Ideologien teknokrati sigter mod et samfund, som ledes af tekniske eksperter; bruges især om en teori udformet i USA i 1932, ifølge hvilken samfundet skal organiseres efter tekniske metoder og ledes af teknikere. Teknokratiet er en meget forkastelig samfundsform, som Uetisk Råd på ingen måde kan bakke op om. I stedet for teknokrater (eksperter) skal vort land ledes af tåber og idioter, således at vi en dag får omstyrtet dette vort demokratiske samfund! Derfor foreslår Uetisk Råd indførelsen af et technokrati, hvor landets DJ’s, pop- og techno-stjerner skal indtage regeringspladserne. Uetisk Råd foreslår en regeringskonstellation på følgende vis:
- Statsminister:
DJ Aligator - Udenrigsminister:
Bjørn Svin - Finans-, skatte- og økonomiministre:
Gruppen Aqua - Transport- og kulturministre:
Nik & Jay - Forsvars- og kirkeministre:
Susi og Leo - Social- og justitsminister:
Thomas Helmig - Ligestillings- og energiminister:
DJ Bizz - Integrations- og fødevareminister:
Niarn
Derudover vil Uetisk Råd nedlægge en række ministerier: Beskæftigelsesministeriet, da vi ønsker arbejdsløshed; Sundhedsministeriet, da vi naturligvis ønsker usunde folkefæller; Miljøministeriet, da vi ønsker havfugle udryddet; Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, da vi mener, at familieliv er et udtryk for tåbelig humanisme.
Uetisk Råd overvejer desuden muligheden for at indsætte Ufo & Yepha som indenrigsministre. Duoen kandiderer endvidere som mulige ministre i et nyt udenrigsministerium, der skal konkurrere med det eksisterende, hvorved bureaukratiet fremmes og borgerne svigtes på uetisk vis.

Uetisk Råd er dybt splittet over dette emne. For på den ene side vil det gavne både den europæiske økonomi såvel som miljøet, da vi derved vil udsende færre CO2-gasser – hvilket vi i Rådet ikke kan se noget formål med, da dette vil spolere vor livsvigtige kamp imod havfugle! Med hensyn til økonomien vil det skabe vækst i EU, hvis vi fik vor egen industri, som kan levere energi, og samtidig vil vi blive mindre afhængige af de arabiske leverandører. Men da Uetisk Råd er glade for at støtte arabiske regimer, som oftest er enevældige (og desuden støtter terrorisme), kan vi ikke bakke op om atomkraft i EU.
Uetisk Råd har savnet nye filosofiske retninger, som passer til rådets ideologiske ståsted. Alt for mange såkaldte intellektuelle filosoffer lader sig forpurre af tidens tand – og har et positivt syn herpå. Selv eksistentialismen fra det tidlige 1900-tal viste en gængs tillid til mennesket, da denne retning mener, at mennesket er i stand til at varetage et ansvar for at finde meningen med livet (eksistensen) – selvom retningen samtidigt påpeger, at der ikke er nogen mening med livet. Her burde eksistentialisterne i højere grad lægge vægt på, at mennesket er født i en verden uden mening, idet dette kan give mennesker depressive tanker mv.
Eller en kedelig samfundsfagsversion: