten ud af den amerikanske union for at bevare slaveriet tilbage i 1800-tallet. John “rich pig” Wallace sender dog en særlig hilsen til det danske Råd:

“Fortsæt arbejdet. Vi vinder en dag.”

Og det håber vi.

Uetisk Råd til Dansk Industri: Sats på lim!

limNår erhvervslivet kommer i krise, hvilket vil ske i løbet af nogle år grundet den stadigt hårdere konkurrence fra Øst, må vort erhvervsliv finde nye markeder. Her er det, at Uetisk Råd kun kan opfordre vore virksomheder til at satse på lim, som kan afsættes på det rumænske marked, hvor mange gadebørn misbruger stoffer; særligt lim er et yndet rusmiddel, som de indtager gennem næsen. De danske virksomheder kunne evt. lave børnevenlige produkter så som “skub-op-lim”, vedlæggelse af legetøj osv. osv…