Tag-arkiv: islam

Tyngdeloven har skylden, ikke sharialoven

Se bare hvor hvid han er!!! (Foto: Andrew Gray, CC BY-SA 3.0)
Se bare hvor hvid Newton var!!! (Foto: Andrew Gray, CC BY-SA 3.0)

Lande, der praktiserer sharialov, henretter med jævne mellemrum mænd, der er dømt for at være homoseksuelle. Henrettelserne sker undertiden ved at hænge bøsserne fra kraner eller f.eks. ved at kaste dem ud fra høje bygninger.

Nogle har draget den konklusion, at bøssernes død således skyldes den islamiske lov. Det er imidlertid forkert, viser en undersøgelse fra Uetisk Råd. Det er nemlig ikke sharialoven, der dræber dem, men derimod tyngdeloven.

Og blev den måske ikke opdaget/formuleret af en hvid, kristen mand, Isaac Newton? Jo, det gjorde den nemlig. Derfor er det vist ikke for meget at sige, at vestens kulturimperialisme bærer den egentlige skyld for de homoseksuelles død. Det er altså den hvide heteronormativitet, der dræber Mellemøstens bøsser!

Desuden kan det anføres, at Isaac tydeligvis er et jødisk navn, og at Newton i øvrigt var inspektør for Den Kongelige Mønt i Storbritannien. Israel og kapitalismen er således medskyldige.

“Men bærer shariatilhængerne da slet ingen skyld for konsekvenserne af deres handlinger?”, spørger den kulturimperialistiske læser. Og svaret er nej.

Hvis De har andre spørgsmål, der skal opklares, skal De bare sige til.

Intellektuel insolvens: Søren Pind erklæres åndelig konkurs

Pressefoto: Lars Svankjær/Justitsministeriet
Pressefoto: Lars Svankjær/Justitsministeriet

Justitsminister Søren Pind har brugt det meste af sin ministertid på at lave en Uffe Ellemann. “Hvad betyder det?” spørger den uvidende læser sikkert, og svaret er følgende: Det betyder, at han ligesom Uffe Ellemann-Jensen først har slået sig op som forkæmper for frihed og modstander af totalitært statsvælde, hvorefter han gradvist er svinget om til at gå ind for indskrænkning af ytringsfriheden samt underdanighed og eftergivenhed over for alverdens autoritære kræfter.

“Sheriffen” og “frihedsministeren” er endt som en parodi på de bandeledere, som han alligevel ikke orker at bekæmpe; og med sine stråmandsargumenter mod de skuffede kritikere er han kommet til at ligne de konstant krænkede imamer, hvis sag han i praksis fremmer. Pind, der i sin tid forsøgte at ruske op i det socialdemokratiske pampervælde i Københavns Kommune, er blevet en dejligt uetisk levebrødspolitiker af samme slags, som han tidligere var imod.

Skifterettens kendelse

En kreditor (dvs. vælger), der ønsker at være ano- samt pseudonym, har tidligere deponeret sin tillid (dvs. sin stemme og sine forhåbninger) hos Søren Pind. Overdragelsen skete i forventning om, at Pind ville indfri de løfter, han havde afgivet. Pinds handlinger og udtalelser har imidlertid overbevist kreditor om, at Pind ikke længere er i besiddelse af den tillid, der var overdraget i hans varetægt, og at han ikke kan forventes at blive i stand til at honorere den inden for overskuelig fremtid, hvorfor justitsministeren må erklæres intellektuelt insolvent. Skifteretsafdelingen ved Uetisk Råds shariadomstol har derfor dags dato afsagt dekret om åndelig konkurs i firmaet MF Søren Pind.

Da værdien af Pinds ministerpension langt overstiger trangsbeneficiet, erklærer retten endvidere, at Søren Pind må betragtes som mangeårig forvænt levebrødspolitiker.

Søren Pind ønskede her at tilføje en kommentar i form af at synge salmelinjen “Det skyldbrev, som mig var imod, udslettet er ved Kristi blod”, men Uetisk Råd vil ikke lade ham komme til orde. Uislamisk gudsdyrkelse hører nemlig alligevel fortidens Danmark til, hvilket Pinds politik tyder på, at han også har forstået.

Hitler ferieafløser som diktator i Tyrkiet

hitler_erdoganI Tyrkiet er der kupforsøg og uro og krig i nabolandene, og det er derfor mere end forståeligt, at landets glorværdige leder, Recep Tayyip Erdoğan, har brug for en ferie (i modsætning til alle de statsansatte, hvis ferie er blevet inddraget). Uetisk Råds reportere i Tyrkiet kan nu meddele, at det er Adolf Hitler, der skal varetage vikariatet under sultanens ferie.

Det er ikke så underligt, at valget netop er faldet på den forhenværende Fører og rigskansler. Hitler har haft masser af tid tilovers i de seneste årtier, men er nu blevet tøet op af sin argentinske fryser til denne særlige lejlighed.

Både Erdogan og Hitler leder imperier, der søger at dominere utålelige, demokratiske nabolande.

Erdogan har for nylig udtalt sig om manglen på rent blod blandt sine modstandere, så på dette område skulle der ikke være nogen problemer i at lade Hitler overtage forfølgelsen af de urene.

Erdogan udtalte sig tidligere på året om sin beundring for Hitler.

Jøder, armeniere, kurdere … det ene folkemord kan vel være lige så godt som det andet.

Erdogan vil (i hvert fald officielt) gerne have Tyrkiet ind som medlem af EU under Tysklands ledelse. Hitler havde sine egne “unions”planer.

Begge mænd bærer en karakteristisk moustache.

Erdogan er islamist, og det voldte ikke Hitler problemer at samarbejde med sådanne.

Muhammad Ali – en uetisk kæmpe er faldet

Muhammad Ali heiler efter at have modtaget en fornem orden fra Uetisk Råd
Muhammad Ali heiler efter at have modtaget en fornem orden fra Uetisk Råd. Foto: pete troshak (CC BY 2.0)

Det er hårde tider for uetikken. Ganske vist vindes der sejre overalt, men gamle kæmper falder også. Uerstattelige uetikere som kulturpersonligheden Stalin, showbizz-fænomenet Gadaffi og skatteunddrageren Klaus Rifbjerg er ikke længere iblandt os; og senest har bokselegenden Muhammad Ali forladt den uetiske slagmark på jorden og er draget mod den uetiske himmel.

Hvordan udtales Muhammad Ali? På dansk siges det med flad og blød udtale, sådan at Muhammad bliver til Muhammed, og Ali har tryk på første stavelse, ligesom det tvivlsomme kaffemærke Ali. Hvis du derimod gerne vil lyde international og opblæst, skal du i stedet sige Muhammad med hårdt d og Ali med tryk på sidste stavelse.
Hvordan udtales Muhammad Ali? På dansk siges det med flad og blød udtale, sådan at Muhammad bliver til Muhammed, og Ali har tryk på første stavelse, ligesom det tvivlsomme kaffemærke Ali. Hvis du derimod gerne vil lyde international og opblæst, skal du i stedet sige Muhammad med hårdt d og Ali med tryk på sidste stavelse.

Muhammad Ali (født Cassius Clay) fortjener at blive husket for sin store indsats for uetikkens fremme. Her tænker vi naturligvis særligt på hans medlemskab af den stærkt racistiske, voldsprægede og antisemitiske organisation Nation of Islam (der i øvrigt sidenhen har fået forbindelse til Scientology).

Ali gjorde desuden en betydelig indsats for at fremme undertrykkelsen af kvinder, eksempelvis ved at insistere på, at hans kone skulle gå med det muslimske hovedtørklæde, da han var konverteret til islam; hendes afvisning resulterede i skilsmisse. I alt nåede Muhammad Ali at være gift fire gange, men fik desuden to børn som resultatet af utroskab. At han ikke blev stenet som følge heraf, skyldes ifølge hemmeligstemplede kilder, at han blev benådet af Uetisk Råds shariadomstol (som Zenia Stampe stadig ikke er medlem af).

Æret være Muhammad Alis uetiske minde!

Bonusinfo: Sultan Erdogan kommer til begravelsen!

Dalai Lama svigter uetikkens sag

Dalai Lama
Dalai Lama. Foto: Shyam.alex (CC BY-SA 3.0)

Uetisk Råd er forfærdet over, at Rådet er blevet svigtet i kampen for at arabisere Europa. I 2009 udtalte vi ellers følgende om den tibetanske buddhist-“leder”, Dalai Lama:

Uetisk Råd [er] utroligt glad for Dalai Lama, der rejser rundt i sit tåbelige lagen og får alverdens mennesker til at falde i svime over sine humanistiske banaliteter og ligegyldige talemåder; herved fordummes den vestlige verdens befolkning, hvilket er godt, idet vejen banes for den islamiske undertrykkelse.

Nu viser det sig imidlertid, at Lamaen fuldkommen har svigtet Uetisk Råds tillid. I et interview med den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung udtaler han nemlig, at der kommer for mange mellemøstlige flygtninge til Europa, samt at flygtningene var bedre hjulpet i deres nærområder og hellere burde være med til at genopbygge deres hjemlande end at bo i Vesten. Dette synspunkt vil vi ikke tøve med at kalde ren nynazisme og en opfordring til et nyt holocaust: Hitler udførte et industrielt organiseret folkemord på jøderne i samarbejde med bl.a. araberne, mens Dalai Lama gerne vil have, at flere perzoner fra Mellemøsten kan bo i Mellemøsten; det er jo praktisk taget det samme.

Det værste er dog lamaens udtalelser om den igangværende arabisering og dermed islamisering:

Europa, eksempelvis Tyskland, kan ikke blive et arabisk land, siger Dalai Lama med et grin ifølge avisen.

Det er jo katastrofalt! Hvem skal nu stå i spidsen for arabiseringen af vores verdensdel? Har uetiske fyrtårne som Stine Bosse, Zenia Stampe og Asmaa Abdol-Hamid den fornødne åndelige kraft til at føre araberstafetten videre, nu hvor Jamphel Ngawang Lobsang Yeshe Tenzin Gyatso har svigtet så groft? Uetisk Råd er fyldt med frygt og bæven, idet vi stiller os selv og hinanden disse spørgsmål. Eneste trøst er, at tyrkerne formentlig kan overtage arabernes tiltænkte plads som Tysklands nye herrefolk.

Jacob Lund fupper om DF: Tulle er ingen kalif

Dansk Folkeparti. DFEn bornholmsk perzon ved navn Jacob Lund (tidl. MF) er medlem af et socialdemokratisk parti, der kalder sig Socialdemokratiet. Han har påstået, at et andet socialdemokratisk parti ved navn Dansk Folkeparti har samme politiske mål som terrororganisationen Islamisk Stat, når det kommer til stykket:

jacob lund @jaclund: IS er vel bare en muslimsk version af DF

Uetisk Råd blev først grebet af begejstring over, at der omsider var kommet et ægte islamisk terrorparti i Folketinget, men en nærmere undersøgelse viser, at Jacob Lund – skuffende nok – har visse problemer med at dokumentere sine ellers så lovende påstande.

Lund siger om DF og IS, at »deres hovedmål er det samme. Det er at have separate nationer, hvor de kun har sig selv at tage hensyn til i sit eget område«. Det er også næsten rigtigt, bortset fra at kedelige DF hævder at stå for mere grænsekontrol og uafhængige nationalstater, mens Islamisk Stat ønsker et verdensomspændende kalifat uden nationale grænser. Lunds fortolkning synes således at være et forbrugervildledende reklamestunt for DF, der ikke rigtig kan bakkes op af partiets “politik”.

Uetikeren Jacob Lund er født i Sverige!(!)
Uetikeren Jacob Lund er født i Sverige!(!)

En kulegravning foretaget af Uetisk Råds politiske analytikere viser desuden, at der også er andre forfærdende forskelle på DF og IS. Trods Jacob Lunds gyldne løfter har Kristian Thulesen Dahl generelt udvist en stærkt mangelfuld vilje til at korsfæste børn og kaste bøsser ud fra høje bygninger eller hænge dem i kraner, ligesom de ynkelige DF’ere slet ikke har fattet vigtigheden af at brænde frafaldne. De svage socialdemokrater i DF er også stærkt bagud, når det kommer til at halshugge folk fra etniske minoriteter eller sælge dem som sexslaver til arabiske rigmænd.

Tulle er simpelthen ikke lavet af det stof, som en ægte kalif er gjort af, og det burde Jacob Lund have indset, inden han gav sig til at lokke vælgerne til at støtte DF med udsigt til at omdanne Danmark til en provins i det islamiske imperium. ØV!

Samarbejde med imamerne er i Danmarks interesse

Foto: Knud Winckelmann (CC BY-SA 3.0)
Foto: Knud Winckelmann (CC BY-SA 3.0)

Mette Frederiksen udtalte i en 1. maj-tale, at radikale imamer skal behandles på samme måde som andre totalitære kræfter. »Som vi gjorde det mod kommunisterne. Som vi gjorde det mod nazisterne«.

Uetisk Råd støtter tanken om, at islamister skal behandles på samme måde, som Socialdemokratiet og store dele af de øvrige partier behandlede Sovjetunionen i 1980’erne (dvs. med positiv omtale, nedrustning og chikane af Danmarks NATO-allierede) og Nazityskland i 1940’erne (dvs. med aktivt samarbejde, forfølgelse af modstandere og politisk-økonomisk understøttelse af Hitler-imperiet).

Uetisk Råd vil derfor gerne henlede opmærksomheden på én af Mette Frederiksens forgængere som socialdemokratisk partiformand, nemlig statsminister Vilhelm Buhl, der i en radiotale den 2. september 1942 opfordrede til, at befolkningen skulle hjælpe regeringen og fædrelandet ved at angive medlemmer af modstandsbevægelsen til myndighederne:

Det siger sig selv, at Regeringen stadig med den yderste Strenghed vil forfølge Sabotage og anden Forbrydelse mod den tyske Værnemagt med de i vor Lovgivning hjemlede Midler, og der vil fra Politiets Side blive sat ind med al Kraft paa Løsningen af de Opgaver, disse Sager frembyder. Thi Opretholdelse af Ro og Orden maa for Regeringen staa som den første Pligt under Varetagelsen af vort Lands Interesser i denne Situation.

[…] Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig for de unge, at den, der begaar Sabotage eller hjælper med dertil eller overfor Myndighederne tilbageholder Viden om Sabotageplaner eller undlader at medvirke til Opklaring af Sabotage, handler mod sit Fædrelands Interesser.

Vilhelm Buhl blev belønnet for denne fremsynede politik om at få modstandsbevægelsen straffet, eftersom man gjorde ham til statsminister for anden gang den 5. maj 1945. Forhåbentlig vil Mette Frederiksen ligeledes kunne få statsministerposten i hænde, hvis den kærlige behandling af imamerne lykkes – inshallah.

Derfor lyver Finansministeriet om flygtninge

Fotos: Johannes Jansson/norden.org (CC BY 2.5 dk)/fdecomite (CC BY 2.0)
Fotos: Johannes Jansson/norden.org (CC BY 2.5 dk)/fdecomite (CC BY 2.0)

Flere flygtninge er en stor belastning af de offentlige kasser, mener Finansministeriet. Men flere flygtninge er også en økonomisk gevinst for staten, mener samme ministerium. Forvirret?

Forklaringen er tilsyneladende, at den første version er til brug herhjemme for at fremme lavere offentlige ydelser, mens den anden version er en løgn, der er lavet for at tilfredsstille EU-kommissionen og bilde den ind, at det går skide gode med de offentlige finanser i Danmark. Sidstnævnte version bliver nu brugt af venstrefløjen til at agitere for mere islamisk indvandring.

Uetisk Råd er hysterisk henrykt over at se denne løgnagtige fordobling af virkeligheden; det samme princip har jo med held været brugt i Grækenland, hvor regeringen med hjælp fra Goldman Sachs forfalskede statsregnskaberne for at opnå flere lån og komme med i eurozonen, skønt alle hjemme i Grækenland vidste, at det hele gik ad helvede til. Rådet har derfor aflyst Kristi himmelfartsdag og synger i stedet lovsange til Claus Hjort Frederiksens tvetungede pris og ære.

UR opfordrer også mere generelt til, at man antager den græske eksfinansminister Yanis Varoufakis som forbillede; det elskede venstrefløjsikon, der gik til angreb på skattely og svindel, er nu nemlig begyndt at holde foredrag til en pris af £ 40.000 per styk, hvorefter han sender pengene i skattely hos araberne i Oman.

At yde efter evne og nyde efter behov.

Den svenske stat og bombeterroren

sveriges_flagEn svensk arbejdsformidling har slået alarm, fordi lokale tilhængere af Islamisk Stat har forsøgt at rekruttere nye jihadister på jobcentret. Uetisk Råd bakker de svenske myndigheder op i denne sag: Rekruttering af islamiske terrorister bør fortsat være et statsmonopol; hvad skal man ellers bruge en velfærdsstat til? Her må Folkehjemmet sætte foden ned.

Rådet foreslår, at Sverige slår alkoholbutikkerne i Systembolaget sammen med IS-hvervekontorerne. På den måde kan man dulme nerverne, inden man spænder bombebæltet (“enkeltbilletten til Paradis”) om livet.

Andet nyt fra Sverige:

  • Svensk ekspert i islamofobi tilslutter sig Islamisk Stat.
  • Svensk kommune flytter påskeferien pga. hensynet til ramadanens afslutning, det iranske nytår og den ortodokse langfredag.

Der er objektivt set ikke noget at frygte.

P.s.: Du er racist!

Har du talt med din bøddel i dag?

En dialogkonsulent. Foto: Andrew Butko
En dialogkonsulent. Foto: Andrew Butko (GFDL 1.3)

Nok en gang er Europa ramt af terror, og som sædvanlig ved ingen, hvad man skal gøre ved det. For hvordan stopper man krigsførende jihadister? “Man kunne jo prøve med de samme midler, som man ville bruge mod alle andre militære trusler mod statens eksistens!” siger den uvidende læser måske, men en undersøgelse fra Uetisk Råd viser, at dette er 100 % forkert. Det korrekte svar er mere dialog.

Det er nemlig et generelt problem, at “ofrene” for terroren er selvtilstrækkelige og ikke vil tale med dem, der i hemmelighed har tænkt sig at slå dem ihjel. For eksempel må man som uetisk analytiker spørge, om alle de mennesker, der blev slagtet ved koncerten med Eagles of Death Metal på Bataclan i Paris, ikke kunne have gjort mere for at igangsætte en dialog med de islamiske massemordere frem for at lade sig nedskyde og på andre måder henrette på denne irriterende passivt-aggressive måde.

Det samme gælder for de nylige terrorbomber mod metroen og lufthavnen i Bruxelles (og de tidligere metroterrorangreb i London og Madrid, som vi heldigvis for længst har glemt igen): Kunne passagererne ikke have taget sig lidt sammen og ligesom have forsøgt at italesætte den kulturelle problemstilling frem for at gøre sig selv til ofre ved at lade sig dræbe? Jo, det kunne de nemlig.

Også i de mindre hændelser i dagligdagen må der rejses et ubetinget krav om mere samtale – og frem for alt må det kræves, at ofrene udviser mere forståelse for gerningsmændenes ret. Når en muslimsk kvinde er blevet banket gul og blå (dvs. svensk-multikulturel) af sin mand, får hun at vide af sin imam, at hun ikke skal gå til politiet. Dette er en helt korrekt handlemåde, viser UR’s analyser; hvis hun var gået i dialog (dvs. havde tiet stille og rettet sig efter manden), havde hun måske ikke fået bank – men i stedet valgte hun at få bank og dermed spille offerkortet.

Hvis hun i stedet for den selvoptagne offermentalitet havde tænkt lidt over Habermas’ diskursanalyse, ville hun have vidst, at respekt for den voldelige modparts legitime synspunkter er vejen til en herredømmefri samtale, dvs. en samtale, hvor voldsmanden har magten.