En dejlig uetisk hund har i Belgien afvist en sort jobansøger ved at gø ad vedkommende. Efterfølgende ville forretningsejeren ikke ansætte den sorte jobansøger med begrundelsen, at hans hund er racist.
Uetisk Råd kan kun bifalde sådanne racebevidste hunde. Lad os sørge for, at også politiets hunde foretager disse “udskillelser”, når de er på arbejde. Filtrér, mener Uetisk Råd.
Den anglikanske kirkes ærkebiskopper i hhv. Canterbury, York og Vestindien mv. opfordrer premierminister Tony Blair til at komme med en officiel undskyldning for Storbritanniens involvering i slavehandel i historiens løb, og de mener, at det ikke er nok, at Blair har beklaget og udtrykt sorg og fortrydelse.
Samtidig med dette ønsker kandidaterne ved præsidentvalget i det muslimske Mauretanien at tage et reelt opgør med slaveriet. Mauretanien har i de sidste mange århundreder haft et system med hundredetusinder af sorte slaver, der passer deres muslimske herrers kameler mv.
Uetisk Råd ser med bestyrtelse på denne udvikling, og Rådet ønsker derfor, at følgende initiativer skal tages:
Hvis disse punkter gennemføres, vil det amoralske, islamiske samfunds eksistens være sikret for evigt. Salig fryd, mener Uetisk Råd.
I mange år har vi set grædefærdige politikere og svage smagsdommere fortælle befolkningen om det såkaldte problem “analfabetisme”. I virkeligheden er problemstillingen forbundet med alfabetismen! Når folk kan læse og skrive, kan de jo også uddanne sig selv! Hvem har lyst til det? Vi ønsker jo alle dybest set, at folk igen bliver en uuddannet pøbel, som arbejder for en herremand, og at denne herremand ejer disse arbejdere. Hvis vi kan af-alfabetisere befolkningen nok en gang, vil vi få samme resultat, som opleves i eksempelvis Afrika i dag. Her har mangel på viden og kundskaber blandt andet givet den katolske kirke endnu mere magt. De katolske præster har blandt andet misinformeret befolkningen om, at disse ryger direkte i Helvede, hvis de udfører samleje med kondom. Befolkningen har derfor i mangt og meget bollet hinanden uden prævention, hvilket har givet det resultat, at de får aids, samt at landene bliver overbefolket.
På en rådsforsamling har Uetisk Råd netop behandlet spørgsmålet om racediskrimination, altså forskelsbehandling af mennesker på grund af deres racemæssige tilhørsforhold, eksempelvis dårligere behandling af negre end af hvide mennesker.
Rådet udtaler på denne baggrund sin skarpeste fordømmelse af enhver form for racediskrimination og racisme i det hele taget; negrene kan jo ikke selv gøre for, at de er sorte!
Et mindretal (37,2 %) af Rådets medlemmerne udtaler dog, at dette faktum netop i sig selv er en god uetisk grund til at udøve forskelsbehandling på alle niveauer i samfundet.
Uetisk Råd har tidligere beskæftiget sig med interviewets kunst, da Rådets udsendte havde den store ære og fornøjelse at interviewe den uetiske rigmand John “rich pig” Wallace, der siden er indtrådt i det af Uetisk Råd nedsatte Nationaliseringsråd. Rådet har nu fået lejlighed til at foretage et interview med Republikken Zimbabwes glorværdige diktator Robert Mugabe, der ligeledes er medlem af Nationaliseringsrådet.
Da Uetisk Råd møder manden i dennes udsøgte palæ, giver omgivelserne straks Rådets udsendte medarbejder det indtryk, at han hverken er frygtindgydende eller en morderisk diktator. Men heldigvis ved vi bedre her på redaktionen, og gudsketak for det! Og Robert Mugabe, Zimbabwes “præsident”, skjuler da heller ikke sine ledelsesmetoder og -princippper:
– Nu vil jeg selvfølgelig ikke dementere, at vi hos Uetisk Råd roser Dem meget, men for at dette skal fremstå som værende et journalistisk interview, er jeg desværre nødt til at stille Dem nogle lidt kritiske spørgsmål!
“Nu er jeg ikke meget for kritiske spørgsmål! Rent faktisk er det noget, jeg helt undgår i min daglige ledelse. For at blive en stærk leder må der ikke fremkomme kritiske – og derved usaglige – ytringer mod en præsidents person. Præsidenter er som cyklen: Stærk i medvind, men svag i modvind.”
– Ja, vi har jo set ønskværdige eksempler på diverse tiltag fra din side, hvor du har straffet politiske modstandere, som har talt for sociale, økonomiske og juridiske reformer af Zimbabwe. Mit spørgsmål er imidlertid: Hvordan kan vi i fællesskab udbrede disse idéer til resten af den tilbagestående, vestlige verden? Og hvornår laver diktaturstater deres “EU“?
“Det er jo lidt svært i disse tider, hvor Osama (bin Laden, red.) har mistet sin uhyre vigtige position i hjertet af Mellemøsten. Og desværre kilder Kina i disse tider de mange tæer i Bush-administrationen. Jeg kan selv godt lide at få kildet mine tæer – men også kun hvis det er af hvide gårdmænd!”
– Ja, nu hvor vi er ved talen omkring de hvide i Afrika, så er Uetisk Råd jo sådan set også en støtte af blandt andet nazismen, så vi kan faktisk ikke lide dig! Farvel og tak!
“Jamen… Dø! DØØØ!!!”
Herfra måtte Uetisk Råds udsending lade livet i den uetiske sags tjeneste! Det forkortede interview blev overdraget Uetisk Råd fra anden side, som vi af uetiske årsager ikke vil oplyse.
Som i så mange andre sager står Rådet splittet i spørgsmålet om konsekvenserne af Robert Mugabes ansvar for drabet på Rådets udsende reporter; en del af Rådets medlemmer (34 %) mener, at Mugabe bør hyldes for sin principfasthed og sin uetiske drabspolitik, mens en anden del af rådsmedlemmerne (45,2 %) ønsker Mugabe ekskluderet af Uetisk Råds Nationaliseringsråd. 20,5 % af rådsmedlemmerne går ind for et kompromis, hvor Mugabe forbliver i Nationaliseringsrådet, men fremover ikke vil få lov til at deltage i møderne i Komiteen til Nazismens Fremme. De resterende 0,3 % af rådets medlemmer ønsker af principielle, uetiske grunde ikke at udtale sig i interview-sagen, idet de er modstandere af samtale i enhver form. Ingen medlemmer af Uetisk Råd har udtalt ønske nedlæggelse af Mugabe-Fonden, der derfor vil fortsætte sit arbejde med at udbrede zimbabweanske ledelsesprincipper.
Søndag d. 2. april, hvor Kræftens Bekæmpelse holdt landsindsamling, grundlagde Uetisk Råd en ny fond, Mugabe-Fonden, da vi mener, at uetiske mennesker også skal have lov til at støtte formål, som står deres hjerte nær. Derfor tænkte vi, at den kære Mugabe godt kunne bruge lidt støtte i disse svære tider, da han er udsat for såvel uden- som indenrigspolitisk pres!
Uetisk Råd kan allerede nu afsløre, at indsamlingen blev en ubetinget succes! Vi fik “omsat” for i alt 700 millioner cubanske pesos! (Vi skyndte os selvfølgelig at veksle til denne herlige møntfod! – Andre møntfødder som den kinesiske yuan samt den saudi-arabiske riyal er selvfølgelig også eftertragtelsesværdige.)
Uetisk Råd siger med én stemme nej tak til festivaler og musik. Nej tak til kunst. Alle de unge mennesker, som i denne uge fester og slår sig løs til venstreorienteret musik på Roskilde Festivalen, burde ifølge Uetisk Råd i stedet deltage i spejderkorps som før set i Tyskland.
Et andet aktuelt emne er det i skrivende stund igangværende Live8, som vil presse de store landes ledere til at eftergive gælden til tredjeverdenslande; som tidligere beskrevet> mener Uetisk Råd det modsatte. Derimod vil Uetisk Råd – når vejret engang bliver koldt – arrangere støttekoncerter (selvom vi er imod kunst) til fordel for pro-kolonisationsbevægelser rundt omkring i det europæiske kontinent; koncerterne, der som overordnet tema vil have en hyldest til gæld og elendighed, arrangeres af Uetisk Råd i samarbejde med Fattigdomspartiet.
Hvis du allerede nu ønsker at deltage i dette fantastiske arrangement, hvor blandt andet det kontroversielle tyske orkester “Landser” deltager, skriv desvedrørende (ikke) til følgende adresse:
“Jeg blev rigtig rig, da jeg indså, at man ikke kan blive rig ved at være blødsøden og næstekærlig. Næ, nej! Man skal udnytte nogle andre mennesker på det groveste, før det kan betale sig. Og se på mig. Jeg har en Spice Girl som kone; tre biler og et dusin køer!”
Således begynder John “rich pig” Wallace sine udtalelser omkring sine umådelige rigdomme, som beror på afkastet fra fire store fabrikker placeret i det “mørke” Mellemamerika, hvor årslønnen er lavere, end hvad en gennemsnitlig 15-årig opvasker fra Danmark får om dagen. Regionen er nøje udvalgt, da John “rich pig” Wallace ikke har skrupler over at udnytte, at området her er kendt for børnearbejde, trange arbejdsvilkår og voldsomme klasseskel, hvor proletariatet lever under dårligere vilkår, end den danske arbejderklasse gjorde før 1890.
“Da jeg var lille, drømte jeg altid om at få en kone med store patter, et par Cadillacs og et hus, som skal fyldes op med store fjernsyn, stereoanlæg, slaver og flere nøgne piger. Jeg har altid været en kapitalist-fan. Penge er livet. Det er kærlighed ikke”, ytrer han.
Herefter fortæller John “rich pig” Wallace om en barndom fuld af had og vold; hans far var således en højt profileret direktør i en virksomhed, som igennem flere år måtte gennemgå mange retssager grundet skattesvig, udnyttelse af arbejdskraft samt miljøforurening. Derhjemme afreagerede faderen ved at slå sønnen John samt på hans kæledyr, geden “Shitbreak”, som også John selv yndede at slå på. Lille John og geden Shitbreak såvel som den bylde-befængte kæle-køter (halvt rottweiler, halvt hyæne) “Uncle Alphonso” var et yndet mål for faderens perverterede seksuelle overgreb.
“Disse oplevelser gjorde mig stærk og lærte mig således, at man skal være kold og kynisk for at leve. Dette gjorde altså, at jeg til sidst valgte at blive tøj-, lim- og våbenproducent, og at mine produkter skulle produceres i et fattigt land med dårlige kår.”
– Gjorde det ondt da din fader slog dig? – Og i så fald, hvor ondt på en skala fra 1 til 10?
“Hmm… Jeg bed det i mig… Men jeg vil sige at det nok ligger på en ren 10’er. Han slog hårdt. Meget hårdt. Nogle gange brugte han sågar en spade!”, griner John Wallace og fortsætter: “Det vækker minder, det gør det. Gode som dårlige. Jeg har lært af det – og jeg handler på samme vis over for mine børn og medarbejdere.”
Herfra må John “rich pig” Wallace forlade Uetisk Råds udsendte medarbejder i virksomhedens hovedkontor i Californien. Et kontorkompleks prydet med plakater af store mænd igennem tiderne, herunder den gamle South Carolina-senator, som meldte staten ud af den amerikanske union for at bevare slaveriet tilbage i 1800-tallet. John “rich pig” Wallace sender dog en særlig hilsen til det danske Råd:
“Fortsæt arbejdet. Vi vinder en dag.”
Og det håber vi.
Nu viser det sig at G8-landenes finansministre vil slette ulandenes gæld. Uetisk Råd er ikke i tvivl: Mere gæld, nu!
Lars von Trier kritiserer i sin nyeste film amerikanske samfundsforhold fra i dag til 30’ernes apartheid-lignende etniske adskillelser af sorte og hvide. Uetisk Råd finder, at instruktøren fremstiller disse forhold korrekt, mens vi stiller os uforstående over for den måde, hvorpå Trier i samme film retter en kritik mod dette system. Det fungerede jo perfekt?!
Desuden har Lars von Trier åbent sagt, at han stemmer Enhedslisten. Dette er der delte meninger om i Uetisk Råd. På den ene side er det ofte pacifistiske parti betonhumanistisk, men omvendt har “prominente” politikere som Frank Aaen støttet Sovjetunionen – et land som Uetisk Råd anser som forjættet. Videre har Trier kaldt George W. Bush for “et røvhul”. Uetisk Råd elsker denne sprogbrug, men vi er igen splittet mht. den amerikanske præsident. For vi ønskede en krig i Irak, men al hans snak om demokrati… Føj!, siger Rådet. Men holdningen er i Uetisk Råd, at sådanne diskussioner ville være overflødigt i et samfund uden kunst.