Tag-arkiv: børn

Nødhjælp til børnene på Roskildefestivalen

Airbus A400M og Lockheed C-130 Hercules på vej med nødhjælp til Roskilde. Foto: Airwolfhound (CC BY-SA 2.0)

De nødstedte curlingbørn på Roskildefestivalen fryser og er sultne; men nu får de omsider den hjælp, som de(res forældre) så desperat har behov for. I samarbejde med Læger uden Grænser, UNICEF og Red Barnet har Uetisk Råd nemlig indledt en storstilet humanitær indsats, der skal bringe nødhjælp frem til dyrskuepladsen.

Organisationerne har til formålet lejet en håndfuld transportfly fra Luftwaffe, som vil nedkaste bl.a. nødforsyninger over festivalpladsen til de stakkels børn, der i flere dage har boet under forhold, som de kendte på forhånd.

Nødhjælpspakkerne vil indeholde vattæpper, neglefile, en uges forsyninger af tudekiks samt rigelige mængder Cult Mokaï.

En del af pakkerne vil også rumme afkølet Veuve Clicqout-champagne, der dog vil være forbeholdt de rigeste svin. Planen er, at de lidt fattigere svin kan distraheres med Mokaien, så de ikke forgriber sig på det, der ikke tilkommer dem. Oprindelig var det tanken at levere eksklusive flasker af typen “La Grande Dame”, men da størstedelen af de indsamlede midler går til at dække lønudbetalinger til Red Barnets direktør, Helle Thorning-Schmidt, måtte vi desværre nøjes med én af de lidt billigere versioner af Den Gule Enke.

Planen om at levere kondomer i nødhjælpspakkerne er opgivet, da det nok alligevel er for sent for de frigjorte klamydiabærere.

Hvad nu?

Ved festivalens slutning venter et umenneskeligt transportkaos, når de forfrosne, herpessmittede unge skal køres hjem af deres forældre. En del af de hårdest ramte skulle efter planen have været transporteret med tog i retning mod København, men for ikke at påføre dem livslange traumer i mødet med DSB’s regionaltog har Læger uden Grænser indsat en række smuglerbåde, der i pendulfart vil sejle dem op igennem Roskilde Fjord til Frederikssund, hvor de må stige på S-toget og klare sig, som de bedst kan.

Årets uetiker 2017: Anders Klostergaard Petersen

Årets uetiker 2017
Anders Klostergaard Pedersen. Årets uetiker 2017. Pressefoto: Aarhus Universitet.

En århusiansk professor[1] ved navn Anders Klostergaard Petersen vil gerne forklare, hvorfor muslimer har krav på særlige hensyn. Professoren mener nemlig, at muslimer bedst kan sammenlignes med små børn eller hunde, som bider fra sig, hvis man giver dem tæsk.

Muslimer er altså ifølge Klostergaard Petersen ikke rigtige voksne mennesker, men derimod en slags umodne personer, der ligefrem kan sammenlignes med dyr.

Uetisk Råd er helt hysterisk af begejstring over at se den groteske racisme, som den arrogante “professor” udfolder; særligt sammenligningen af muslimer og hunde, som er afskyet i den muslimske verden, har vakt lykke i Rådets ellers formørkede sind.

Vi kan ikke huske, at vi tidligere har hørt et så nedladende forsvar for andre mennesker. Derfor udnævnes Anders Klostergaard Petersen til årets mest uetiske personlighed 2017.

Tillykke med titlen!


Noter

[1] Anders Klostergaard Petersen er faktisk ikke rigtig professor; han er bare ansat i en tidsbegrænset stilling ved Aarhus Universitet med en lidt højere løn end en lektor og kan derfor kalde sig professor MSO. “Men hvad betyder professor MSO?”, spørger den uvidende læser. MSO er en forkortelse, der står for “meget stor selvopfattelse”. Nogle gange kan det dog også stå for “Montreal Symphony Orchestra”.

Anders Klostergaard Petersens sammenligning af muslimer med børn og hunde kan findes i artiklen “Islam, kristendom, vold. Enhver løsning af problemer begynder med forståelse” i Kristeligt Dagblad, 25. april 2017, s. 9.

Billund – en børnehave på engelsk

KolikbarnetGenierne i Billund Kommune har besluttet, at kommunens gadenavne fremover skal have noget med barndom at gøre, som f.eks. Gemmestedet og Rokketanden (we kid you not). Desuden forklarer et byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, at de dansk/nordiske bogstaver Æ, Ø og Å ikke må indgå i navnene, for det kan engelsktalende mennesker (der godt nok endnu ikke helt udgør en majoritet i kommunen) ikke finde ud af; så Blokfløjten og Snørebåndet duer ikke.

Uetisk Råd bakker fuldstændigt op om denne idé. Det kan ikke gå hurtigt nok med at omdanne hele verden til en engelsktalende børnehave, imens flere og flere af samfundets vitale funktioner falder fra hinanden. Som hjælp til Billund har vi udarbejdet nogle flere forslag, men desværre er der Æ, Ø og Å  i nogle af dem. We’re sorry, Cargrove Municipality.

Sengevæderen

Lortebleen. Forældreintra

Nyt uetisk ungdomsforbund

DSU-medlemmer på march for noget engang i mellemkrigstiden.
DSU-medlemmer på march for noget engang i mellemkrigstiden.

Uetisk Råd er i færd med at lancere et nyt uetisk ungdomsforbund med inspiration fra forbilleder som DSU, DSB, DGS, Hitler-Jugend, Radikal Ungdom (RUC), VU, FDJ, SUF, SFU usw. Særligt DSU har været forbillede med hensyn til den uniformerede/uinformerede stil, der vil præge UR’s nye børnefront.

Uetisk Råd har længe med beundring set på, hvordan diverse politiske ungdomsorganisationer hverver børn til politisk aktivisme på det tidspunkt i livet, hvor børnene er mest sårbare, ubelæste, udannede og naive.

UR ser potentialet i den unge generation: Børnenes naturlige, medfødte ondskab brillerer særligt på nettet med afstumpet opførsel, herunder mobning af børn og voksne, handel med pornografi (ofte af børnepornografisk art), og hertil kommer deres forældres manglende evne til at give deres irriterende snotunger et minimum af ånd og dannelse. Børn er således særdeles egnede til uetisk virksomhed.

Uetisk Råd beundrer ligeledes de politiske ungdomsorganisationer for deres hadefulde (“engagerede”) og faktaresistente (“idealistiske”) påståelighed, og Rådet kunne godt tænke sig at få fingre i uberettigede offentlige støttemidler – én af de svindelagtige ungdomsorganisationers spidskompetencer.

Forbundet vil blive rådgivet af et nyt Uetisk Børneråd; dette vil bestå af det eksisterende Børneråd, hvortil føjes ordet “Uetisk”. Formand Per Larsen fortsætter som hidtil.

Voldtægt er mangfoldighed

voldtaegt_er_mangfoldighedVed en beklagelig fejl har Østre Landsret nu igen gjort det strafbart at begå gruppevoldtægt mod nærmest bevidstløse personer, hvilket byretten ellers havde et langt fornuftigere syn på.

Trist, mener Uetisk Råd, men til gengæld er der inspiration at hente fra foregangslandet Tyrkiet, hvor man nu vil ophæve den seksuelle lavalder. Begrundelsen er, at børnene jo bare kan sige nej, når deres mange år(tier) ældre mænd trænger sig på.

Et samfund, hvor gamle mænd kan begå seksuelle overgreb og -fald på barnebrude, er jo per definition mere mangfoldigt end et samfund, hvor dette ikke kan lade sig gøre. Og eftersom mangfoldighed i sig selv er godt, uanset hvori mangfoldigheden består, må dette således være en god ting.

Tak, sultan!

Sultanen: Jeg be’r!

Forlængning af børn

En børneforlænger som supplement til væksthormoner; sådan får man høje/lange børn!
En børneforlænger som supplement til væksthormoner; sådan får man høje/lange børn!

I går udtrykte vi i Uetisk Råd irritation over, at det var svært at finde på nye uetiske tiltag, fordi der er så mange andre, som handler uetisk, f.eks. forældre, der vil give deres børn væksthormoner.

Et anonymt rådsmedlem, der helt sikkert ikke er Bertel Haarder, har imidlertid udtalt uenighed i bekendtgørelsen om væksthormoner til børn. Uenigheden skyldes dog ikke selve idéen om at give børnene disse hormoner; grunden til indvendingen er alene, at rådsmedlemmet finder, at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at finde på måder, hvorpå forældre kan gøre livet surt for børn. Det dissentierende rådsmedlem har derfor udtænkt følgende tillægsbestemmelser:

  • Væksthormoner til børn skal kun gives ved hjælp af meget store sprøjter; dels kan man derved få plads til mere hormonstof, og dels gør det mere ondt.
  • Børnene skal ikke nøjes med hormoner; de skal også aktivt forlænges ved hjælp af et instrument, der simpelthen trækker dem længere. På den måde kan de blive langlemmede og dermed mere værdifulde medlemmer af konkurrencestaten; økonomisk og biologisk vækst hænger nøje sammen. Når de forlængede børn bagefter evt. ligger i sengen med brækkede knogler, skal de læse Uetisk Råds skrifter for at komme sig/få det værre.
  • Hvis børnene ikke allerede er blevet omskåret, skal de omskæres, mens de er under behandling på børneforlængeren. Hvis de allerede er blevet omskåret, kan man godt lige gøre det igen for at sikre sig, at det er gjort ordentligt.

»Men er sådan en børneforlænger ikke bare et andet ord for det, man i fortiden kaldte en pinebænk?« spørger den kritiske læser måske.

(Intet svar).

Væksthormoner til børn

Væksthormoner til børn er vejen frem!
Væksthormoner til børn er vejen frem!

Flere og flere forældre ønsker at give deres drengebørn væksthormoner, så de kan blive høje og dermed få attraktive ægtefæller og en vellykket karriere.

Uetisk Råd bakker 100 % op om denne syge tendens. Vi har efterhånden selv vanskeligt ved at finde på flere måder, hvorpå samfundet kan gøres endnu mere sygt, end det allerede er, men netop derfor er det så glædeligt at se, at landets forældre er klar med nye, perverse idéer. Tak skal I have, fordi I gør vores samfund til et uetisk paradis/et helvede for almindelige mennesker! Godt klaret!

Uetisk Råd mener helt generelt, at børn skal dopes med anabolske steroider og andre gode sager fra en så tidlig alder som overhovedet muligt (dog ikke vitaminpiller); faktisk bør det undersøges, om man ikke kan indsprøjte ekstra hormoner i fostret allerede inden fødslen, sådan at børnene kan være så store og stærke som muligt fra den tidligste begyndelse. Så er der også mere at snitte i, når de skal omskæres, og de er parate til at vinde racekampen, som deres forældre ønsker.

Et rådsmedlem har siden udtalt dissens til denne bekendtgørelse.

En arvelig sygdom er den bedste arv

En rusten saks. Foto: Horst Frank (CC BY-SA 3.0)
Foto: Horst Frank (CC BY-SA 3.0)

Mennesker skal aktivt påføres arvelige sygdomme og andre lidelser, mener Uetisk Råd. Rådets udtalelse kommer som reaktion på nyheden om, at det nu angiveligt kan lade sig gøre at “klippe” i fostres DNA og derved fjerne arvelige sygdomme og andre problemer fra dem.

Det Etiske Råd er selvfølgelig modstandere af muligheden for at fjerne lidelse og sygdom, mens Uetisk Råd altså omvendt mener, at man skal bruge indgrebene til aktivt at fremme arvelig usundhed. Metoden åbner også store perspektiver for skabelse af genetisk muterede freaks, der kan sætte fut i det såkaldt moderne samfund.

Men hvorfor nøjes med at klippe i fostrene med en “DNA-saks”? Man kan med fordel også klippe i dem med en rigtig saks, så fostrene får den ønskede facon. Eksempelvis kan man klippe små nuttede babyer uden arme og ben. Eller man kan lave levende gækkebreve ud af sine ufødte børn.

Når børnene først er blevet født, kan man naturligvis stadig klippe i dem, jf. Rådets bekendtgørelse om omskæring. Klip, snit, skær!

Breiviks sejr og Hitlers fødselsdag

Adolf Hitler og Blondi, 14. juni 1942. Bundesarchiv, B 145 Bild-F051673-0059 / CC-BY-SA
Adolf Hitler og Blondi, 14. juni 1942. Bundesarchiv, B 145 Bild-F051673-0059 / CC-BY-SA

Kunne man tænke sig en mere passende dag end i dag – Hitlers fødselsdag – til domsafsigelsen i Anders Breiviks sag mod den norske stat? “Nej”, svarer den uetiske læser, og Uetisk Råd er enigt.

Solen skinner, og det norske retsvæsen har med sin afgørelse til Breiviks fordel markeret, at menneskerettigheder ikke handler om at beskytte almindelige, uskyldige borgere imod overgreb fra staten, men derimod om at sikre massemorderes og andre kriminelles adgang til maksimal medieopmærksomhed og massivt forbrug af offentlige ressourcer på retssager.

Alle mennesker er født frie og lige, og derfor har Breivik og hans forbillede Hitler også krav på at blive nusset på kinden af staten. Deres handlinger kalder på empati og forståelse – de var også børn engang!

Adolf Hitler som etårig (ca.). Foto: Bundesarchiv, Bild 183-1989-0322-506
Adolf Hitler som etårig (ca.). Foto: Bundesarchiv, Bild 183-1989-0322-506

Fusionér fængsler og børnehaver

Statsfængsler må ikke længere hedde statsfængsler, eftersom det åbenbart er krænkende for de indsatte såvel som for den uetisk-uduelige ledelse af Kriminalforsorgen. Derfor har ledelsen af den uetiske kriminalforsorg fundet på nye navne, der ikke bare er uetiske i al deres slattenhed, men også er gode, fordi de er faktuelt forkerte.

Det betyder eksempelvis, at Svendborg Arrest fremover er en del af Institution Odense Å, som Svendborg ikke ligger i nærheden af; Arresthuset i Århus hedder nu Institution Gudenåen, eftersom denne å ikke ligger i Århus; og Arresthuset i Køge er en del af Institution Isefjord, idet Isefjorden ligger på den anden side af Sjælland i forhold til Køge.

Vores plan

Uetisk Råd er begejstret over, at ingenting må hedde det, som det er. Man kunne på samme måde begynde at omtale Christiansborg som Facilitet Tyrkiet, eller Roskilde “Universitet” kunne skifte navn til Cubaskolen. Rådet er derfor helt uenigt med en tillidsrepræsentant, der udtaler sig om sagen i Fængselsforbundets fejlagtigt stavende medlemsblad :

De nye navne møder derfor lidt hovedrystende reaktioner, når man ringer rundt i landet. Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Statsfængslet i Sønder Omme, Peter Kempf Petersen, lægger for eksempel ikke fingrene i mellem, når han karakterisere[r] fængslets nye institutionsnavn: ’Institution Omme Å’.

”Det navn kunne man lige så godt give til en børnehave. Der er jo ikke noget, som indikerer, at det er et fængsel,” siger han og fortsætter: ”Jeg fatter ikke en dyt af det her. Det er noget pædagogisk bavl. Det næste er vel, at vi skal gå rundt i lilla uniformer.”

Uetisk Råd har dog ladet sig inspirere af tillidsmandens sammenligning med børnehaver; for hvorfor ikke integrere fængsler og børnehaver? Landets ‘daginstitutioner’ er jo i forvejen en slags fængselslignende centre, hvor venstreorienterede pædagoger hjernevasker børnene ved hjælp af aktiveringsmetoder, der kunne være udtænkt i de sovjetiske Gulag-fangelejre; og det er derfor oplagt at fusionere landets børnehaver daginstitutioner med fængslerne institutionerne, der jo omvendt minder om en slags hoteller, hvor kriminelle får lommepenge for at opholde sig en tid.

En fusion vil også give endnu bedre muligheder for at lade indvandrerbanderne og de øvrige dele af den organiserede kriminalitet rekruttere i børnehaverne, ligesom de pædofile indsatte klienter kunder vil få nye jagtmarker at boltre sig på i landets vuggestuer og dagplejer.