Polak-import A/S

polak-importUetisk Råd har fundet frem til et selskab, som er grundlagt efter uetisk forskrift, og vi bringer derfor et simpelt, men meget lækkert link til hjemmesidens adresse. Den er som følger: http://www.polak-import.tk/* og bør besøges af enhver, som ønsker at efterleve uetikken i deres dagligdag. Virksomheden ønsker at importere billig polsk arbejdskraft til Danmark: “Idéen til Polak-import opstod i forbindelse med EU’s udvidelse mod øst. Vi ønsker at være med til opblomstringen af forretningsforbindelserne med Polen.”

Hvad Uetisk Råd særligt billiger er – som også beskrevet under Kynisk Rationalisme – at vi ønsker, at profit bør komme før mennesker (og værdier!). Og dette er en glimrende mulighed herfor! Køb og handl med de polske!

*) Efterfølgende er siden polak-import.tk desværre blevet nedlagt og erstattet af en spam-side.

Red Barnet

En undersøgelse foretaget af Uetisk Råd viser, at børn i dag har det fint. Derfor opfordrer vi regeringen til at overtage organisationen “Red Barnet” og omstrukturere den, således at den ikke længere beskæftiger sig med overflødig velgørenhed, men derimod tager hånd om danskernes haltende livsstilsbevidsthed.redgarnet

Et fremtrædende rådsmedlem udtaler i denne anledning følgende:
Dog må undertegnede understrege vigtigheden af at fokusere på de uetiske aspekter af denne sag. Når skribenten så rigtigt konkluderer, at børn i dagens Danmark generelt har det godt og lever i et overflødighedssamfund, ja så skal vi altså se med nødvendighed på hvorledes denne udvikling kan vendes. Derfor bør Red Barnet bruges til at dårliggøre og forværre forholdene for Danmarks børn. På denne måde vil vi igen kunne mærke nødvendigheden af at skabe vækst. Så er alle over en bred kam nødsaget til at kæmpe – og i nogle tilfælde forgæves – for deres liv. Så vil Danmark ikke længere lide under de såkaldte velfærdsproblemer i fremtiden med henblik på demografiske aspekter såvel som skattemæssige. Uetisk Råd lægger heller ikke skjul på vore ønsker om en effektiv (dvs. bremsende) planøkonomi, som kan komme vore ønsker til gavn. Vi opfordrer til radikal liberalisme såvel som en fast socialistisk stat, hvor ingen kan udfolde sig.

Atomkraft – endnu et dilemma

atomkraftUetisk Råd er dybt splittet over dette emne. For på den ene side vil det gavne både den europæiske økonomi såvel som miljøet, da vi derved vil udsende færre CO2-gasser – hvilket vi i Rådet ikke kan se noget formål med, da dette vil spolere vor livsvigtige kamp imod havfugle! Med hensyn til økonomien vil det skabe vækst i EU, hvis vi fik vor egen industri, som kan levere energi, og samtidig vil vi blive mindre afhængige af de arabiske leverandører. Men da Uetisk Råd er glade for at støtte arabiske regimer, som oftest er enevældige (og desuden støtter terrorisme), kan vi ikke bakke op om atomkraft i EU.

På den anden side er det positivt set i uetisk regi, at Barsebäck er beliggende så tæt på en millionby. For dette gamle kraftværk tilhører den ældre generation af atomkraftværker, som ikke er sikrede mod nedsmeltning og et efterfølgende radioaktivt udslip. Derved skal dette kraftværk bevares og presses til det yderste, således vi kan få et udslip, som i sidste ende vil gavne os økonomisk positivt, idet alle vore sygehuse og læger skal sættes i sving [og som også vil gavne os uetisk, idet mennesker bibringes lidelse, red.].

Enevælden bør genindføres

Enevældens indførelse i 1660 var et positivt tiltag fra kongens side. Desværre mistede vi den katolske kirkes indflydelse i Danmark ved Reformationen i 1536, og den protestantiske kirkes tilstedeværelse blev derved en kendsgerning i vort kongerige. Derfor var det godt, at en så human kirkeinstitution blev frataget magt og indflydelse ved enevoldsregimets indførelse.

Hvad der imidlertid gik galt, grueligt galt, var Grundlovens indførelse i 1849, som gradvist indførte demokratiet. Derved mistede vi altså en enevældig konge, som kunne styre landet med hård, fast hånd. Dette har mange unge mennesker i dag brug for, da vort liberale samfund lærer disse, at vi skal leve i tolerance og fred. Uetisk Råd mener derfor, at enevælden skal genindføres og Dronning Margrethe skiftes ud med Mugabe.

Grønland – hvorfor intervenerer vi ikke?

Grønland hævdes at være en del af rigsfællesskabet under Danmark; men Uetisk Råd kan intet andet end at stille spørgsmålstegn ved denne såkaldte kendsgerning. Hvis Grønland skal være en del af Danmark, kræver det, at deres parlament afskaffes, deres sprog udryddes og sidst men ikke mindst en total kontrol af landet ved hjælp af militær. Vi skal simpelthen lave en militær intervention på den store ø og kræve tilbage, hvad engang var vores! Diverse sager har herset omkring den så omdiskuterede is-ø i Atlanterhavet. Blandt andet er der generelt høje selvmordsrater og store alkoholproblemer. Dette er Uetisk Råd glad for. Men hvad vi også stiller os tilfredse med, er, at beboerne, som måtte flytte fra området, hvor Thule-basen blev bygget i overensstemmelse mellem den amerikanske regering og den danske samme, efterfølgende ikke har modtaget erstatning. Flyt jer! mener Uetisk Råd.

Et prominent rådsmedlem har i forlængelse af ovenstående tilføjet følgende:

Som forlængelse af vores indlæg om Grønlands ret til selvstyre – eller rettere sagt: ophøret af dets eksistens – vil Uetisk Råd kort komme med en tilføjelse og to mulige løsninger på det grønlandske problem:

  1. Da der i disse dage debatteres meget frem og tilbage om mulige guldforekomster på Grønland og disses ejerforhold (hvilke Uetisk Råd jo ikke er i tvivl om – guldet tilhører den danske stat, til brug af et snarligt bombardement af London som hævn for Slaget på Reden), ser Uetisk Råd det som en mulighed at bruge den grønlandske befolkning som tvangsarbejdere. Disse skulle så grave guld, under horrible forhold naturligvis, til de deraf døde, og på den måde kun tjente Danmarks interesser. På den måde ville man både berige sig selv på uetisk måde og samtidig få løst det grønlandske problem.
  2. En anden måde, hvorpå man kunne løse det grønlandske problem, er at udnytte deres naturlige genetiske svagheder. Som det kort er nævnt i foregående indlæg, fremgår det, hvilket er en kendsgerning, at selvmordrater og druk er blandt de højeste i verden på Grønland. Det er et generelt træk blandt indianere også, at de, hvilket er genetisk påvist, har et SVAGT gen over for alkohol, der gør, at de hurtigere bliver afhængige. Så hvorfor ikke udnytte det til vores vinding – uetisk og dermed godt?! Kort og godt går idéen ud på, at vi isolerer Grønland en vinter, hvor vi forsyner dem med rigelige mængder af alkohol, våben og ammunition, og så simpelthen bare lader dem passe sig selv. De vil så i løbet af den lange, mørke vinter drikke og skyde sig selv ihjel, samt, som det er set før, tage livet af hverandre i jagt- samt vådeskudsulykker. På den måde får vi ikke blod på hænderne, hvilket jo egentlig er lidt imod Uetisk Råds principper, men nuvel, der skal være plads til undtagelser. (NEJ, red.)

Overordnet set er vi mest for løsningsforslag 2, idet det gavner færrest, og på den måde er mest uetisk.

Doping snart på vej!

I en artikel i Jyllands-Posten foreslår fremtrædende idrætsforskere, at doping lovliggøres. Som tidligere bekendtgjort er dette også noget, Uetisk Råd bifalder. Lad stofferne fylde de idrætsudøvende folks blod! Sporten vil med al tydelighed blive meget mere underholdende og derved kan man tjene mere på tv-aftaler, tilskuerindtægter, sponsoraftaler osv. Dette sætter vi før mennesker, så denne sætning bekræfter tillige, som tidligere beskrevet, at profit skal skabes uden hensyntagen til mennesket eller til nogen form for værdier (bortset naturligvis fra islamiske værdier og værdien af profit i sig selv!).

Selvom uetisk brug af doping som nævnt vil medføre f.eks. større muligheder for sponsorer mv., skal det ikke glemmes, at Uetisk Råd er imod sådanne samt idræt generelt.

I tilslutning til de andre nævnte fordele ved øget doping-anvendelse kunne også afledte vækst-potentialer: Eksempelvis vil skægtrimmer-industrien få helt nye markeder, når kvindelige idrætsudøvere igen, ligesom i de gode gamle DDR-dage, skal til at holde deres nye ansigtshårvækst i ave.

Afskaf jagtloven!

Jagtloven er i sig selv en modstridende faktor, som gør det umuligt for den tro darwinist at kæmpe for den stærkes sag på jord. I denne lov er flere animalske forekomster [dyr, red.] fredet grundet disses egenskaber som værende svage. Desuden er det begrænset, hvor mange det er tilladt at skyde. Dette er absurd i henhold til darwinismen, og vi opfordrer enhver jæger til at tage med sig af våben, som bæres kan, og udrydde denne plage for skovens beståen. (Dog kan Rådet ikke lide skove [men dette er et andet aspekt, red.]).

Som resumerende konklusion på ovenstående samt andre bekendtgørelser kan det anføres, at alle dyr mv., der kan dræbes, nødvendigvis må dræbes, hvis den sociale og biologiske darwinisme skal udfolde sit fulde potentiale. Henret, dræb og myrd!, mener Rådet.

Manderlay – en forkert kritik

Lars von Trier kritiserer i sin nyeste film amerikanske samfundsforhold fra i dag til 30’ernes apartheid-lignende etniske adskillelser af sorte og hvide. Uetisk Råd finder, at instruktøren fremstiller disse forhold korrekt, mens vi stiller os uforstående over for den måde, hvorpå Trier i samme film retter en kritik mod dette system. Det fungerede jo perfekt?!

Desuden har Lars von Trier åbent sagt, at han stemmer Enhedslisten. Dette er der delte meninger om i Uetisk Råd. På den ene side er det ofte pacifistiske parti betonhumanistisk, men omvendt har “prominente” politikere som Frank Aaen støttet Sovjetunionen – et land som Uetisk Råd anser som forjættet. Videre har Trier kaldt George W. Bush for “et røvhul”. Uetisk Råd elsker denne sprogbrug, men vi er igen splittet mht. den amerikanske præsident. For vi ønskede en krig i Irak, men al hans snak om demokrati… Føj!, siger Rådet. Men holdningen er i Uetisk Råd, at sådanne diskussioner ville være overflødigt i et samfund uden kunst.

Hjælp til indisk færgeophugning

De lunefulde, demokratiske politikere med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i spidsen kaster om sig med forslag til hvordan vi kan “hjælpe” inderne med at gennemføre ophugningen af de forskellige danske færger. Blandt andet er emner som bedre arbejdsmiljø og hensigtsmæssig ophugning i forhold til miljøet nævnt. Dog er Uetisk Råd endnu en gang uenig med det omkringliggende samfund. I stedet foreslår vi, at vi sender danske skolebørn ned til den indiske kyst for at hjælpe til, således at færgeophugningsprocessen vil tage sig meget hurtigere ud! Af sted, siger Uetisk Råd!

Privatisér militæret!

Blandt Uetisk Råds mange svar på globaliseringen og dennes medførte, naturlige problemer er ét af svarene en privatisering af vort militær. Danmark vil som nation kunne tjene ustyrlige summer af værdier i form af penge, men så sandelig også i form af åndelig glæde, hvis hæren i fremtiden vil kunne fungere som en lejehær for nationer af “kritisk” karakter. Eksemplerne er mangfoldige: Kina kan leje vor hær til en fremtidig invasion af Taiwan. Jo før jo bedre!

Også andre steder i Kina ville mere militær kunne gøre gavn, f.eks. i den fortsatte undertrykkelse af Tibet. Kulturelle afvigere kan ikke undertrykkes nok, mener Uetisk Råd.

din stemme i et sygt, sygt samfund!