Tag-arkiv: fedme

Maria Helleberg belønnes for ny rekord i god tone

Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

Den yndefulde forfatterinde Maria Helleberg, der tidligere er blevet slået til ridder af den gode tone, har igen demonstreret sin uovertrufne evne til at føre en sober debat i en god tone (hvilket er noget, der ligger hende på sinde).

Således har den elegante skribent reageret på kritik ved at afsende følgende besked til en debattør:

Uetisk Råds ironi-måler eksploderede ved kontakt med beskeden, hvorefter Rådet besluttede at belønne Maria Hellebergs svinagtige dobbeltmoral besindighed og integritet ved at tildele hende titlen Storkommandør af Den Gode Tone, der hidtil kun er blevet Carsten Jensen til del.

I øvrigt kan det – uden nogen konkret anledning – meddeles, at Uetisk Råd påtænker at indstifte en belønningsmedalje for indehavere af Danmarks mest laskede kalkunkrop. Følg med.

Føl dig skidt tilpas derhjemme, fordi du er for tyk og klam til at tage på stranden

Foto: Tibor Végh (CC BY 3.0)

Et medie ved navn Rokokoposten bragte i lørdags en guide til, hvordan man kan føle sig godt tilpas på stranden, selvom man “er tyk og klam”.

Uetisk Råd er bestyrtet over, at man kan tillade sig at bringe den slags svineri. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Rådet mener nemlig, at man bør stille en række grundlæggende spørgsmål, som Rokokoposten har glemt at tænke på:

  • Skal tykke og klamme “mennesker” overhovedet føle sig godt tilpas?
  • Er tykke og klamme “mennesker” ikke simpelthen underholdning for os andre?
  • Skal tykke og klamme “mennesker” ikke bare spærres inde i et bur?

Svarene til spørgsmålene er som følger:

  • Nej.
  • Lige præcis.
  • Jo.

Ha’ en fed sommer, fedesen.

Foto: Didier Vidal (CC BY-SA 2.0)

Behandl dine tåbelige medarbejdere skidt

En medarbejder i Københavns Kommune slapper af efter veloverstået kursus. Foto: Tibor Végh (CC BY 3.0)
En medarbejder i Københavns Kommune slapper af efter veloverstået kursus. Foto: Tibor Végh (CC BY 3.0)

Københavns Kommune har i årtier været kendt som en uetisk foregangskommune. Nu er der fremkommet endnu en sag, der ville få Uetisk Råd til at juble som små retarderede idioter – hvis det altså ikke var fordi vi er seriøse forskere, der ser meget kritisk på kommunens gøren og laden.

Sagens forløb i al sin uetiske korthed: Først ansætter Københavns Kommune regnskabsmedarbejdere, der åbenbart ikke er kvalificerede til at lave regnskaber, hvilket jo i sig selv burde være anledning til en fest og unægtelig forklarer en hel del. De arbejder så i kommunen i årevis, nogle af dem endda i knap 40 år. Derefter bliver de sendt på kursus i at lave regnskaber; men undervejs i kurset finder de pludselig ud af, at de kan blive fyret, hvis de ikke består kurset. Og efter kurset bliver 16 ud af 20 personer fyret.

Det er jo i sig selv vældigt uetisk. Men det er ikke uetisk nok! Det er simpelthen en skandale, at kommunen har set stort på de almindelige personaleprincipper i den offentlige sektor: Som alle ved, skal de fagligt dårligste medarbejdere ikke fyres, men udnævnes til afdelingsledere, så de kan gøre livet surt for dem, der faktisk passer deres arbejde. Skam jer, Københavns Kommune!

Staten skal mobbe børn

Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

De norske myndigheder er begyndt at sende breve til forældre, hvor disses børn betegnes som fede, skønt de egentlig bare er normalvægtige. Uetisk Råd er i ekstase over, at myndighederne således bidrager til at nedbryde børnenes selvværd uden anden grund end simpelthen fordi. Alle bør mobbes (eller evt. moppes).

Rådet har tidligere opfordret til at chikanere fede mennesker vha. bl.a. fyringer, men det er naturligvis endnu bedre at bruge fedme som våben mod folk, der faktisk ikke er fede. Derfor ønsker Rådet, at myndigheder over hele verden begynder at sende breve til folk, hvor man så at sige går i flæsket på dem, der ikke formår at gå psykisk ned uden hjælp fra det offentlige, eller bare mennesker, der i det hele taget ikke har en tilstrækkeligt forstyrret selvopfattelse, og som derfor bør få hjælp hertil af sundhedsbureaukraterne.

Man kunne f.eks. sende kommunale sms’er til tilfældigt udvalgte gymnasieelever (m/k) for at påpege, at deres bryster er for små, eller man kunne tæppebombe anoreksi-patienter med telefonopkald, hvori der råbes til dem, at de er fede. UR opfordrer dog til, at man som det første begynder at sende utallige anbefalede breve til Mette “Rygekabine” Gjerskov (MF, soc.dem.) for at bilde hende ind, at hun er en slank mimose.

Kunstige bryster i uetisk lys

DR bringer et brevkasse-spørgsmål fra en ubegavet kvinde, der engang har været deprimeret, og som har taget på i forbindelse med depressionen. Hun vil gerne tabe sig, men vil beholde de store bryster, som hun har fået som resultat af sin fedme.

DR’s “ekspert” råder hende til alt muligt sludder om at træne og at huske at være glad. Uetisk Råd gider ikke høre på den slags vrøvl, og Rådet skærer derfor igennem: Du skal have implantater! Kvinders bryster er til for at behage deres mandlige omgivelser, og derfor er der ingen grund til at spilde tiden med zumba og andre homofile overspringshandlinger. Uetisk Råds analytikere har udarbejdet følgende handlingsplan:

  1. Få en fedtsugning.
  2. Få kunstige bryster.
  3. Hold din kæft.

Svinet Paul Potts

Den feterede sanger, opera-“talentet” Paul Potts, betragtes i almindelighed som et sympatisk og beskedent menneske med et ekstraordinært talent – og i disse dage er han i Danmark.

Uetisk Råd er imidlertid af en helt anden holdning. Rådet beder indtrængende det fede svin om at blive hjemme. Vi gider ikke høre på den ækle og forfærdelige sangstemme, han forpester sine omgivelser med. Paul Potts – du er dum, fed og grim! Og det samme gælder (eller rettere: gjaldt) Luciano Pavarotti, som vi nu heldigvis er fri for. Europæisk musik (og musik i det hele taget) er forkasteligt – lad os kun høre muezzinernes skønne, umoralske brægen fra al landsens minareter!

Rådet er også utilfredst med, at Paul Potts har et navn, der ligner Pol Pot, den uetisk/kommunistiske helt/massemorder fra Cambodja.

Tøm familien for funktioner og benægt dit ansvar

Inden for sociologien tales der om familiens funktionstømning, dvs. det forhold at opgaver, der tidligere hørte hjemme i familien, i det herlige, moderne samfund flyttes ud, så der til sidst ikke er nogen funktion tilbage i familien. Uetisk Råd, der elsker modernismen, vil gerne opfordre til, at man fjerner familiens sidste tilbageværende eksistensberettigelse ved at skyde ethvert tænkeligt ansvar over på samfundet og andre mennesker, hvilket tilsyneladende allerede er ved at ske; dette ses bl.a. i forbindelse med de mangfoldige sager om unges druk i Bulgarien, Spanien og andre steder. (Disse drukferier er i det hele taget en tilsyneladende uudtømmelig kilde til uetisk jubel; således oplyses det, at der voldtages og dræbes i flæng blandt de ferierende drukgæster fra Norden.)

På denne baggrund er Rådet ovenud begejstret over at erfare, at faderen til én af de døde, drukferierende unge i Bulgarien mener, at drukferierne først og fremmest er et etisk problem for rejsebureauerne . Uetisk Råd mener ganske vist helt grundlæggende, at hæmningsløs druk (og gerne med tilhørende stofmisbrug og derpå følgende dårlige liv og tidlige dødsfald), særligt blandt børn og unge, i sig selv er et eftertragtelsesværdigt uetisk gode, men dette skal ikke spolere Rådets glæde over at se den hykleriske-vidunderlige far fralægge sig ethvert ansvar for sin søns åndsforladte druk og efterfølgende død i eget opkast.

Det er magtpåliggende for Rådet at understrege, at ingen bør have et personligt ansvar, hvis der er nogen som helst mulighed for at skyde det over på samfundet.

  • Drikker dine børn sig fra sans og samling og dør i deres eget bræk? Det er hverken dit eller dit barns ansvar! Det er samfundets!
  • Er du fed? Det er samfundets skyld!
  • Er dit uopdragne skolebarn en pestilens, der gør timerne til en plage for såvel lærere som andre børn? Det er skolens og samfundets skyld!

Fyr en fed

Der har de seneste år været en del erstatningssager vedrørende “uberettigede” fyringer pga. overvægt og andre former for uforskammet fremtoning. Uetisk Råds helt klare holdning er, at overvægtige skal fyres, såfremt deres stilling indebærer fysisk tilstedeværelse i umiddelbar nærhed af normale mennesker.

Problemer er til for at blive løst, og Uetisk Råd er altid på pletten. Vi har dags dato sendt et forslag/påbud til Kommunernes Landsforening, hvor man tager udgangspunkt i en nuværende model med skånejobs til svage mennesker. Modellen hedder hånejobs og henvender sig til overvægtige eller på anden vis grimme og afskyvækkende “mennesker”, som ikke har den fornødne intelligens til at opretholde et præsentabelt ydre. Eksempler på hånejobs kunne være:

  • Indvendig rengøring af kommunens kloaksystemer
  • Forefaldende mine- og ophugningsarbejde
  • Kæmning af kommunernes græsarealer
  • Underholdning/freakshow-optrædener til byens årlige festlige arrangementer.

Uetisk Råd ser frem til en snarlig ibrugtagen af modellen, der forhåbentlig vil kunne aflaste humankraftværkerne, hvor fede mennesker brændes for at fremstille elektricitet.

Se også, hvorledes Lorena Herrera, der er godkendt af UR pga. korrekt hårfarve og brystmål, hader fede mennesker.

Brænd mennesker – spar penge!

Origianlfoto: Rolf Dietrich Brecher (CC BY-SA 2.0)

Det er netop kommet Rådet for øre, at man i USA nu vil bruge fedt fra fede mennesker til at fremstille biodiesel. Helt grundlæggende går Uetisk Råd naturligvis ikke ind for biodiesel, da produktion heraf vil reducere efterspørgslen på de herlige, klimaskadelige kulbrinter, men Rådet finder alligevel, at der er store perspektiver i disse planer.

Rådet opfordrer derfor til, at man fremover anvender hele (eller dele af) levende mennesker som brændsel (humankraft). Dels vil man på denne måde kunne komme af med en masse mennesker, som man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om, og dels er der naturligvis i sig selv et uetisk aspekt i at bruge mennesker på denne vis. Samtidig ville man omsider kunne finde en fornuftig anvendelse for naturgassen, som kunne bruges i visse til energiproduktionen knyttede kamre.